Kvote 2: Fortsat høje ansøgertal til Aarhus Universitet
15.3.2026 15:17:40 CET | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse
7.927 ansøgere har Aarhus Universitet som deres første prioritet i dette års kvote 2. Prorektor Berit Eika glæder sig især over en stabilt voksende interesse for universitetets it-uddannelser.

NB: Teksten er baseret på foreløbige tal trukket ved ansøgningsfristen. Tallene kan flytte sig på marginalerne i løbet af ugen.
Igen i år har næsten 8.000 ansøgere placeret en uddannelse ved Aarhus Universitet øverst på ønskelisten ved kvote 2-fristen søndag middag.
Det er stort set status quo i forhold til rekordåret 2025, og en fremgang på 36%, hvis man sammenligner med 2022.
Især de naturvidenskabelige uddannelser på fakultetet Natural Sciences går frem; herunder f.eks. kemi, fysik, datalogi og nanoscience. De tre engelsksprogede it-uddannelser, som blev lanceret sidste år, har igen tiltrukket sig stor interesse med 480 førsteprioritetsansøgninger, hvilket er 3% flere end sidste år.
”Vi har netop lanceret en betydelig investering på it-området; især med fokus på cybersikkerhed, og det glæder mig, at der er stor interesse blandt ansøgerne. Der er en væsentlig mangel på it-specialister, og prognoser tyder på, at manglen bliver større i fremtiden. Så der er brug for alle gode kræfter, og det skal vi være med til at levere på”, siger prorektor Berit Eika.
Stabilt høje ansøgertal – og velkommen til Gødstrup
Søgningen til universitetets øvrige fakulteter ser ud til at have stabiliseret sig efter en årrække med markant vækst. Eksempelvis går Technical Sciences 4% tilbage i forhold til sidste år, men det sker på baggrund af en fremgang på mere end 70% siden 2022.
Det sundhedsvidenskabelige fakultet Health har i år åbnet for søgning til en bacheloruddannelse i medicin, der giver mulighed for at tage kandidatdelen i Gødstrup ved Herning. Den mulighed har 105 ansøgere valgt som førsteprioritet.
Ansøgertallene er trukket umiddelbart efter ansøgningsfristen og kan fortsat flytte sig på marginalerne. Men prorektor Berit Eika glæder sig over, at der overordnet set er stor interesse for Aarhus Universitet blandt kvote 2-ansøgerne:
”Kvote 2 er en vigtig del af vores uddannelsessystem, fordi den giver en ekstra mulighed for ansøgere, som er motiverede og kvalificerede, men som ikke helt har karaktersnittet til at komme ind i kvote 1. Det er en del af ansøgningssystemet, der fortsat kan forbedres og strømlines, men jeg er glad for, at der er rigtig mange unge, som gør brug af det, når de skal søge en videregående uddannelse”.
Foreløbige ansøgertal (førsteprioriteter):
- AU i alt: 7.927 (1% færre end i 2025 – 36% flere end i 2022)
- Arts: 1.457 (3% færre end i 2025 – 2% flere end i 2022)
- Aarhus BSS: 3.294 (1% flere end i 2025 – 43% flere end i 2022)
- Health: 1.399 (5% færre end i 2025 – 14% flere end i 2022)
- Natural Sciences: 922 (5% flere end i 2025 – 159% flere end i 2022)
- Technical Sciences: 855 (4% færre end i 2025 – 71% flere end i 2022)
De endelige ansøgertal vil være tilgængelige på AU’s presseside senere på ugen.
Kontakter
Thomas Grønborg SørensenKommunikation & Presse
Tlf:21379601Tlf:21379601ths@au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Kvote 1: Mindre fald i ansøgertal til Aarhus Universitet efter rekordår5.7.2026 16:45:31 CEST | Pressemeddelelse
11.399 ansøgere har i år en uddannelse fra Aarhus Universitet som deres førsteprioritet. Det er 4 % færre end sidste års rekordår, hvor AU fik det største antal ansøgninger nogensinde.
Sådan fandt Coana vej til et milliardeventyr i Silicon Valley24.6.2026 09:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Alting havde set rigtigt ud gennem flere år, da Coana nærmest blev slået tilbage til start. Her er historien om et af de mest succesfulde spinouts på Aarhus Universitet.
AU opruster massivt på innovation og iværksætteri: Søger 52 nye forskere13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet skruer op for innovationsblusset. Blandt en række nye tiltag er 52 nye forsknings- og innovationsstillinger, et forskningscenter og forbedret støtte til de mange idérige forskere og studerende.
Fem talentfulde ph.d.'er modtager priser4.5.2026 11:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan daterer vi fortidens jordlag mere præcist? Hvad vil det sige at være velfungerende? Og hvordan undersøger vi fødevarers tilblivelse i realtid? Det er nogle af de spørgsmål, som årets fem ph.d.-prismodtagere har beskæftiget sig med i deres projekter. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler ph.d.-priserne ved et arrangement på Aarhus Universitet onsdag d. 27. maj.
To forskere modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen30.4.2026 10:17:49 CEST | Pressemeddelelse
Professor Dorthe Ravnsbæk går forrest i jagten på fremtidens batteri. Professor Lars Wiuff Andersen har forbedret behandlingen af hjertestop. Begge står de bag betydelige forskningsresultater, og derfor modtager de to forskere fra Aarhus Universitet nu Holst-Knudsen forskertalent-prisen 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum