Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år
19.3.2026 06:00:00 CET | Spies | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.

Om få dage bliver de danske hjem fyldt med hjemmemalede æg, gule påskeliljer og hjemmeklippede gækkebreve. Men skal man tro Spies’ nyeste tal, er danskerne i år i højere grad klar til at bytte påsketraditionerne ud med sol og sydlige temperaturer. Allerede nu kan Danmarks største rejsearrangør nemlig melde ud, at påsken sælger endnu bedre, end hvad påsken gjorde sidste år.
Stigningen ses tydeligst på Spies’ to mest populære påske-destinationer: Gran Canaria og Cypern. Allerede nu er der solgt 27 procent flere rejser til Gran Canaria målt i forhold til påsken sidste år, mens 12 procent flere danskere har købt påskerejse til Cypern i år.
Den stigende lyst til at forlade matriklen og rejse på ferie i påsken betyder samtidig, at 99 procent af samtlige af Spies’ charterrejser nu er solgt. Sidste år var det ”kun” 79 procent af rejseselskabets påskeferier, der på samme tidspunkt op mod påsken var booket. I år har Spies derfor sat ekstra billetter i salg i påskeperioden, og omkring 7.000 danskere vil derfor i år rejse på påskeferie med Spies.
Thailand er ny i påsken
De tre mest populære rejsemål i påsken er de samme som sidste år, men i år kan du som noget nyt rejse på påskeferie til Phuket i Thailand. I påskeferien sender Spies nemlig deres store Airbus 330 fly pakket med danskere ned til de tropiske strande for første gang. Billetterne til denne afgang er allerede solgt.
At danskerne rejser flittigt i påsken understreger, at efterspørgslen på Spies’ rejser er ved at være tilbage på et normalt niveau efter uroen i Mellemøsten.
– Vi så et klart dyk i bookinger til mellemøstnære destinationer lige efter konflikten brød ud, men allerede nu er efterspørgslen tæt på normal igen. I denne uge oplever vi endda betydelig fremgang på rejsemål som Mallorca, Rhodos og Kreta. Og vi har faktisk solgt 21 procent flere sommerrejser til Cypern end på samme tid sidste år, fortæller Spies.
Her rejser danskerne hen i påsken
- Gran Canaria, Spanien
- Larnaca, Cypern
- Tenerife, Spanien
- Mallorca, Spanien
- Ilha do Sal, Kap Verde
De mest populære storbydestinationer i påsken
- London
- Rom
- Paris
- Mauritius
- Prag
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkBilleder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Hotelsæbe, kaffe og tøfler: Disse ting ryger ned i kufferten, når vi tjekker ud fra hotellet8.7.2026 14:04:29 CEST | Pressemeddelelse
Adspurgte danskere er langt fra enige med de nordiske naboer om, hvilke små ting fra hotelværelset der må komme med hjem i kufferten. Det viser en ny undersøgelse fra Spies.
Sommerferien er skudt i gang: Spies ser 80 procent flere bookinger2.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle uger med sommerlige temperaturer i Danmark er salget af charterrejser igen skudt i vejret. I de første tre dage af denne uge har Danmarks største rejsearrangør, Spies, oplevet en stigning på hele 80 procent i salget af sommerrejser sammenlignet med gennemsnittet for de seneste tre uger.
Cabin crew afslører: Her er de bedste sæder i flyet26.6.2026 10:42:57 CEST | Pressemeddelelse
I dag, den 26. juni, begynder skolernes sommerferie, og mange tager på sommerferie. Hvilken plads i flyet er den bedste? Det får du svar på nu, hvor vi er klar med insider-viden fra de folk, der kender sæderne allerbedst.
Regnvejret sender danskerne mod solen: Spies sælger 51 procent flere sommerrejser9.6.2026 12:38:12 CEST | Pressemeddelelse
Mens danskerne tirsdag morgen kunne se ind i op mod 10 dage med regn, blæst og temperaturer langt fra sommerstemning, gik salget af sommerrejser gennem taget hos Spies. I går solgte Spies 51 procent flere sommerrejser end sidste mandag og 36 procent flere end samme dag sidste år.
Danske Sunclass Airlines flyver norske VM-helte hjem til fejringen i Oslo1.6.2026 11:54:57 CEST | Pressemeddelelse
Efter Norges historiske VM-bronze i ishockey er det danske flyselskab Sunclass Airlines, der sørger for at bringe de norske hockeyhelte hjem til den officielle fejring i Oslo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


