Utroligt, at cykling er helt fraværende i valgkampen

”Vi taler om en transportform, som både er helt afgørende for, at vores byer ikke sander til i trængsel, og for at vi har en god folkesundhed. At den er helt fraværende i valgkampen, undrer mig dybt, og det er virkelig ærgerligt. Når man fx tager en kandidattest, er der slet ikke nogen spørgsmål om cykling. Det er da underligt i cykellandet Danmark,” siger Cyklistforbundets forperson Jens Peter Hansen og fortsætter:

”Det danske sundhedsvæsen er en af vores stærkeste velfærdsinstitutioner. Men det er også under et pres, som kun vil vokse i de kommende årtier. En stor del af befolkningen bevæger sig for lidt i dagligdagen, hvilket øger risikoen for en lang række sygdomme. Vi ved, at daglig cykling er en af de bedste og nemmeste måder at forebygge livsstilssygdomme på, så det er utroligt, at der ikke er flere politikere, der taler om det i valgkampen, især fordi det faktisk er det emne, som, målinger viser, at vælgerne går mest op i,” siger Jens Peter Hansen

Danmark sakker bagud

Tal fra det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser, at cykling reducerer risikoen for tidlig død med 28 procent. Og for hver cyklet kilometer sparer samfundet 7,60 kroner.

”Det er jo så overbevisende tal, at vi selvfølgelig skal investere meget mere i cykling, end vi gør. Et land som Holland bruger jo meget mere end os pr. indbygger. Det gør de blandt andet, fordi de ved, at de får pengene flerfold tilbage i sparede sundhedsudgifter,” siger Jens Peter Hansen.

Cykling er ikke kun godt for sundheden. Cyklen bliver ofte kaldt samfundets schweizerkniv, og det er der gode grunde til.

”Hvis flere cykler, reducerer vi CO₂-udledninger og hjælper kommunerne og staten med at nå klimamål. Og cykling er en billig og tilgængelig transportform for alle samfundslag, så den bekæmper også social ulighed. Flere og flere børn er desuden inaktive og cykler desværre ikke. Så hvis vi investerer i at få flere børn til at cykle, bliver de både sundere og får en kæmpe frihed til at transportere sig selv. Endelig kan vi også trække mere cykelturisme til Danmark, hvis vi gør noget for det,” siger Jens Peter Hansen.

Konkrete forslag

Cyklistforbundet har udarbejdet et bruttokatalog med konkrete tiltag, som kandidaterne kan bruge i valgkampen.

”Vi skal bruge skattesystemet til at fremme cykling. Vi skal ændre færdselsloven, så det bliver mere sikkert og trygt at cykle. Og vi skal bygge langt flere cykelstier og etablere god og tryg cykelparkering i de store byer. Og så skal vi bekæmpe cykeltyverier. Der er masser af ting, vi kan gøre, men det kræver, at vi begynder at sætte det på dagsordenen. Så vi opfordrer kandidaterne til at tage nogle af forslagene til sig,” siger Jens Peter Hansen.

Konkrete forslag fra Cyklistforbundet

Økonomiske incitamenter

• Bruttolønsordning: Reglerne for bruttolønsordningen skal ændres, så det bliver muligt at købe, lease eller abonnere på en cykel på samme vilkår, som man kan få en telefon, et avisabonnement, et fitnessabonnement eller lignende, uden at der betales moms.
• Fri cykel: Det skal være muligt at tilbyde fri cykel, som kan bruges både i arbejdstiden, til og fra arbejde og privat, efter samme princip, der i dag bruges om pendlerkort.
• Cykelbonus: Arbejdsgivere skal kunne udbetale en cykelbonus (for at have cyklet et bestemt antal km) eller en cykelgodtgørelse (pr. cyklet km) til medarbejdere, der cykler til og fra arbejde, uden at medarbejderne beskattes af denne.
• Arbejdscykel: Medarbejdere med arbejdscykler, som kun benyttes i arbejdstiden, skal have mulighed for at parkere arbejdscyklen på hjemmeadressen, uden at det anses som og beskattes som et skattepligtigt medarbejdergode.
• Tjenestemæssig kørsel på cykel: Reglerne skal ændres, så arbejdsgivere kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til sine medarbejdere for tjenestemæssig kørsel på egen cykel og med samme beløb, som det i dag kan ske for erhvervsmæssig kørsel i bil.

Færdselsloven

• 30 km/t som normalhastighed i byområder: Kommunerne kan - efter en konkret vurdering - tillade hurtigere hastighed de steder, hvor der er god og sikker cykelinfrastruktur, fx cykelsti i eget tracé.
• Afstandskrav til cyklister: Lovkrav om, at overhaling af cykler på landevejene skal ske ved brug af modsatte vejbane (som i Spanien) eller med en mindsteafstand på 1,5 eller 2 m, som det kendes fra 12 europæiske lande.
• Cykling på vejbane: I byområder skal cyklister på 15 år eller ældre frit kunne vælge, hvorvidt de vil benytte en eventuel cykelsti eller vejbane, hvilket vil sikre et roligere flow på cykelstien.
• Fremkommelighed: Højresving ved rødt skal tillades, hvor der svinges ud på en cykelsti.
• Cykling som social aktivitet: Det skal være tilladt at cykle side om side, forudsat at dette ikke giver anledning til kødannelse hos bilister.

Infrastruktur

• Trængselsramte byer: Den eksisterende cykelinfrastruktur i 28 særligt trængselsramte danske byer skal suppleres med ny cykelinfrastruktur, så der fra bycentre og ca. 12-15 km ud er (super)cykelstier i alle kompasretninger (i alt 1.000 km ny cykelsti).
• Statsveje: Stort set alle statsveje i Danmark skal opgraderes med adskilt cykelsti (i alt 1.250 km ny cykelsti).
• Cykelparkering: Der skal etableres sikre cykelparkeringsmuligheder omkring større trafikknudepunkter, så der inden for 3 minutters gang er mindst én plads pr. otte togpassagerer. I Aarhus deles 40 togpassagerer om en cykel P-plads, ved Hovedbanen 45 og ved Nørreport 60.

Øvrige tiltag

• Digitalt cykelejerregister: Kampen mod organiseret cykeltyveri skal opprioriteres med indførelsen af et statsligt forankret digitalt cykelejerregister og stelnummersystem (der samtidig vil lette håndteringen af herreløse cykler betragteligt).