Ringe kvalitet i daginstitutioner får forældre til at overveje hjemmepasning
20.3.2026 12:57:56 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Kvaliteten i vuggestuer og børnehaver giver så store bekymringer hos forældrene, at hver femte overvejer at trække børnene ud og passe dem hjemme. Det viser ny Voxmeter-undersøgelse lavet for BUPL.

Hver femte forælder til børn i daginstitutioner har overvejet at hjemmepasse sit barn, fordi kvaliteten eller normeringerne ikke lever op til deres forventninger. Det viser en ny Voxmeter-måling lavet for BUPL.
Svarene viser, at der er akut behov for at skabe mere kvalitet i hverdagen med bedre normeringer og flere pædagoger omkring børnene.
- Det er dybt utilfredsstillende for både pædagoger og forældre, at vilkårene for børns liv i vuggestuer og børnehaver stadig halter, men også for os som samfund. De første år lægger nemlig vigtige byggesten for resten af børnenes liv. Og det er kun rimeligt, når forældre forventer nærværende pædagoger, der har tid til at drage omsorg for deres børn og tage hånd om alle børns trivsel, dannelse og deltagelsesmuligheder. Men sådan er det desværre ikke altid, og det reagerer forældrene naturligvis på, siger Elisa Rimpler.
Kun hver anden ansatte i daginstitutionerne er pædagog, og hver fjerde pædagog er eneste pædagog på stuen. Det betyder, at der i mange timer ikke er pædagoger omkring børnene, og i endnu flere står én pædagog alene med ansvaret uden mulighed for faglig sparring om de komplekse problemstillinger, pædagoger håndterer hver dag. Og det til trods for at ministeriets egne kvalitetsundersøgelser netop peget på høj faglighed som et vigtigt parameter.
- Det er samfundskontrakten, der er på spil. Og det er noget af en vink med en vognstang, hvis forældre i et af verdens rigeste lande føler sig nødsaget til at fravælge arbejdslivet på grund af de vilkår, deres børn tilbydes, siger Elisa Rimpler.
Forældrenes svar bekræfter billedet fra kvalitetsundersøgelserne på dagtilbudsområdet, som viser, at 38 % af vuggestuerne har utilstrækkelig kvalitet, og at det samme gælder 28 % af børnehaverne. Derfor kræver BUPL-formanden politisk handling.
- Der er allerede taget vigtige skridt med minimumsnormeringer og et historisk lønløft til pædagoger, og det har haft en positiv effekt. Men der er lang vej endnu før kvaliteten er god nok. Og det starter med højere politiske ambitioner, så alle børn bliver mødt med høj kvalitet i hverdagen, og hvor der er tid, faglighed og pædagoger nok.
Elisa Rimpler peger blandt andet på, at der er behov for en national uddannelsesstrategi for at uddanne flere pædagoger.
- Politikerne skal skrue på alle knapper for at give vores børn de vuggestuer og børnehaver, de har behov for, siger Elisa Rimpler.
Fakta:
I en Voxmeter-undersøgelse foretaget for BUPL svarer 20 procent af forældre til børn i daginstitutioner, at de har overvejet at hjemmepasse deres barn, fordi normeringer eller kvalitet i deres barns daginstitution ikke lever op til deres forventninger.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Vedhæftede filer
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum