Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden
19.3.2026 14:42:24 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer.

Tal fra Sundhedsdatabanken viser, at ventetiden på udredning i børne- og ungdomspsykiatrien nu er oppe på 165 dage. Kun 19 procent bliver udredt inden for den lovpligtige frist på 30 dage. Det er uacceptabelt, mener Psykiatrifonden, som foreslår tre konkrete tiltag, der kan afhjælpe ventetiderne:
-
Det lettilgængelige tilbud til børn og unge bør udvides og styrkes. Børn og familier bør have ret til en forsamtale inden for 14 dage og en screeningssamtale inden for 30 dage efter henvendelse. Det er en forudsætning for, at vi kan stoppe udviklingen, hvor børn og deres familier venter på svar og handling.
-
Noget af kapaciteten i voksenpsykiatrien kan bruges til at hjælpe de ældste unge i en periode. Det kan samtidig være en måde at styrke samarbejdet mellem børne- og voksenpsykiatrien, så overgangene ikke slutter brat. En lignende forsøgsordning findes allerede i Region Hovedstaden og kan være udgangspunkt for et midlertidigt nationalt forsøg.
-
Pensionerede speciallæger kan midlertidigt bidrage til at nedbringe ventetiderne. Erfaring og viden findes stadig, selv om lægerne er gået på pension. Det skal gøres mere attraktivt at vende tilbage til børne- og ungdomspsykiatrien, enten på deltid eller i en kortere periode.
“Der findes både erfaring og kapacitet, som vi kan bruge bedre. I en presset situation skal vi turde bringe flere midlertidige løsninger i spil samtidig med,” siger Marianne Skjold.
Nye indgange og nye systemer kan skabe flere overgange og flere ventelister
Samtidig mener Psykiatrifonden, at det vil være ufordelagtigt at smide for mange ressourcer efter løsninger, som fjerner fokus fra de løsninger og tilbud, der allerede findes
“Det vigtigste lige nu er, at vi husker at styrke de tilbud, vi allerede har og som vi ved virker. Vi skal passe på, at vi ikke bliver forblændet af nye indgange og nye systemer, som kan skabe flere overgange og flere ventelister. Det kan i sidste ende gå ud over både kvaliteten og hjælpen til børnene,” siger Marianne Skjold.
Med andre ord mener hun, at i debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden.
En overgangsperiode kræver midlertidige løsninger
I foråret 2025 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale, der giver psykiatrien et historisk løft. Men genopbygningen tager tid, og derfor er der brug for løsninger, der kan hjælpe de børn og unge, som står på venteliste lige nu.
“De store investeringer er nødvendige. Men de løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan, for de børn og unge, der venter på hjælp lige nu,” siger Marianne Skjold.
Hun peger dog samtidig på, at psykiatripolitikken i en periode må gå på to ben.
“Vi skal både bygge den fremtidige psykiatri og samtidig løse de akutte problemer, der står lige foran os. Det kræver politiske beslutninger nu – men også en vilje til at holde fast i den langsigtede genopbygning, som vi må erkende kommer til at tage flere år og flere psykiatriplaner.”
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Ejer af populær pub på Nørrebro har mistet sin bror til selvmord – nu donerer pubbens egen øl penge til Psykiatrifonden13.11.2026 07:08:02 CET | Pressemeddelelse
På en britisk pub på Nørrebrogade tjener én af ølhanerne flere formål. Den skænker øl, donerer penge til Psykiatrifonden og opfordrer til at række ud, hvis man har det svært.
Digter og debattør Laurits Balker bliver ny ambassadør for Psykiatrifonden12.11.2026 07:00:26 CET | Pressemeddelelse
Siden han var 12 år, har tvangstanker og -handlinger været en del af Laurits Balkers liv. Han har oplevet psykiatrien indefra og på egen krop mærket systemet svigte. Nu vil han bruge sin stemme til at tale på vegne af dem, der sjældent bliver hørt.
CPR-læk: Psykiatrifonden appellerer til at huske de psykisk sårbare8.10.2026 10:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Både midlertidige og permanente måder at sikre vores oplysninger skal tage højde for de udfordringer, psykisk sårbare borgere har.
Nu giver akutplanen flere børn og unge livet tilbage25.9.2026 09:26:02 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er meget begejstret for, at akutplanen for børn og unge endelig er landet. Med aftalen på plads får flere børn og unge hurtigere hjælp. Et par punkter i aftalen kræver dog en særlig opmærksomhed.
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum