Påskeferien skaber øget trafik over Storebælt
26.3.2026 12:30:00 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Skærtorsdag den 2. april og påskedag søndag den 5. april bliver de travleste rejsedage over Storebæltsbroen i Påsken. For at markere helligdagene bliver broen lyst op i gult.

Påskeferien er lige på trapperne, og for mange danskere betyder det påskefrokoster, familiebesøg og ture i sommerhus. Det betyder også, at trafikken stiger i hele landet og særligt også på på Storebæltsbroen, der binder Danmark sammen.
Trafikprognoserne viser, at der i påskeferien 2026 vil være perioder med tæt trafik i begge retninger. Det gælder særligt på de typiske ud‑ og hjemrejsedage.
De travleste rejsedage i retning mod Fyn og Jylland bliver onsdag den 1. april og Skærtorsdag den 2. april. Især torsdag fra 09:00 til 14:00 vil trafikken i vestgående retning være tæt.
Når vi nærmer os slutningen på påskeferien, vil trafikken være størst i retning mod Sjælland. Søndag den 5. april bliver den travleste hjemrejsedag med tættest trafik i vestgående retning mellem 11:00 – 18:00.
På de travle rejsedage kan der opstå kø i perioder. Hvis man vil sikre sig den mest behagelige tur over Storebæltsbroen, har chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen et par anbefalinger.
”Vi anbefaler, at man benytter en bizz eller nummerpladebetaling, så man kan komme hurtigt gennem betalingsanlægget. Vil man undgå den tætte trafik, er det en god idé at planlægge turen udenfor de travle perioder. Vi opfordrer til at køre forsigtig og tage hensyn til hinanden i trafikken”, fortæller Jens Kjær Nielsen.
Man kan finde trafikprognoser og danne sig et præcist overblik over, hvordan trafikken fordeler sig i Påskedagene på Storebælt.dk
Hvis man ikke har oprettet nummerpladebetaling, kan det ske helt gratis på Brobizz.com. Den virker på Storebælt efter cirka 20 minutter.
Påskepyloner klædt i gult
For at markere helligdagene og at dagene bliver længere, lyser vi pylonerne op i gult fra fredag den 3. april til og med mandag den 6. april. Det sker fra mørkets frembrud og frem til midnat.
Gode råd til turen
- Tjek, at din bizz eller nummerpladebetaling er aktiv inden afrejse, så du undgår at sidde fast i betalingsanlægget. Sørg for, at nummerpladen er ren, før du kører afsted.
- Har du endnu ikke en automatisk betalingsløsning, kan du oprette en nummerpladebetaling på Brobizz.com helt gratis. Den virker på Storebæltsbroen efter 20 minutter.
- Tjek vejret og trafiksituationen inden afgang på Storebælt.dk
- Kør forsigtigt og tag hensyn til hinanden i trafikken.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenPressekonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4521807214olma@sbf.dkOm Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Ny online billet til Storebæltsbroen20.5.2026 16:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste danskere benytter en bizz eller automatisk nummerpladebetaling, når de krydser Storebælt, men især udlændinge betaler ofte stadig med kort i betalingsanlægget. En ny billet målrettet udenlandske bilister, skal gøre turen over broen enklere.
Første del af Femern Bælt-tunnelen er sænket ned på havbunden7.5.2026 10:31:09 CEST | Pressemeddelelse
Det første af de enorme tunnelelementer, som Femern Bælt-forbindelsen bygges med, er nu på plads på havbunden.
Første del af Femern Bælt-tunnelen på vej mod havbunden4.5.2026 21:02:46 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder nedsænkningen af det første tunnelelement på Femern Bælt-projektet, der skal forbinde Lolland og Tyskland.
Togtrafikken får flere muskler med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station27.4.2026 13:41:38 CEST | Pressemeddelelse
To nye perroner, op til 10 tog mere i timen og direkte adgang fra lufthavnen giver flere muskler til Øresundsbanen – en nøglestrækning i jernbanekorridoren fra Skåne til Sydsjælland og videre ud i Europa.
Invitation til pressen: Sund & Bælt indvier udvidelsen af Københavns Lufthavns Station mandag den 27. april22.4.2026 09:10:25 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt har fornøjelsen af at invitere pressen til indvielse af udvidelsen af Københavns Lufthavns Station med deltagelse af regionsrådsformændene fra Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum