DI - Dansk Industri

DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus

24.3.2026 13:01:34 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.

Fra venstre: Jesper Grønbæk Health Tech Hub Copenhagen,  Michael Palne	Siemens Healthcare A/S, Søren Nielsen	Demant A/S, Karen Skjerbæk	Jørgensen Trifork Public A/S,  Christof Bischoff AstraZeneca A/S,  Peder Søgaard DI, Henrik Jespersen Systematic A/S
Fra venstre: Jesper Grønbæk Health Tech Hub Copenhagen, Michael Palne Siemens Healthcare A/S, Søren Nielsen Demant A/S, Karen Skjerbæk Jørgensen Trifork Public A/S, Christof Bischoff AstraZeneca A/S, Peder Søgaard DI, Henrik Jespersen Systematic A/S

DI Life Science samlede i dag medlemmer fra hele branchen til generalforsamling og bestyrelsesvalg. Søren Nielsen, CEO i Demant, blev genvalgt som bestyrelsesleder. Bestyrelsen tæller derudover flere erfarne ledere fra Ambu, Lundbeck, WS Audiology, Siemens Healthineers, AbbVie, AstraZeneca, Trifork, Systematic og Health Tech Hub Copenhagen.

Sammen med resten af medlemskredsen vil den nyvalgte bestyrelse og DI Life Science sikre Danmarks konkurrenceevne, fremme ny innovation i sundhedsvæsenet og forbedre patienternes adgang til sundhed.

– Den geopolitiske situation har haft stor indflydelse på industrien i 2025, og det forventes, at den også vil have det i 2026. Derfor er det afgørende, at Danmark og Europa nu koncentrerer sig om at agere som modvægt til al den usikkerhed, som industrien oplever i resten af verden. Det er samtidig en stor mulighed for Danmark og Europa, hvis beslutningstagerne formår at gribe den. Det vil vi arbejde for, at de gør, siger Søren Nielsen, CEO hos Demant og bestyrelsesleder for DI Life Science.

Danmark skal fortsat være i Europas life science-top

DI Life Science vil i 2026 blandt andet prioritere: en ny life science strategi, der får Danmark i top 3 over Europas life science nationer; en løsning på USA’s most-favored-pricing politik, der sikrer at danske patienters adgang til medicin også er i Europas top 3; revision af EU’s regulering af medicinsk udstyr og anden reduktionen af industriens administrative byrder. Offentlig-privat samarbejde skal være en hjørnesten i implementeringen af sundhedsreformen og endelig skal der være ligeværdige konkurrencevilkår i handelsrelationer med andre lande.

Den nye bestyrelse

  • Søren Nielsen, CEO, Demant A/S (bestyrelsesleder)
  • Britt Meelby Jensen, CEO, Ambu A/S (vicebestyrelsesleder)
  • Lars Bang, EVP, H. Lundbeck A/S (vicebestyrelsesleder)
  • Thea Larsen, Country Lead Denmark, AbbVie A/S
  • Christof Bischoff, Country Director, AstraZeneca A/S
  • Annemarie van Neck, President EMEA, WS Audiology A/S
  • Michael Palne, Managing Director, Siemens Healthineers A/S
  • Henrik Jespersen, SVP, Systematic A/S
  • Jesper Grønbæk, CEO, Health Tech Hub Copenhagen
  • Karen Skjerbæk Jørgensen, CCO & VP Healthcare, Trifork A/S

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: EU sender vigtigt signal om forenkling af AI-regler7.5.2026 08:17:44 CEST | Pressemeddelelse

EU-landene er efter måneders forhandlinger i dag blevet enige om en AI-omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området. Med aftalen er man blandt andet blevet enige om at trykke på pauseknappen og udskyde fristen for anvendelse af de mest omfattende regler om kunstig intelligens, samtidig med at der fjernes visse overlap mellem AI-forordningen og sektorlovgivning. Baggrunden for beslutningen er, at EU vil forenkle reglerne for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er overvejende positiv over for beslutningen. - Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne. At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digital

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye