Skinnefræseren gnaver igen i sporet
7.4.2026 10:46:28 CEST | Banedanmark | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser besøger en række sjællandske strækninger i den kommende tid. Med sine skarpe slibe- og fræsehjul fjerner den de små ujævnheder og skinnefejl, som med tiden opstår.

Det er forår, og skinnefræseren er i gang med den første af sine to årlige turnéer i Danmark.
Efter en tur i Syd- og Sønderjylland og på Storebæltsbroen fortsætter skinnefræseren med en række kørsler på Sjælland.
Programmet er planlagt og udføres på baggrund af en analyse ud fra forskellige målinger og inspiceringer af det statslige jernbanenet. Skinnefræseren kommer rundt til både stærkt trafikerede strækninger og til strækninger, hvor trafikken er knap så intens.
”Vi vedligeholder skinnerne, så de holder længere, og risikoen for skinnebrud mindskes, når vi fræser revner og overfladefejl væk. Passagererne oplever en bedre komfort på togturen og støjen fra jernbanen reduceres” siger Pernille Skovrup, sektionschef i Banedanmark.
Med på fræsetoget er et hold specialister, som styrer fræserens slibe- og fræsehjul og kontrollerer skinnerne undervejs i arbejdet. Når fræsehjulene er i gang, kryber fræsetoget sig fremad i et tempo på 400 til 600 meter i timen, og toget fræser over en millimeter af skinnen for hver passage.
Toget fræser revner og overfladefejl en til tre gange for at sikre, at skinnens overflade bliver perfekt, og på en nat kan skinnefræseren bearbejde op til tre kilometer skinne. De mange metalspåner, som fræses af, bliver kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden de bliver genanvendt.
Vedligehold betaler sig
Det er vigtigt, at alle komponenterne på jernbanen fungerer – og at de også fungerer længst muligt. Skinner, sporskifter, bomme, sikringsanlæg og al andet langs banen bliver udskiftet, når de forskellige dele har nået deres udløbsdato og ikke længere kan vedligeholdes.
Passer vi godt på jernbanens mange tusinde forskellige komponenter, så holder de enkelte dele længere og sparer jernbanen for udgifter. I den forbindelse er skinnefræsningen en vigtig opgave, fordi nætternes præcisionsarbejde forlænger skinnernes levetid og afhjælper støjgener fra jernbanen.
Fakta:
- Fræsetoget er knap 44 meter langt
- Vægten er 155 ton med fræsespånerne.
- Fræsetoget har to fræsehjul og et slibehjul i hver side.
- Afhængig af, hvor store skinnefejlene er, og hvor på jernbanenettet de befinder sig, kan skinnefræseren fjerne op til ti fejl per nat.
- Det støjer kun moderat, når fræsetoget arbejder, mens klargøringen kan give støjgener for naboer, der bor tæt ved togets standplads.
Læs mere om skinnefræseren og se en video af skinnefræseren i arbejde
Her kører skinnefræseren:
13.-14. april København-Køge Nord
14.-15. april København-Køge Nord
15.-16. april København-Køge Nord
16.-17. april Borup-Ringsted
17.-18. april Ringsted-Borup
18.-19. april Ringsted-Borup
26.-27. april Viby Sjælland-Roskilde
27.-28. april Viby Sjælland-Roskilde
I dagtimerne klargøres skinnefræseren fra den 13. til den 15. april i Vigerslev, og i dagene 16.-18. april Ringsted. Den 27. og 28. april foregår klargøringen igen i Vigerslev.
Om Banedanmark
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Store baneprojekter påvirker pinsetrafikken19.5.2026 10:11:45 CEST | Pressemeddelelse
I pinsen skal der arbejdes på store baneprojekter på både Sjælland og Fyn. Derfor indsætter DSB togbusser fra Ringsted til Fredericia.
Skinnefræseren er i sporet igen18.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser er på sin forårsturné nået til Kronjylland, hvor opgaven er at fræse de små revner væk, som måletoget registrerede på sin kørsel.
Skinnefræseren er i sporet igen11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser er på forårsturné og kommer i maj til Vestjylland, hvor opgaven er at fræse de små revner væk, som måletoget registrerede på sin kørsel.
Skinnefræseren er i sporet igen4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser er på turné og er nu nået til Lille Syd, hvor opgaven er at fræse de små revner væk, som måletoget registrerede på sin kørsel.
Sporombygning af populær S-togsstrækning er færdig24.4.2026 10:13:03 CEST | Pressemeddelelse
Sporarbejder mellem Svanemøllen og Hillerød er nu afsluttet. De sidste sporskifter på Hellerup Station er udskiftet, og banen er nu fremtidssikret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum