DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien
16.3.2026 06:33:18 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.

Kongeparret står i de kommende dage, 16. – 19. marts, side om side med dansk erhvervsliv i Australien. 52 danske virksomheder er på plads i Melbourne for at indgå samarbejdsaftaler inden for især havvind, solenergi og energieffektivitet i bygninger, imens dialog om life science, forsvar og fødevarer kører sideløbende med de officielle spor.
- Danmark er foregangsland på de her områder, og Australien har store klimaambitioner. Den kombination giver dansk erhvervsliv unikke muligheder for at afsætte sine løsninger med et vigtigt rygstød fra kongeparret, der som bekendt er stærkt engageret i den grønne dagsorden. Den store tilslutning fra virksomheder til dette fremstød og de mange samarbejdsaftaler, der bliver underskrevet dernede, taler sit tydelige sprog, siger adm. direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.
På fremstødet bliver en række samarbejdsaftaler, såkaldte Memorandum of Understanding, MoU’s og kommercielle aftaler underskrevet i overværelse af Hans Majestæt Kongen.
- Aftalerne giver virksomhederne et helt unikt afsæt til at komme godt og solidt ind på det australske marked. Og når kontakten er etableret står DI’s kontor i Melbourne klar til at hjælpe virksomhederne videre. De har allerede hjulpet mange virksomheder og er klar, hvis det her statsbesøg vækker interessen hos flere virksomheder med globale ambitioner, siger Lars Sandahl Sørensen.
Inden længe kan der komme endnu en god grund til at se mod det australske marked, fortæller Lars Sandahl Sørensen. Erhvervsfremstødet ligger nemlig på et rigtig godt tidspunkt.
- EU og Australien har lige nu afsluttende forhandlinger om en kommende frihandelsaftale. Australien har en god, stabil økonomi og er samtidigt virkelig ambitiøse på den grønne omstilling. Det er vigtigt i en tid, hvor andre vigtige eksportmarkeder lukker sig. For selvom Australien ligger langt væk geografisk, er vi tæt på hinanden politisk, strukturelt og ikke mindst kulturelt, siger Lars Sandahl Sørensen, der mener, at kongeparrets tilstedeværelse på erhvervsfremstødet er af største vigtighed.
- Royal deltagelse på danske erhvervsfremstød øger altid mulighederne for gode handels- og samarbejdsaftaler. Kongehuset – og især Hendes Majestæt Dronningen – åbner døre i Australien på vid gab, som vi ellers skulle arbejde hårdt for at komme ind ad. Det er uvurderligt for dansk erhvervsliv at have så gode ambassadører for vores grønne styrkepositioner. Og så får effekten også et ekstra nyk op, når vi er i dronningens fødeland og landet, hvor kongeparret mødte hinanden. Man kan virkelig mærke Australiernes forkærlighed for den danske Dronning, siger Lars Sandahl Sørensen.
| Fakta: |
|
Kontakter
Lars BøgeskovPresserådgiver
Tlf:22363138larb@di.dkSara RudPresserådgiver
Tlf:28876803saru@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed8.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik. Dermed har virksomhederne allerede i ordningens første år åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
DI: EU sender vigtigt signal om forenkling af AI-regler7.5.2026 08:17:44 CEST | Pressemeddelelse
EU-landene er efter måneders forhandlinger i dag blevet enige om en AI-omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området. Med aftalen er man blandt andet blevet enige om at trykke på pauseknappen og udskyde fristen for anvendelse af de mest omfattende regler om kunstig intelligens, samtidig med at der fjernes visse overlap mellem AI-forordningen og sektorlovgivning. Baggrunden for beslutningen er, at EU vil forenkle reglerne for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er overvejende positiv over for beslutningen. - Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne. At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digital
DI vil fjerne byggetilladelse for solceller på tage7.5.2026 07:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Unødigt bureaukrati og uens kommunal praksis bremser i dag opsætningen af solceller på tage og forsinker den grønne omstilling. Derfor foreslår DI Teknik & Installation, at kravet om byggetilladelse fjernes for solcelleanlæg på bygningers tage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum