Fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser
7.4.2026 07:30:00 CEST | Villum Fonden | Pressemeddelelse
Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til erhvervsskolerne, så de kan uddanne unge til at blive frontløbere i bæredygtighed og grøn omstilling.

Flere erhvervsskoler landet over får nu muligheden for at udvikle grønnere uddannelser for unge, som gerne vil være kokke, smede, murere, landmænd og elektrikere mm. Villum Fonden har nemlig afsat 50 mio. kr til erhvervsskolerne, så de kan uddanne de unge til bæredygtighed og grøn omstilling. Fonden har de seneste to år støttet området med knap 100 mio. kr.
Uddelingschef i Villum Fonden, Ole Laursen, siger:
“Erhvervsuddannelserne er en hjørnesten i den grønne omstilling, for de skal levere de faglærte, der kan omsætte grøn viden til konkrete løsninger. Vi vil gerne understøtte, at erhvervsskolerne kan give eleverne den viden og de færdigheder, der bliver efterspurgt, og som er helt nødvendige for den grønne omstilling.”
Behov for grønne kompetencer
På tværs af brancher – fra fødevareproduktion til byggeri og transport – breder behovet for grønne kompetencer sig. Der er brug for mekanikere, der kan reparere elbiler; kokke, der kan tilberede klimavenlige måltider; landmænd, der kan producere fødevarer på nye, bæredygtige måder; og bygningshåndværkere, der forstår materialers klimaaftryk og kan arbejde med energieffektive løsninger.
Faglærte i dag og i fremtiden har brug for kompetencer, så de kan løse opgaver inden for bl.a. elektrificering, energieffektive løsninger, digitalisering, nye materialer og stigende dokumentationskrav. Det stiller store krav til erhvervsskolerne, som skal sikre, at undervisningen er aktuel, praksisnær og i trit med virksomhedernes behov.
Nye undervisningsforløb og grønne linjer
Det er netop disse udfordringer, den nye pulje til grønnere erhvervsuddannelser skal hjælpe med at løfte. Med fondsstøtten får skolerne mulighed for at udvikle nye undervisningsforløb og særlige grønne linjer, så elever møder undervisning i alt fra bæredygtige materialer og energieffektivitet til elektrificering og nye teknologier.
“Ambitionen er at give erhvervsskolerne mulighed for at udvikle tidssvarende uddannelser, der imødekommer de grønne kompetencer, som både erhvervslivet og samfundet efterspørger. Samtidig skal uddannelserne være motiverende og relevante for de unge. I Villum Fonden ønsker vi, at fremtidens faglærte bliver klædt på til at være frontløbere i bæredygtighed og grøn omstilling, så de kan bidrage til et stærkere og grønnere samfund,” siger Ole Laursen.
Fakta om Villum Fondens støtte til grønnere erhvervsuddannelser
- Villum Fonden har i 2024 givet knap 47 millioner kr. og i 2025 knap 50 millioner kr. til grønnere erhvervsuddannelser.
- Det er erhvervsskoler inden for både teknologi, byggeri og transport samt fødevarer, jordbrug og oplevelser, der kan søge om støtte til at udvikle undervisning med grønne perspektiver.
- Villum Fondens pulje til grønnere erhvervsuddannelser kan bruges til fx udvikling af grønne linjer, opkvalificering af undervisere og samarbejde med virksomheder.
- Puljen er blevet til i samarbejde med centrale aktører fra erhvervsuddannelsesområdet.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette BlomKommunikationschefVillum Fonden
Tlf:+45 26 75 38 53jbl@villlumfonden.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Villum Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Villum Fonden
Millioner til forskning på tværs af faggrænser19.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
Vilde forskningsideer får støtte1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
53 forskere får mulighed for at afprøve vilde forskningsideer med støtte fra Villum Fonden. Projekterne kan vise sig at fejle, men rummer også potentiale for store gennembrud.
Flere kreative teknologiværksteder på vej til landets skoler22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden åbner en ny pulje på 40 mio. kr., der skal give flere elever adgang til såkaldte makerspaces og styrke teknologiforståelsen i folkeskolen.
Villum Fonden støtter faget natur/teknologi med 30 millioner18.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden har givet 30 mio. kr. til at styrke rammerne for undervisningen i faget natur/teknologi. Dermed kan skoleelever fra 1. til 6. klasse i ni kommuner nu se frem til nyrenoverede faglokaler, opdateret udstyr og lærere med ny viden i faget natur/teknologi.
Millionstøtte til forskere midtvejs i karrieren30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt program støtter Villum Fonden forskere, der befinder sig et sted i karrieren, hvor konkurrencen er hård. De første bevillinger under det nye program går til ni opadstigende talenter med potentiale til at flytte videnskabens grænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum