Frederiksberg: Penge afsat til 45 nye voksne i dagtilbuddene, og forældrebetalingen falder
30.3.2026 09:32:10 CEST | Frederiksberg Kommune | Pressemeddelelse
Børn og forældre kan se frem til bedre og billigere daginstitutioner på Frederiksberg.

Hverdagen for de mindste på Frederiksberg bliver endnu bedre, når dagtilbudsområdet tilføres over 20 millioner kroner ekstra i 2026.
Det står klart efter et møde i Frederiksberg Kommunalbestyrelse torsdag, hvor medlemmerne besluttede at bruge ekstra penge fra finansloven, sammen med de allerede afsatte midler fra Frederiksberg Kommunes eget Budget 2026, til at ansætte mere pædagogisk personale og til at gøre forældrebetalingen billigere.
Borgmester Michael Vindfeldt (S) er begejstret for udsigten:
”Frederiksberg Kommunalbestyrelse har arbejdet målrettet for at forbedre hverdagen for kommunens yngste i de seneste år, og dette løft kommer virkelig til at kunne mærkes i form af flere pædagoger og endnu højere faglig kvalitet. Samtidig sænkes forældrebetalingen, så vi også på denne måde kommer til at give en ekstra hånd til børnefamilierne,” siger han.
Formand for Frederiksberg Kommunes Børneudvalg, Laura Lindahl (K), forventer, at de første stillingsopslag kommer op i løbet af de kommende måneder. Hun kan endnu ikke oplyse, præcis hvor mange nye medarbejdere, der kommer på de enkelte institutioner, men hun understreger, at der er penge til cirka 45 nye årsværk, som fordeles, så alle byens institutioner kommer til at mærke en forskel:
”I 2026 får vores dagtilbud flere hænder og mere tryghed for børnene, og det glæder jeg mig utroligt meget over. Samtidig lægger jeg stor vægt på, at vores i forvejen attraktive institutioner nu bliver endnu mere attraktive – både for børn og forældre og for pædagogiske personale. At institutionerne oven i købet også bliver billigere er et ekstra plus,” siger hun.
Der er 41 daginstitutioner på Frederiksberg.
Kontakter
Borgmester Michael Vindfeldt gennem presse- og kommunikationschef Martin Jensen, telefon 28 98 20 74.
Formand for Frederiksberg Kommunes Børneudvalg, Laura Lindahl, telefon 51 95 44 33.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Hjælp os med at finde Frederiksbergs flotteste nyistandsatte facade, bæredygtige tiltag eller byrum9.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksberg har utallige smukke facader, bygningsdetaljer og byrum, som efter nænsom istandsættelse eller forandring fortjener særlig hæder. Send os et billede og vær med til at nominere din favorit til årets facadepræmiering.
Frederiksberg får ny stadsarkitekt30.6.2026 12:48:08 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Dahl er udpeget som ny stadsarkitekt i Frederiksberg Kommune. Han er uddannet arkitekt og har stor erfaring med byudvikling i hovedstadens grønne hjerte.
Maren Uthaug og Didde-Mie Lykke From modtager Frederiksberg Kommunes kulturpriser24.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter og tegner Maren Uthaug hædres som Årets Frederiksberg Kunstner, mens danser og koreograf Didde-Mie Lykke From modtager titlen som Årets Frederiksberg Talent. Begge er markante repræsentanter for Frederiksbergs levende kulturliv med hver deres stærke kunstneriske udtryk.
Frederiksbergs tre lokale buslinjer bliver gratis12.6.2026 09:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Fra og med søndag den 28. juni kan alle køre gratis i Frederiksbergs egne busser, linje 71, 72 og 74, der kører rundt i byen.
Sommerdans på Frederiksberg fra den 2. juni - 4. august27.5.2026 14:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Hen over sommeren 2026 inviterer Frederiksberg Kommune og foreningen Global Generation til dans under åben himmel på dansepladsen på John Winthers Plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum