Stærke hammerslag på Klassisk Auktion 310 hos Lauritz.com!
24.3.2026 11:15:30 CET | Lauritz.com | Pressemeddelelse

Lauritz.com afholdt den 19. marts 2026 Klassisk Auktion 310 i Hørsholm, som bød på en række markante resultater på tværs af design, kunst, keramik, smykker og ure. Auktionen tiltrak stor interesse både i salen og online og resulterede i flere hammerslag langt over vurdering.
Blandt auktionens mest bemærkelsesværdige resultater var et Patek Philippe Nautilus armbåndsur af guld, som blev solgt for 750.000 kr. mod en vurdering på 550.000 kr. Også et Rolex GMT Master vakte stor interesse og blev solgt for 83.000 kr. mod en vurdering på 62.000 kr.
Inden for smykker opnåede et Chanel Coco Crush-armbånd, miniversion, med diamanter af 18 kt. guld, en salgspris på 28.000 kr. mod en vurdering på 25.000 kr.
Auktionen bød også på stærke resultater inden for kunst. Et portræt af Jens Juel blev solgt for 130.000 kr., mens Carl Holsøes Interiør med Emilie på pianinoet opnåede 125.000 kr. Derudover vakte et værk af Peder Mønsted stor interesse og blev solgt for 125.000 kr. mod en vurdering på 40.000 kr.
På designsiden blev en overpolstret Fritz Hansen lænestol, model 1669, solgt for 24.000 kr. mod en vurdering på 12.000 kr.
Auktionen spændte desuden bredt i sine kategorier. Blandt de historiske samlerobjekter fandt Christian VIII’s jagtriffel, udført af Kgl. Bøssemager Nicolai Johan Løbnitz, ny ejer for 85.000 kr.
Resultaterne fra Klassisk Auktion 310 vidner om en fortsat stærk efterspørgsel på kvalitetsprægede og eftertragtede emner på tværs af kategorier – særligt inden for ure, kunst og klassisk design.
Kontakter
Josephine GadeKommunikation og Marketing
Tlf:21339091jg@lauritz.comOm Lauritz.com
Lauritz.com er et online auktionshus, som primært sælger kunst, kunstindustri, smykker, møbler og andet indbo på sin hjemmeside og via live auktioner i Hørsholm. Virksomheden blev efter en konkurs i 2023 købt af Auktionshuset.com, hvorved 7 auktionshuse og godt 50 arbejdspladser blev bevaret. I oktober 2024 relancerede Auktionshuset.com virksomheden under Lauritz-brandet.
Følg pressemeddelelser fra Lauritz.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lauritz.com
Har du nogensinde været nysgerrig på værdien af dine genstande? Få svar, når Lauritz.com kommer til Friis i Aalborg3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et arvestykke, der har været i familien i mange år, et maleri fra bedsteforældrenes stue eller et smykke, som har ligget hengemt. Mange har genstande derhjemme, hvis historie de kender, men hvis værdi de aldrig har fået undersøgt. Det kan besøgende nu få svar på, når Lauritz.com kommer til Friis Shoppingcenter i Aalborg Fredag den. 13. november og lørdag den 14. november rykker Lauritz.com teltpælene en anelse mere mod nordøst, når vores vurderingseksperter besøger Friis Shoppingcenter i hjertet af Aalborg. Her er alle velkomne til at komme forbi og få en gratis og uforpligtende vurdering. Eksperterne vurderer blandt andet kunst, antikviteter, dansk og internationalt design, møbler, smykker, ure og meget mere. Både ældre arvestykker og nyere designgenstande er velkomne. Er genstanden enten for stor eller besværlig at medbringe, er man velkommen til at tage et billede, som eksperterne kan foretage en vurdering ud fra. Det er samtidig muligt at indlevere sine genstande, hvis man ønsker a
Få vurderet dine gemte eller glemte værdier, når Lauritz.com besøger Randers Storcenter3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad er den gamle vase egentlig værd, er arvestykket mere værd, end man umiddelbart skulle tro? Og kan et møbel, der har stået i hjemmet i årtier stadig være noget værd? Alle de spørgsmål står vores vurderingseksperter klar til at besvare, når de fredag den 20. og lørdag den 21. november er at finde på Store Torv i Randers Storcenter.
Der er biler på auktionslisten hos Lauritz.com8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. oktober afholder Lauritz.com sin anden live bilauktion i Brøndby med syv biler og en Harley-Davidson på auktionslisten. Køretøjerne kan ses ved eftersyn den 8. oktober, hvor forauktionen også åbner på Lauritz.com.
Mads P. sender pointtrøje under hammeren for dansk cykelsports næste generation2.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mads. Pedersens grønne speedsuit, Trek-hjelm og andre genstande fra Tour de France kommer på auktion hos Lauritz.com. Denne gang handler det ikke om point - men at få unge nye talenter til EM og VM.
Sjælden Basquiat-serie nu på auktion hos Lauritz.com24.6.2026 15:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Unikke fotografier af Jean-Michel Basquiat fra New Yorks kunstscene i 1979 er blandt højdepunkterne i en bemærkelsesværdig samling af international samtidskunst, der netop er sat på auktion hos Lauritz.com, som sælges på foranledning af en offentlig myndighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum