Marie-Louise Back: Ét år som COO i en omskiftelig telebranche
30.3.2026 15:48:04 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse
I marts var det ét år siden, at Marie-Louise Back tiltrådte som COO i 3 Danmark. Et år, hvor både telebranchen og kundernes behov har rykket sig markant – og hvor 3-koncernen på tværs af 3, OiSTER og Flexii har styrket sin position som landets næststørste teleselskab målt på antal kunder. Skal den udvikling fortsætte, kræver det konstant bevægelse og et skarpt kommercielt fokus, fortæller hun.

Da Marie-Louise‑ Back skiftede rollen som Chief Commercial Officer ud med jobbet som Chief Operating Officer, stod det hurtigt klart, at tempoet i branchen er højere end nogensinde. Kundernes forventninger udvikler sig – på tværs af både premium- og value brands‑ – og derfor satte hun som det første gang i den største sammenlægning af 3’s kommercielle organisation i selskabets mere end tyveårige historie.
”Hvis et teleselskab kun sælger abonnementer, sælger det fortiden. Forbindelsen er ikke længere slutproduktet – den er fundamentet for tjenester, der gør hverdagen lettere, og som kunderne forventer bliver lagt oven på vores kerneydelse. Det gælder på tværs af alle vores brands og kundetyper,” siger hun.
På tværs af brands: Én retning – flere målgrupper
Siden tiltrædelsen har hendes fokus været at skabe stærkere samarbejde mellem de kommercielle teams og sikre en samlet retning for hele brandporteføljen. OiSTER og Flexii spiller en central rolle i at tilbyde stærke, enkle og prisvenlige produkter, mens 3-brandet omfatter hele spektret fra high‑value segmenter‑ til de største virksomhedsløsninger.
”Vores styrke ligger i, at vi favner bredt, men arbejder samlet. Det gør os i stand til at omsætte idéer hurtigere og udvikle mere sammenhængende løsninger på tværs af alle brands”, siger hun.
Det handler både om at styrke kundeoplevelsen, skabe mere ensartede processer og gøre vejen fra idé til løsning kortere.

Erhverv i vækst: rådgivning, sikkerhed og strategiske partnerskaber
3 oplever stigende efterspørgsel på sikre og integrerede digitale setups, drevet af et skærpet trusselsbillede og nye muligheder i 5G.
“Mange SMV’er mangler fundamentet inden for sikkerhed og drift. Derfor har vi taget en langt stærkere rolle som deres digitale partner.”
Samtidig rykker de større virksomheder hurtigt. De køber ikke længere alene connectivity - de køber driftssikre, datadrevne løsninger, hvor netværk, sikkerhed og support hænger sammen.
Det ændrer spillereglerne.
Derfor accelererer 3 arbejdet med strategiske partnerskaber. Ikke som et supplement, men som en integreret del af vores go-to-market.
“Vi skal ikke kunne alt selv. Vi skal være dem, der samler det rigtige digitale setup for kunden.”
Ansvarlig teknologi og digital tryghed
Samtidig fylder digital dannelse og ansvarlig brug af teknologi stadig mere i rollen som COO. Det handler om at sikre, at alle – uanset brand, prisniveau eller teknisk udgangspunkt – kan navigere trygt i en digital hverdag, som bliver mere kompleks.
”Teknologien udvikler sig hurtigt, og ikke alle kan følge med. Vi har et ansvar for at gøre digitaliseringen tryg og tilgængelig – især når det gælder sikkerhed og dataprodukter,” siger hun.
For 3 betyder det øget fokus på rådgivning, transparens og løsninger, der hjælper kunderne med at træffe sikre, oplyste valg – både privat og professionelt.

Relevans før rangliste
Et spørgsmål, der ofte bliver stillet, er, hvornår 3 går efter førstepladsen. For Marie‑Louise er svaret enkelt:
”Ambitionen om at fortsætte vores udvikling er naturligvis til stede. Men vi bruger ikke tid på at kigge på dem foran. Vi fokuserer på det, vi selv kan gøre bedre – hver eneste dag. Relevans vægter højere end rangliste,” siger hun.
Efter ét år i rollen står Marie-Louise‑ Back i spidsen for en organisation og en brandportefølje, der er samlet, styrket og klar til næste fase af 3’s udvikling. Og ifølge hende er det kun begyndelsen.
”Det sidste år har vist, hvad vi kan, når vi går i samme retning. Nu skal vi bygge videre sammen og gøre 3 til den mest relevante digitale partner for danskere og danske virksomheder”, afslutter hun.
Om Marie-Louise‑ Back
Marie-Louise‑ Back er uddannet advokat og har tilbragt størstedelen af sin karriere i telebranchen. Hun kom til 3 i 2022 som Vice President for erhvervsdivisionen. Efter sammenlægningen af privat og erhvervsforretningen i 2023 overtog hun ansvaret som Chief Commercial Officer. I marts 2025 blev hun forfremmet til Chief Operating Officer med ansvar for 3’s samlede kommercielle aktiviteter – inkl. OiSTER‑ og Flexii.
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkOm 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,7 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 100 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. I Danmark har 3 hovedkontor i Carlsberg Byen, København, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 er nu halvvejs i sin udrulningsplan for 2026: Vil rejse 130 nye mastepositioner8.7.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende dataforbrug får teleselskabet 3 til at opruste dækningen med fokus på højhastigheds C-bånd og forbedret dækning i hele Danmark.
8 ud af 10 danskere: Mobilen gør ferien nemmere29.6.2026 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelsen viser, at 80 % af de adspurgte oplever, at mobilen i nogen, høj eller meget høj grad gør deres ferie nemmere. Men mobilen bruges i høj grad til praktiske gøremål og går ikke ud over nærværet. Det viser en ny undersøgelse fra 3, gennemført af YouGov.
Vi underminerer erhvervslivet, hvis vi kun peger de unge mod universitetet25.6.2026 13:01:52 CEST | Nyhed
Færre og færre unge interesserer sig for at tage en erhvervsuddannelse, mens optaget på universiteterne er støt stigende. Det er en skam, for erhvervslivet har brug for begge typer af arbejdskraft. Det mener HR-direktør i 3, Peter Kirk Nielsen.
3 og GreenMind indgår eksklusivt partnerskab: Nu skal genbrugt elektronik og mobilabonnementer sælges som én samlet løsning8.6.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
3 og GreenMind lancerer et eksklusivt partnerskab, der skal gøre det lettere for danskerne at vælge en nyistandsat mobil med abonnement i samme køb. Fra lanceringen kan kunder i GreenMinds 18 butikker købe 3-abonnementer direkte sammen med deres telefon, tablet eller anden mobil løsning.
3 samlede Holstebro til en uforglemmelig fejring af nuet29.5.2026 12:51:22 CEST | Blog
Det blev en anderledes pinse, da 3 lørdag d. 23. maj inviterede sine kunder i Holstebro Kommune til noget, de færreste får lov at opleve: Generalprøven på Tobias Rahims kommende sommerturné i Musikteatret Holstebro. Men hvorfor inviterer et teleselskab overhovedet sine kunder til koncert med en af Danmarks største artister? Og hvad sker der, når det, der normalt foregår bag kulisserne, pludselig bliver delt med publikum?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum