Gladsaxe må opgive planerne om skole og børnehus på Ringbogrunden
19.3.2026 17:51:58 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Planerne om at bygge ny skole og nyt børnehus på Ringbogrunden i Bagsværd opgives som følge af skærpede støjgrænser til skolebyggerier og ændrede børnetal.

Et markant flertal i Gladsaxe Byråd bestående af SF, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Lokallisten Gladsaxe har netop besluttet at skrinlægge planerne om at bygge en ny skole og et nyt børnehus på Ringbogrunden i Bagsværd. Årsagen skyldes skærpede støjkrav til skolebyggerier i støjplagede områder og færre børn end forudset i prognoserne. I stedet vil byrådspartierne kigge på den fremtidige skolestruktur i Bagsværd, herunder Skovbrynets Skoles fremtid og mulighederne for en ny tennishal i området.
-Vi skal nu i gang med et arbejde for at tilpasse planerne for Ringbogrunden til den aktuelle virkelighed, og samtidig finde nogle fælles løsninger på de udfordringer, som de ændrede planer fører med sig. Det skal ske både i samarbejde med borgerne i Bagsværd og skolerne, udtaler partierne bag aftalen.
Forudsætningerne har ændret sig
I slutningen af 2022 besluttede et flertal i Gladsaxe Byråd en helhedsplan for Ringbogrunden i Bagsværd. Planen var at bygge en ny bydel med blandt andet ny skole, nyt børnehus, ny idrætshal med indendørs atletikfaciliteter og en cykel- og forgængerbro over Hillerødmotorvejen. Samtidig ønskede man at flytte specialskolen Bakkeskolen og lukke Skovbrynet Skole.
Siden har forudsætningerne ændret sig. Der er kommet skærpede støjkrav til nye skolebyggerier i støjplagede områder og til CO2-udledning ved nybyggeri. Det betyder, at det ikke længere er muligt at bygge skolen, så den skærmer mod støj, og at der kun er muligt at etablere 1.700 m2 udendørsarealer ved skolen. Oprindeligt var det planen at etablere mellem 15.000 og 18.000 m2 udearealer ved skolen. Derudover viser befolkningsprognosen, at børnetallet bliver lavere end forudsat. Det skyldes blandt andet ændringer i kommuneplanrammerne, så der kan bygges færre boliger i området.
Derfor er partierne bag aftalen nu blevet enige om at skrinlægge planerne om at bygge ny skole og nyt børnehus på Ringbogrunden og dermed frigør byrådet knap 700 mio. kr., som var prioriteret til projekterne.
Nyt blik på fremtidig skolestruktur
I stedet vil partierne udvide Stengaard Skole med et ekstra spor og i løbet af sommeren og efteråret 2026 tage stilling til den fremtidige skolestruktur i Bagsværdområdet. Her vil partierne blandt andet se på, hvad der skal ske med Skovbrynet Skole og på den baggrund se på behovet for justering af skoledistrikter og eventuel udvidelse af Bagsværd Skole. Det er en forudsætning for beslutning om udvidelse af kapacitet, at der er truffet beslutning om fremtiden for Skovbrynet Skole.
Der skal også tages stilling til, om specialskolen Bakkeskolen skal renoveres og udbygges, eller flyttes til den gamle Marielyst Skole, eventuelt sammen med gruppeordningen på Skovbrynet Skole.
Når der ikke længere skal bygges skole og børnehus på Ringbogrunden, bliver der plads til andre ting. Det er godt nyt til tennisklubberne. For samtidig er partierne blevet enige om at undersøge mulighederne for at placere en tennishal på Ringbo i stedet for at overdække eksisterende tennisbaner, som det ellers var planen. Dermed går drømmen om en ny tennishal i Gladsaxe måske snart i opfyldelse.
Ny idrætshal, ny cykel-gangbro og nyt boligområde fortsat på tegnebrættet
De nye beslutninger på skoleområdet ændrer ikke ved planerne om at bygge en ny idrætshal til blandt andet indendørs atletik. Det er også fortsat planen at bygge en ny cykel- og gangbro over Hillerødmotorvejen for at skabe sammenhæng mellem Værebro, Ringbo og Bagsværd Bymidte, og arbejde videre med udvikling af et nyt boligområde på Ringbogrunden.
Kontakter
For yderligere information:
Borgmester Serdal Benli, serdal.benli@gladsaxe.dk, 27 20 88 60 eller 39 57 50 01
Kommunikationschef Ulla Baden, ulla.baden@gladsaxe.dk eller 22 76 56 22
Repræsentanter for aftalepartierne:
Amanda Manfeld, Socialistisk Folkeparti, amanda.manfeld@gladsaxe.dk eller 23 65 49 44
Mette Laurberg, Socialdemokratiet, mette.laurberg@gladsaxe.dk eller 51 50 51 90
Astrid Søborg, Venstre, astrid.soeborg@gladsaxe.dk eller 28 14 65 44
Christina Rittig Falkberg, Radikale Venstre, christina.rittig.falkberg@gladsaxe.dk eller 40 14 33 95
Torben Madsen, Enhedslisten, torben.madsen@gladsaxe.dk eller 61 55 63 03
Henrik Sørensen, Det Konservative Folkeparti, henrik.soerensen@gladsaxe.dk eller 22 17 28 06
Lise Tønner, Lokallisten Gladsaxe, lise.toenner@gladsaxe.dk eller 60 68 22 11
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Danmarks største indendørs forhindringsbane tager form i den gamle skøjtehal i Gladsaxe13.5.2026 10:34:28 CEST | Pressemeddelelse
Den gamle skøjtehal i Gladsaxe er i fuld gang med at blive forvandlet til et nyt idræts- og samlingssted, hvor Gladsaxe OCR bliver en central del af det nye aktivitetsmiljø.
Medarbejdernes transportvaner er et konkurrenceparameter for arbejdspladser11.5.2026 15:11:27 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe og Ballerup kommuner, Movia, Gate21, seks forskellige arbejdspladser samt adfærdseksperter har i Green Mobility Shift-initiativet udviklet et såkaldt mobilitetsbarometer, der kan bidrage til, at medarbejdere transporterer sig mere grønt.
Gladsaxe ansætter 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter forældrebetalingen i børnehuse30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter nu 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter allerede fra 1. august 2026 forældrebetalingen i kommunens børnehuse.
Sensorer skaber tryghed i demensboliger15.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune øger trygheden blandt beboere i demensboliger med et helt nyt sensorsystem.
Nyt projekt styrker børnefamiliers adgang til naturoplevelser i Gladsaxe9.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt tiltag i Gladsaxe fremmer børnefamiliers muligheder for gode oplevelser i naturen. Tiltaget hedder Svalens Naturkort og blev lanceret i dag onsdag den 8. april i Børnehuset Mosen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum