Danmarks Lærerforening: SF viser vigtige ambitioner for folkeskolen
18.3.2026 10:03:19 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Danmarks Lærerforening tager meget positivt imod SF’s nye skoleudspil, som rummer en række markante ambitioner for at styrke folkeskolen. De 6,2 mia. kr. i varigt løft vil gøre en stor forskel, mener formand Gordon Ørskov Madsen.
Flere lærere, lavere klasseloft, stærkere klasselærerrolle og stop for vikarer i indskolingen.
Det er blot nogle af de tiltag, SF i dag har præsenteret i sit folkeskoleudspil. Et udspil, der vækker begejstring hos Danmarks Lærerforening:
“Det er meget positivt, at SF både har høje ambitioner for folkeskolen og samtidig er villige til at afsætte de nødvendige midler. For hvis vi for alvor skal styrke folkeskolen, kræver det politisk vilje til at investere, og det må man sige, at SF udviser med sit udspil”, siger Gordon Ørskov Madsen.
SF lægger i sit udspil blandt andet vægt på, at der skal være mere uddannet personale omkring eleverne, end der er i dag. Både gennem et stop for besparelser på personale og gennem et vikarstop i indskolingen:
”Skal vi løfte elevernes faglighed og trivsel, så kræver det, at deres lærere rent faktisk er uddannede lærere. Det er rigtigt positivt, at SF vil stoppe besparelserne på personalet og sætte ind over for de mange ikke-uddannede vikarer i folkeskolen”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Som noget helt nyt foreslår SF – med inspiration fra Norge – at introducere begrebet ”lærertæthedsgaranti”. Det skal sikre, at en given normering mellem elev og lærer altid bliver overholdt:
”Det er en meget spændende tanke, som vi ser frem til at være i dialog med SF og også gerne andre partier om fremadrettet. Det afgørende er, at der i praksis kommer flere uddannede lærere til eleverne, og at vi finder en måde at få pengene helt ud til de enkelte klasseværelser. Vi håber, at SF’s ønske om at sætte folkeskolen først i de kommende regeringsforhandlinger vil blive bakket op af flere partier i forhandlingerne”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Kontakter
Mads Kaltoft OhstenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:28492701mko@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
DLF: Økonomiaftalen giver mulighed for at styrke folkeskolen18.6.2026 11:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem KL og regeringen fortsætter en positiv udvikling med investeringer i velfærden. Ifølge Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, er der nu mulighed for at styrke folkeskolen – men det kræver, at kommunerne investerer i flere uddannede lærere og bedre rammer for undervisningen.
Lærerformand: “Milliardinvesteringer og indsatser for flere lærere vil gøre en afgørende forskel for folkeskolen”2.6.2026 16:10:47 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil styrke folkeskolen med milliardinvesteringer, en ny finansieringsmodel for skolen og et partnerskab for flere uddannede lærere. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for folkeskolen, siger en begejstret formand for Danmarks Lærerforening.
Investeringer i folkeskolen kan på sigt øge arbejdsudbuddet med 6.000 personer og velstanden med 6,6 milliarder26.5.2026 07:37:44 CEST | Pressemeddelelse
Investerer en ny regering 5 milliarder i folkeskolen, så lærerne kan sikre, at flere består afgangsprøverne, vil det frem mod 2070 øge arbejdsudbuddet og velstanden, viser en ny rapport fra AE-rådet. “Investeringer i de unges livsmuligheder er den bedste investering, vi kan foretage os,” siger lærerformand Gordon Ørskov Madsen.
Ny undersøgelse: Tolærertimer vil styrke elevers faglighed og trivsel20.5.2026 07:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Et overvældende flertal af folkeskolelærerne ser to lærere i dansk og matematik som en god løsning til at styrke elevernes faglige niveau og trivsel – helt nødvendigt, at en ny regering styrker undervisningen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Elevernes faglighed bør være øverst på dagsordenen i regeringsforhandlingerne29.4.2026 13:59:20 CEST | Pressemeddelelse
Det er afgørende, at en ny regering investerer i at styrke undervisningen og elevernes faglige niveau – det handler om elevernes videre livsmuligheder, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum