Turen til Djurs Sommerland starter i bussen
26.3.2026 12:14:59 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.

Påsken står for døren med hele 10 fridage for skolebørn. Har I planer om at bruge en af dem i Djurs Sommerland, er der mulighed for at tilføje en ekstra aktivitet, som de fleste børn er glade for – nemlig at rejse med kollektiv trafik.
Midttrafik samarbejder med Djurs Sommerland om en kombibillet, der kan bruges i både letbane og busser i hele Region Midtjylland og som adgang til de sjove forlystelser.
Særpris i hele foråret
Djurs Sommerland åbner mandag 30. marts og hele foråret kan du købe kombibilletten til 330 kr. i Rejsebillet-appen. Fra 6. juli stiger den til 380 kr.
Du kan også købe kombibilletten i Midttrafik webshop og udskrive den hjemmefra.
Prisen er den samme for børn, voksne og pensionister. Voksne og pensionister kan gratis tage to børn (under 12 år) med i bus og letbane. Betalende børn kan gratis tage et barn (under 12 år) med i bus og letbane.
Børn 0-2 år har gratis adgang til Djurs Sommerland.
Kombibilletten er gyldig i hele Region Midtjylland
Djurs Sommerlands gæster kan bruge kombibilletten i Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner.
Kombibilletten er gyldig hele den dag, den er købt til (indtil kl. 23.59) og kun på den telefon, hvor billetten er købt i Rejsebillet-appen.
Du kan ikke bruge kombibilletten i DSB og GoCollective tog.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Midttrafik har billetløsninger til alle21.5.2026 09:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra 29. maj er det slut med at bruge det fysiske Rejsekort i Midttrafiks område. Kunderne kan i stedet bruge Basiskortet, hvis de fortsat ønsker at have en fysisk billet – enten som et personligt eller et anonymt kort. Basiskortet kommer også med en fakturaløsning til september. Indtil da finder Midttrafik alternative billetløsninger til de kunder, der har behov for det.
Eksamensbusserne kører igen19.5.2026 10:36:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 21. maj indsætter Midttrafik ekstra busser på rute 200 på udvalgte dage for at gøre det lettere for studerende at komme til Eksamenshuset i Lisbjerg.
Busændringer i forbindelse med AGF-fejring15.5.2026 11:00:00 CEST | Nyhed
Midttrafik laver ruteændringer på en række busser i Aarhus fra søndag middag til tirsdag morgen, mens aarhusianerne fejrer AGF som danske mestre i herrefodbold.
Nyt mobilitetstilbud med flexbus hvert kvarter er populært29.4.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Flexbus med afgang hvert kvarter fra området ved Skødshoved og Kalø har siden juli 2025 gjort det lettere for borgerne at komme til/ fra Rønde – og videre med bus til Aarhus og Ebeltoft. Bag det nye mobilitetstilbud står Region Midtjylland, Syddjurs Kommune og Midttrafik. Sammen har de udviklet en række tiltag, der med finansiering fra Trafikstyrelsen, skal styrke mobiliteten på Djursland.
Slut med fysisk Rejsekort som gyldig billet28.4.2026 08:44:30 CEST | Pressemeddelelse
28. maj er sidste dag, hvor kunderne kan bruge et fysisk Rejsekort som gyldig billet til rejser med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Kunderne kan i stedet bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum