Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører
7.4.2026 11:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.

Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat to nye direktører.
Henrik Nielsen bliver kommunens nye kommunaldirektør og tiltræder 1. maj.
Henrik Nielsen kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Stevns Kommune, som han har stået i spidsen for siden 2021.
Han har tidligere været vicekommunaldirektør i Sorø og Lejre Kommune i en årrække, så han har mange års ledelseserfaring fra den offentlige sektor.
Marianne Stentebjerg bliver kommunens nye fagdirektør for Børn & Læring og tiltræder 1. maj.
Marianne Stentebjerg kommer fra en stilling som direktør i Slagelse Kommune.
Hun har tidligere været direktør i Nyborg Kommune i otte år med ansvaret for blandt andet skole-, social-, kultur- og arbejdsmarkedsområdet og har desuden været chef for skoleområdet i Holbæk Kommune i en årrække.
Marianne Stentebjerg har en solid faglig viden om de store velfærdsområder og mange års ledelseserfaring fra den offentlig sektor.
Med ansættelsen af de to nye direktører er kommunens direktion nu på plads. Den kommende direktion vil bestå af fire medlemmer som hidtil.
Borgmester glæder sig over ansættelser
Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune, ser frem til at samarbejde med de to nye direktører.
”Med ansættelsen af Henrik og Marianne får vi to erfarne og kompetente direktører, som nu fuldender direktionen i Guldborgsund Kommune. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Henrik som ny kommunaldirektør. Han kommer med en solid erfaring fra den kommunale verden og som kommunaldirektør, og jeg glæder mig til at følge Henriks bidrag til kommunens fortsatte udvikling. Marianne har en solid erfaring fra skoleområdet, og med de ambitioner, vi i byrådet har for vores skoler, er jeg glad for, at vi får en stærk profil som direktør. Guldborgsund Kommune har nu en fuldtallig direktion, der i samarbejde med byrådet, skal være med til at sætte retning og indfri de politiske ambitioner,” siger Simon Hansen.
Henrik Nielsen glæder sig til at møde og samarbejde med både ledere, medarbejdere, borgere, erhvervsliv og politikere i Guldborgsund Kommune.
”Guldborgsund Kommune er inde i en spændende og positiv udvikling. Der er flere interessante udviklingsprojekter i gang, som har potentiale til at styrke landsdelen yderligere. Jeg har et stort ønske om at bidrage til at gøre kommunen til et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde. Et sted, hvor borgerne får mulighed for at leve det gode hverdagsliv og være en del af gode og sunde fællesskaber, og hvor erhvervslivet får endnu bedre mulighed for at skabe udvikling, vækst og nye arbejdspladser. Jeg er selv født og opvokset i Eskilstrup på Falster. Nu har jeg fået en gylden mulighed for at vende tilbage og gøre en forskel for den landsdel, der har været med til at forme mig som menneske og som i øvrigt stadig har en særlig plads i mit hjerte,” siger Henrik Nielsen.
Henrik Nielsen er 49 år og er bosat i København med sin hustru. Han er oprindeligt uddannet kontorelev i Nysted Kommune for knap 30 år siden. Han har desuden en master i Public Administration fra Copenhagen Business School.
Også Marianne Stentebjerg glæder sig til at møde og samarbejde med både ledere, medarbejdere, borgere, erhvervsliv og politikere i Guldborgsund Kommune.
”Jeg har arbejdet med børn og unge i mange år. Det er et område, der ligger mig meget på sinde. Jeg glæder mig meget til at bringe min viden i spil i et godt og tæt samarbejde med alle relevante aktører, så vi sammen kan styrke børne- og ungeområdet yderligere. Jeg er også meget optaget af de nye velfærdsdagsordener, hvor vi skal bringe borgeren endnu mere i centrum ved at samarbejde på nye måder – det er også en vigtig opgave for mig. Nu glæder jeg mig bare til at trække i arbejdstøjet og ikke mindst lære en ny organisation at kende i en naturskøn og attraktiv kommune,” siger Marianne Stentebjerg.
Marianne Stentebjerg er 60 år. Hun er pt. bosat i Nyborg med sin mand – men flytter til Guldborgsund Kommune.
Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer fra Odense Lærerseminarium. Hun har desuden en kandidatuddannelse i almen pædagogik med speciale i ledelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet.
Sådan ser den kommende direktion ud
Den ene direktørpost har været vakant i lidt over et år, fordi Allan Ruders opsagde sin stilling og fik nyt job i Holbæk Kommune per 1. februar 2025.
I januar i år opsagde Søren Bonde sin stilling som kommunaldirektør efter næsten 10 år på posten. Han fratræder ved udgangen af april.
Med ansættelsen af de to nye direktører er kommunens direktion nu på plads. Den endelige fordeling af fagområderne i direktionen vil ske efter den 1. maj, når den nye direktion er tiltrådt. Til en begyndelse er fordelingen som følger:
Henrik Nielsen, kommunaldirektør (tiltræder 1. maj).
Christian Refstrup, direktør for Teknik & Miljø og Borger & Branding.
Karina Nørby, direktør for Arbejdsmarked, Sundhed & Omsorg og Trivsel & Social Indsats.
Marianne Stentebjerg, direktør for Børn & Læring (tiltræder 1. maj).
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Billeder


Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Østre Skole gøres nu klar til salg13.5.2026 15:41:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år, hvor Østre Skole har været midlertidigt hjem for ukrainske flygtninge, genoptager Guldborgsund Kommune nu salgsprocessen. Ukrainerne har fået andre boliger, og Økonomi- & Erhvervsudvalget har derfor igangsat udbudsprocessen, så området kan udvikles.
Guldborgsund-bibliotekernes indspark til Madens Folkemøde11.5.2026 14:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund-bibliotekerne byder ind med forskellige indslag i forbindelse med Madens Folkemøde
Kulturpasset 2026 åbner dørene til gratis oplevelser i hele Guldborgsund1.5.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune vender tilbage i 2026 og giver igen børn, unge og deres familier gratis adgang til en række lokale kultur- og fritidsoplevelser. I år kan familier besøge Pangea Park Falster, Sakskøbing Madhus, Danmarks Traktormuseum, Villa Marina samt to svømmehaller i kommunen.
Sakskøbing bliver centrum for mad, fællesskab og sundhed i Guldborgsund22.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sakskøbing står over for et markant løft de kommende år med en række spændende byudviklingsprojekter. Et nyt samarbejde med Meyers Madhus skal undersøge, hvordan byen kan blive omdrejningspunkt for en langsigtet indsats, hvor sund mad, fællesskab og levende byliv går hånd i hånd. Ambitionen er klar: Sakskøbing skal være centrum for maddannelse og måltidskundskab – til gavn for borgere i hele Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum