BUPL: Lille fremgang i antal kommende pædagoger kalder på yderligere politiske tiltag
15.3.2026 16:45:51 CET | BUPL | Pressemeddelelse
En stigning på 2 procent i ansøgere til pædagoguddannelsen via kvote 2 er langt fra nok, når Danmark ifølge Finansministeriet kan mangle 3.800 pædagoger i 2035. Det bør få politikerne til at reagere, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler.

Blot 2.307 har i år søgt ind på pædagoguddannelsen via kvote 2. Antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen via kvote 2 er dermed steget med blot 2 procent. Det er en meget lille fremgang fra et i forvejen lavt niveau – og langt fra nok til at sikre det antal pædagoger, der er behov for.
Det er positivt, at flere søger pædagoguddannelsen. Men en stigning på 2 procent ændrer ikke på, at vi stadig står over for en alvorlig mangel på pædagoger nu og i fremtiden. Derfor bør det være et klart signal til politikerne om, at der skal gøres mere for at gøre faget attraktivt, siger Elisa Rimpler.
Manglen på pædagoger er allerede mærkbar mange steder i landet, hvor institutioner i stigende grad må klare hverdagen med færre uddannede pædagoger.
3.800 pædagoger vil mangle om få år
For der er stort behov for, at flere vælger pædagoguddannelsen. En fremskrivning fra Finansministeriet viste i efteråret, at der i 2035 vil mangle 3.800 pædagoger, hvis ambitionen vel at mærke kun er at holde nuværende niveau af pædagoger.
I landets vuggestuer og børnehaver det kun omkring 45 procent af medarbejderne, der har en pædagoguddannelse. Samtidig viser ministeriets egne kvalitetsundersøgelser, at tilstedeværelsen af en uddannet pædagog gør en markant forskel for kvaliteten i børnenes hverdag. Derfor er det også bekymrende, at der i dag er mindst 400 stuer, hvor der slet ikke er en pædagog til stede.
”Derfor haster det også med en ambitiøs plan for at tiltrække flere unge til uddannelsen, så vi i fremtiden kan sikre høj kvalitet i både vuggestuer og børnehaver,” slår Elisa Rimpler fast.
Stigning for andet år i træk
Sidste år søgte 2.265 ind på pædagoguddannelsen via kvote 2. Dermed er det andet år i træk med en mindre stigning i kvote 2-ansøgningerne efter mange års tilbagegang. Den positive udvikling er dog skrøbelig. Sidste år endte det samlede optag på pædagoguddannelsen nemlig med at falde, da de endelige optagetal blev offentliggjort senere på sommeren.
”Pædagogerne har fået et hårdt tilkæmpet og velfortjent lønløft, og vi har endelig en helt ny pædagoguddannelse på vej. Begge dele har vi kæmpet for i årevis, og de er en forudsætning for, at vi kan vende udviklingen og styrke kvaliteten for børnene,” siger Elisa Rimpler.
Hun er derfor også meget optaget af, at politikerne gør endnu mere for at vende udviklingen.
”Det starter med, at politikerne sætter en ambitiøs målsætning for at løse pædagogmanglen. Samtidig skal der sikres bedre arbejdsvilkår i alle kommuner – med gode normeringer, tid til forberedelse og ledelse tæt på praksis. Det er afgørende, hvis flere skal vælge pædagoguddannelsen,” siger Elisa Rimpler.
Fakta
- Pædagogandelen er faldet til 51 % på landsplan målt i fuldtidsstillinger.
- Hver fjerde pædagog er den eneste pædagog på stuen, og cirka 130 ledere har mindst én stue, hvor der slet ikke er en fast pædagog.
- Ifølge Finansministeriet vil der mangle 3.800 pædagoger i 2035 – og endnu flere, hvis pædagogandelen skal genoprettes til 60 %, hvor der ellers vil mangle 5.800.
- 14.500 pædagoger arbejder i dag uden for pædagogfaget.
- 4.700 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter opfylder kravene til at begynde på pædagoguddannelsen med merit.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum