Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner
19.3.2026 11:04:34 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.

Timbuktu Fonden lancerer et helt nyt støtteinitiativ, som skal give studerende på journalistuddannelserne mulighed for at komme på reportagerejse i andre lande. Fonden vil give 25.000 kroner årligt til fire forskellige projekter, det vil sige 100.000 kroner i alt.
Formålet er, at flere allerede under studietiden får erfaring med at være i felten og rapportere nysgerrigt og undersøgende i områder af verden, hvor der gemmer sig vigtige globale historier uden for den gængse danske nyhedsstrøm. Der lægges ligesom ved Timbuktu Fondens Hovedpris vægt på refleksioner og overvejelser omkring kilder, metode og emne i legatkriterierne.
Legaterne kan søges ved de tre videregående journalistuddannelser på Roskilde Universitet (RUC), Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Kandidater kan både søge alene eller i hold af flere studerende.
”Vi håber, at rigtig mange studerende vil gribe muligheden og søge de nye legater,” siger Timbuktu Fondens bestyrelsesmedlem, Christina Bro Pedersen, og uddyber;
”I Timbuktu Fonden arbejder vi for, at global journalistik og formidling bliver ved med at spille en vigtig rolle i den offentlige oplysning og debat. Derfor mener vi også, at det er oplagt at støtte studerende, så de allerede i studietiden får mulighed for at skabe globale historier og se, hvilken betydning det har.”
Spritny jury
Christina Bro Pedersen er forperson i den spritnye jury, der skal vurdere ansøgningerne i første runde. I juryen sidder også Mads Kæmsgaard Eberholst, studieleder og lektor ved Roskilde Universitets journalistiklinje.
Han fortæller, at universitetet som dansk uddannelse naturligt har fokus på Danmark, og at underviserne derfor er særligt begejstrede for, at Timbuktus studielegat kan være med til at åbne dørene til andre steder på kloden.
”Når journaliststuderende tager ud, tager de også verden med hjem. Intet er så kernejournalistisk som forståelsen af verden set med andres øjne, og intet er så reelt og relevant som ungdommens blik på de store linker, der trækker sig på kryds og tværs over kontinenter,” siger studielederen.
Sommerferien er med
Timbuktu Fondens studielegater kan søges med frist den 3. august, lige inden studiestart. Der er bevidst givet sommerferien til, at de studerende har god tid til at indsende en motiveret ansøgning og kort projekt- og rejsebeskrivelse. Såfremt der er fondsmidler fra puljen tilovers, vil der blive åbnet for en anden runde i ultimo 2026 eller primo 2027.
Legatmodtagere kan forvente svar midt august og vil blive inviteret til formel overrækkelse ved den store, årlige Timbuktu prisuddeling i september.
Tidligere modtager af Timbuktu Prisen, journalist Siri Franceschi, er tredje medlem af legatjuryen. Hun er meget begejstret for, at Timbuktu Fonden nu også særskilt udlover legater til journaliststuderende.
”Jeg rejste selv til Vestbredden på mit første semester, hvilket var en livsomvæltende oplevelse.
Det bekræftede mig i, at jeg gerne ville være journalist, men lærte mig også, hvor vigtigt det er at rejse ud med et etisk kompas i lommen, være velforberedt og på klar og saglig vis inddrage de mennesker, man ønsker at portrættere," understreger hun.
Studerende ansøger Timbuktu Fondens studielegater via et ansøgningsskema på hjemmesiden.
Der er løbende åbent for ansøgninger frem til sommer deadline.
Fakta om Timbuktu Fondens Studielegater
- Fire legater på hver 25.000 kroner.
- Ansøgningsfrist 1. august 2026.
- Åbent for studerende både bachelor og kandidatniveau.
- Kan søges på journalist- og medieuddannelserne ved RUC, SDU og DMJX.
- Målrettet rejseudgifter og i mindre grad projektomkostninger.
Kontakt:
Mie Olsen, journalist ved Timbuktu Fonden på miols@dca.dk eller telefon 21 76 98 90.
Lisbeth Cardoso, fondsadministrator ved Timbuktu Fonden på lica@dca.dk eller telefon 50 60 40 75.
Christina Bro Pedersen, bestyrelsesmedlem ved Timbuktu Fonden på chpe@dca.dk og telefon 28744669.
Nøgleord
Billeder
Links
Om Timbuktu Fonden
Timbuktu Fonden er en selvstændig fond oprettet i 2008 med det formål at fremme oplysning samt kritisk og nytænkende journalistik i Danmark om globale udviklings- og resursefordelingsspørgsmål.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Selv om lande forsvinder i havet, skal de bestå som stater25.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Små ø-stater skal bevare deres suverænitet og plads i FN, selv om havet opsluger deres land. Folkekirkens Nødhjælp hilser ny FN-erklæring velkommen, men efterlyser penge til at beskytte de truede samfund, før det er for sent.
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


