Ny EIFO-kaution sætter tempo under SMV’ers leverancer til Forsvaret
23.3.2026 12:33:31 CET | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
EIFO lancerer nu en ny ordning, der skal gøre det både lettere og hurtigere for landets største banker at stille garantier, når SMV’er får kontrakter med Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) eller Etablissements og Terrænkommandoen (ETK). Danske Bank er den første bank på ordningen.

EIFO lancerer en spritny ordning – EIFO‑kaution til Forsvar – som skal understøtte opbygningen af dansk forsvarsindustri og dermed bidrage til EIFOs strategiske ambition om at styrke Danmarks sikkerhed.
Ordningen er udviklet i samarbejde med Danske Bank, men er målrettet alle landets største banker - de såkaldte SIFI‑pengeinstitutter.
EIFO-kaution til Forsvar fungerer som en fast-track-ordning, hvor EIFO har en ambition om at udstede nye kautioner på under 24 timer. Det sker ved, at EIFO bruger bankernes egen kreditvurdering som grundlag for kautionen, hvor risikoen deles lige mellem banken og EIFO.
“EIFO-kaution til Forsvar er et helt konkret udtryk for EIFOs strategiske ambition om at bidrage til Danmarks sikkerhed. Vi har skabt en model, der kan være med til at sætte tempo på finansieringen af danske forsvarsleverandører, hvilket styrker både industrien og vores nationale beredskab. Vi starter med Danske Bank, men vi vil meget gerne have alle SIFI-banker med ombord,” siger Signe Thustrup Kreiner, CCO SME i EIFO.
Modellen gælder for små og mellemstore virksomheder med under 749 ansatte, som har en kontrakt med enten FMI eller ETK og kan bruges til bankgarantier på op til 100 mio. kr. – hvoraf EIFO altså dækker 50 mio. kr. Der stilles ingen andre særlige krav udover virksomhedens størrelse, og at de har en godkendt forsvarskontrakt.
Produktet kan anvendes bredt på tværs af brancher, hvilket betyder at EIFO-kaution til Forsvar kan tages i brug, uanset om der skal leveres droner, sokker eller renovering af kaserner og skibe.
Hos Danske Bank glæder Pernille Stenstrup Christiansen, chef for mellemstore erhvervskunder, sig over, at banken har været med til at udtænke en løsning, der sætter fart i den oprustningsstrategi, som medfører ordrer og behov for likviditet i danske virksomheder.
”Med EIFO Kautionen til forsvar kan vi handle hurtigere overfor vores kunder og understøtte nogle af de meget store forsvarsordrer, der ellers ville påvirke virksomhedernes arbejdskapital negativt. Vi har i Danske Bank en lang historik med finansiering af forsvarsvirksomheder, og vi forstår derfor sektorens krav og rådgiver vores forsvarskunder med finansielle udfordringer. EIFO-kautionen til forsvar bliver et vigtigt værktøj, vi kan rådgive om fremover, ikke mindst for nyere virksomheder eller dem, der skal skalere for at kunne levere til fremtidens forsvar,” siger Pernille Stenstrup Christiansen.
EIFO-kaution til Forsvar vil blive håndteret i et særligt Defence-team i EIFO.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Maagaard HolmPressekonsulent // EIFO
Tlf:23611019jemh@eifo.dkBilleder

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på 180 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Kvasir Technologies rejser 75 mio. kr. til at accelerere kommercialisering af klimaneutralt skibsbrændstof18.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
European Energy bliver ny investor og strategisk partner i Kvasir Technologies sammen med EIFO, Mærsk Growth og Footprint Fund. Serie A-runde giver kapital til at udvikle og designe ny fabrik i Aabenraa og skalere klimaneutralt drop-in brændstof, der kan bruges i eksisterende skibe.
Friske penge fra EIFO og erhvervsikon i ejerkredsen styrker P‑Secures ambitioner om europæisk vækst19.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en moden, veldokumenteret og skalerbar løsning til baggrundstjek og sikkerhedsgodkendelser er P-Secure klar til at vokse ud af Danmark og indtage en central rolle i det europæiske marked for sikkerhed og kritisk infrastruktur. Ny kapitalrunde med bl.a. EIFO og Michael Holm styrker ejerkredsen – og vækstpotentialet.
EIFO investerer i ny Ugly Duckling Ventures fond, der skal styrke tidlige startups12.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) investerer 50 mio. kr. i UDV The Nest Fund II, der er en ny venturefond fra Ugly Duckling Ventures. Sammenlagt opnår fonden lige over 260 mio. kr. til investeringer i tidlige teknologivirksomheder – med et markant fokus på Danmark.
Ny landsbymodel tager livtag med butiksdød12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Egense får nu igen lokal adgang til dagligvarer. En ny døgnåben, hybrid købmand åbner som led i et projekt, hvor en alternativ driftsmodel for små lokalsamfund afprøves.
EIFO investerer i avanceret kræftforskning med rødder i dansk life science15.4.2026 09:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biotekselskab Adcendo rejser 475 mio. kr. i en international Serie C-finansieringsrunde, som ledes af den franske life science-fond Jeito. EIFO deltager i runden med en investering på 32 mio. kr. og styrker dermed sit engagement i international life science.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum