Flere søger ind på sygeplejerskeuddannelsen: Nu skal der investeres, så de også gennemfører
15.3.2026 19:02:47 CET | Dansk Sygeplejeråd | Pressemeddelelse
Der skal investeres i praktikken, lyder meldingen fra sygeplejerskernes faglige organisation, hvis vi skal sikre et sundhedsvæsen, der kan levere både i hverdag og krisetid.

Antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen via kvote 2 er steget med 4 procent i forhold til sidste år. Fra 2.031 til 2.121. Det viser de nye ansøgertal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, siger:
”Først og fremmest tillykke til alle jer, der har valgt et fag med mange muligheder, hvor I gør en forskel for andre mennesker hver eneste dag”.
”Jeg er virkelig glad for, at vi i år ser en positiv udvikling i søgningen til sygeplejerskeuddannelsen. Jeg ser stigningen som et tegn på, at flere har fået øjnene op for de muligheder, uddannelsen giver, og så skal man ikke underkende betydningen af de forbedrede løn- og arbejdsvilkår, mange sygeplejersker har fået”.
Et sundt og sikkert samfund
Dorthe Boe Danbjørg understreger, at vi trods den mindre stigning langt fra er i mål, hvis der skal være sundhedspersonale nok til at løfte de gode ambitioner i sundhedsreformen.
Og hvis sundhedsvæsenet skal kunne levere høj kvalitet i hverdagen og samtidig være rustet til fremtidige kriser.
”Det er en forudsætning for et sundt og sikkert samfund, at der er sundhedspersonale nok,” understreger Dorthe Boe Danbjørg og kommer med en opfordring, der peger direkte ind i den igangværende valgkamp.
”Jeg mener, det er en bunden opgave for den kommende regering at lave en plan for, hvordan vi sikrer kapaciteten i sundhedsvæsenet,” fortsætter hun.
Bedre praktik og kørselsfradrag, tak!
En af vejene til at sikre attraktive vilkår i sundhedsvæsenet er forbedringer af sygeplejerskeuddannelsen, hvor næsten hver femte dropper ud i løbet af det første år.
Det kan og skal der laves om på, understreger Nicolaj Laue Juhl, der er forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.
”Vi er rigtig glade for, at flere vælger sygeplejen. Nu skal der investeres i bedre praktik og mere vejledning, så endnu flere studerende oplever trygge og lærerige praktikforløb i sundhedsvæsenet,” siger han og foreslår:
”Sygeplejestuderende bestemmer ikke selv, hvor de skal i praktik, og mange er økonomisk pressede af de store transportudgifter. Derfor vil det kun være rimeligt, hvis kørselsfradraget udvides, så studerende, uanset postnummer, ikke bliver økonomisk straffet for at tage i praktik langt fra deres bopæl”.
Antallet af kvote 2-ansøgere giver normalt en pejling af, hvordan det endelige optag på sygeplejerskeuddannelsen kommer til at se ud.
Kontakter
Michael Ørtz ChristiansenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 3055 7588moc@dsr.dkOm Dansk Sygeplejeråd:
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for mere end 70.000 sygeplejersker.
Dansk Sygeplejeråd har som den eneste faglige organisation forhandlingsretten, når det handler om overenskomster for sygeplejersker, som arbejder inden for det sygeplejefaglige område. Overenskomsterne fastsætter bl.a. rammerne for løn og arbejdsvilkår for sygeplejersker ansat fx i det offentlige.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejeråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd har valgt sine næstforpersoner9.11.2026 13:32:50 CET | Pressemeddelelse
Harun Demirtas er genvalgt som 1. næstforperson, mens Anja Hoyer Didriksen er ny 2. næstforkvinde.
Nedslidte sygeplejersker skal ikke tvinges til at skifte fag8.10.2026 22:36:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger op til, at det fremover skal være sværere for sygeplejersker og en række andre faggrupper at komme på seniorpension
Kristina Robins genopstiller ikke som 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd26.8.2026 16:01:40 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråds 2. næstforkvinde har valgt ikke at genopstille ved det kommende næstforpersonsvalg
3 procent flere optaget på sygeplejerskeuddannelsen: Pilen peger den rigtige vej27.7.2026 18:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd glæder sig over fremgangen og understreger samtidig, at der skal gøres mere for at sikre fødekæden til sundhedsvæsenet.
5 procent flere vil være sygeplejersker: Interessen for sygeplejefaget stiger igen5.7.2026 17:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sygeplejeråd glæder sig over stigningen og efterlyser samtidig flere investeringer i sygeplejerskeuddannelsen og en overordnet plan for, hvordan vi sikrer de kompetencer, sundhedsvæsenet har brug for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum