SYL annoncerer omfattende nordisk tour med finale i Store VEGA
8.4.2026 12:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Bandet besøger spillesteder i Sverige, Norge, Island og Danmark, inden touren afsluttes i København.

Det københavnske hardcoreband SYL tager til efteråret på en større nordisk tour, der bringer dem rundt i Sverige, Norge, Island og Danmark, før rejsen kulminerer med en koncert i Store VEGA i København 8. januar.
SYL har på kort tid markeret sig som et af de mest kompromisløse og intense nye navne på den danske undergrundsscene. Bandet er især kendt for deres koncerter, hvor publikum bliver mødt af en fysisk og følelsesmæssig energi, der gør oplevelsen svær at ryste af sig bagefter.
Sidste sommer nåede bandet et nyt publikum, da de optrådte sammen med D1MA på Orange Scene på Roskilde Festival, og siden har de fået mere og mere momentum på livescenen.
I SYLs hardcoreunivers går kaos og kærlighed hånd i hånd. Med en intens nerve blander de punk, noise rock og hardcore toppet med en aggressiv og gribende vokal fra forsanger Benjamin Clemens.
Bandets debutalbum alt godt udkom i 2022 og blev fulgt op af EP’en afmagt i 2024, og deres koncerter har opbygget et ry for at ramme både fysisk og følelsesmæssigt.
Den kommende tour starter i Sverige til oktober, fortsætter gennem Norge og Island og rammer en række danske spillesteder i november og december, inden den afsluttes med bandets hidtil største koncert i Store VEGA.
SYL – 2026 /2027 Tour
01.10 – Plan B, Malmö (SE)
02.10 – Kollektivet, Stockholm (SE)
03.10 – Monument, Göteborg (SE)
15.10 – Havet, Trondheim (NO)
16.10 – John Dee, Oslo (NO)
17.10 – RIP, Porsgrunn (NO)
06.11 – Iceland Airwaves, Reykjavik (IS)
13.11 – Bygningen, Vejle
14.11 – Posten, Odense
20.11 – JB10, Næstved
21.11 – URT, Thisted
27.11 – Templet, Lyngby
28.11 – Musikhuzet, Rønne
04.12 – Skråen, Aalborg
05.12 – TRAIN, Aarhus
08.01 – Store VEGA, København
BILLETSALGET ER STARTET
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK
Nøgleord
Kontakter
Camilla TrodybPR & Marketingchef
camilla@allthingslive.comBilleder

Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Dagny bringer skandinavisk popmagi til København20.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den norske popdronning annoncerer dansk koncert 16. februar 2027, hvor hun tager sit nye popunivers med til Pumpehuset.
Snarky Puppy spiller en ekstra koncert i DR Koncerthuset20.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billetterne til deres koncert 31. august blev revet væk! Nu er de femdobbelte GRAMMY-vindere klar med en ekstra koncert i København 1. september.
Self Deception & Ankor vælter København og Aarhus til december19.5.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To af Europas stærkeste rock- og metalbands forener kræfterne til vinter, når svenske Self Deception og spanske Ankor vælter VoxHall 17. december 2026 og Pumpehuset 18. december 2026 på deres fælles UK/EU-tour.
Tove Lo indtager Royal Arena i 2026!12.5.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den svenske popstjerne bag globale megahits som ”Habits (Stay High)” og ”Talking Body” er klar til at tage på arenaturné med sit kommende sjette album ESTRUS. Glæd dig til at opleve hendes kraftfulde og forførende dansable pop i Royal Arena 16. november.
Populære Home Free gæster Danmark med to koncerter11.5.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanske Home Free er blandt verdens førende a cappella-grupper, og i 2026 vender de tilbage til Danmark med to koncerter og deres harmonifyldte fortolkninger af country-klassikere og pophits på deres Highways & High Seas Tour.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum