Invaliderende hovedpine er blandt de hyppigste følger efter en hjernerystelse
25.3.2026 11:39:42 CET | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive | Pressemeddelelse
Migræne-lignende hovedpine er ét af de mest udbredte symptomer i månederne efter en hjernerystelse, men kun få får den forebyggende medicinske behandling, der indgår i de nyeste vejledninger, viser et nyt studie fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt.

88 procent havde en migræne-lignende posttraumatisk hovedpine, og 78 procent havde hovedpine mindst halvdelen af måneden, ofte ledsaget af lys- og lydoverfølsomhed, viser et nyt studie af moderat til svær hovedpine 2–4 måneder efter en hjernerystelse. I spørgeskemaer fra 218 voksne patienter med kraftige, langvarige symptomer, også kaldet posttraumatisk hovedpine, finder forskere fra Hammel Neurocenter, at behandlingen langt fra matcher behovet: De færreste får forebyggende medicinsk behandling mod migræne, og de fleste får almindelig smertestillende – uden effekt.
– 88 procent havde en migræne-lignende posttraumatisk hovedpine. Alligevel fik kun 7 procent forebyggende medicinsk behandling mod migræne, og kun 4 procent brugte triptaner, som anvendes ved migræneanfald – selvom disse behandlingsformer faktisk indgår i de nyeste behandlingsvejledninger, fortæller Charlotte Nygaard, læge og ph.d.-studerende ved Hammel Neurocenter, og medgiver:
– Invaliderende hovedpine er ofte vanskelig at behandle, men baseret på den nuværende viden kan vi forsøge at optimere behandlingen.
Risiko for hovedpine af overforbrug
Studiet viste også, at 88 procent var i behandling med almindelig smertestillende medicin såsom paracetamol og ibuprofen. Og til trods for at behandlingen blev rapporteret at have ringe eller ingen effekt, var hele 27 procent i risiko for at udvikle hovedpine på baggrund af medicinoverforbrug.
– Det er vigtigt, at patienterne oplæres i korrekt brug af smertestillende medicin, så de undgår en såkaldt medicinoverforbrugshovedpine. Tidligt i forløbet skal patienterne samtidig have en relevant forebyggende medicinsk behandling, påpeger Charlotte Nygaard.
Også på det område ser hun et misforhold mellem anbefalingerne i vejledningen og den behandling, patienterne reelt får for posttraumatisk hovedpine. Patienterne søger derfor andre veje.
– Mange oplevede, at standardtilgangen ikke hjalp, og de navigerede derfor selv rundt i et komplekst behandlingsudbud. 33 procent havde eksempelvis afprøvet mere end to ikke-medicinske behandlingsformer, fortæller Charlotte Nygaard.
Samlet vurderer Charlotte Nygaard, at patienter med posttraumatisk hovedpine har et markant behandlingsbehov, der kræver tidligere, bedre og mere målrettet behandling.
FAKTA:
Studiet er udgivet i Cephalalgia med titlen: “Posttraumatic headache two to four months after mild traumatic brain injury: A description of phenotypes and treatment patterns”. Udover Charlotte Nygaard er det udarbejdet af: Henrik Winther Schytz, Lene Odgaard, Martin Byskov Kinnerup, Amalie Bilgaard Nicolaisen, Line Amalie Hellemose, Peter Preben Eggertsen, Toril Skandsen, Mille Møller Thastum, Henriette Holm Stabel, Carsten Bøcker Pedersen, Simple Futarmal Kothari og Jørgen Feldbæk Nielsen.
Kontakter
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkCharlotte NygaardLæge og ph.d.-studerendeHammel Neurocenter
Tlf:2137 5830chnyga@rm.dkBilleder


Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. Hospitalsenheden beskæftiger tilsammen cirka 4800 medarbejdere, som årligt behandler omkring 441.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 60.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Erfaren leder med stærkt tværfagligt fokus bliver ny chef ved Psykiatri11.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Karen Raben Kudsk bliver 1. september en del af afdelingsledelsen ved Psykiatri i Hospitalsenhed Midt. Hun kommer fra stillingen som cheflæge i hospitalsenhedens Akutafdeling, og med hende får Psykiatri en erfaren leder, der er kendt for stærke relationer og fokus på sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs af faglighed og sektorer.
Overset årsag hos mænd kan spænde ben for graviditet10.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ph.d.-projekt i Universitetsklinik for fertilitet, Regionshospitalet Skive, skal undersøge DNA-skader i sædceller. En faktor, der i dag ikke indgår i udredningen af mænd i fertilitetsbehandling.
Fysiologi i Viborg henter ny cheflæge i egne rækker2.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Christian Høyer bliver ny cheflæge i Fysiologi på Regionshospitalet Viborg. Den nye cheflæge er et kendt ansigt i afdelingen, som han har været tilknyttet på forskellig vis siden 2010.
Hver tredje dansker får en hjerneskade i løbet af livet1.6.2026 06:54:21 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 36 procent af alle danskere får en hjerneskade i løbet af livet. Af dem har mange brug for rehabilitering, men behovet varierer, viser et nyt forskningsstudie fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet Regional Health – Europe.
Ny afdelingsledelse på plads i Hospitalsenhed Midts nye afdeling Borgernær Sundhed5.5.2026 10:16:20 CEST | Pressemeddelelse
Afdelingen Borgernær Sundhed overtager 1. januar 2027 ansvaret for en række opgaver, som Skive, Silkeborg og Viborg kommuner varetager i dag. Det bliver Bente Christensen og Peter Haahr, der kommer til at stå i spidsen for afdelingen som henholdsvis chefsygeplejerske og cheflæge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum