Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned
16.3.2026 06:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
Danske investeringsfonde rettet mod detailinvestorer udbetalte i februar udbytter for 38,7 mia. kr. Det er det største beløb nogensinde i en enkeltstående måned. Samtidig har 2026 ved udgangen af årets to første måneder slået rekorden for de største udbytter i et kalenderår. Fondene har i år udbetalt udbytter for mere 53 mia. kr., mens den hidtidige rekord fra 2025 lød på 51 mia. kr. Med til historien hører, at fondene typisk udbetaler udbytter i starten af kalenderåret.
Fondene i kategorien ’Aktier Globale’ stod for mere end halvdelen af de udbetalte udbytter i februar med i alt 19,7 mia. kr. Dertil har de blandede fonde, der investerer i en blanding af aktier og obligationer, inden for kategorierne ’Blandede balanceret' og ’Blandede høj aktieandel’ også udbetalt store udbytter på hhv. 3,6 mia. kr. og 2,7 mia. kr.
Nettokøbet slog også rekord i februar
Mange investorer vælger at geninvestere deres udbytter, og det afspejler sig i nettokøbet af investeringsfondsbeviser, som i februar udgjorde 30,5 mia. kr. Det er aldrig set højere for en enkeltstående måned.
”De rekordhøje udbytter i 2026 står på ryggen af et 2025, hvor der blev købt mere op i danske investeringsfonde end nogensinde før, mens markederne kvitterede med solide afkast. Det er positivt at se, at investorerne fortsat har stor tillid til markederne og i høj grad vælger at geninvestere deres udbytter. Det vidner om en langsigtet tilgang til investering blandt danske investorer trods de geopolitiske usikkerheder,” siger Sean Hove, underdirektør i Finans Danmark.
Markedsudviklingen i februar kan bedst beskrives som en pose blandede bolsjer, hvor både fonde med danske aktier og nordamerikanske aktier leverede negative afkast. Omvendt har der været pæne afkast at hente i fonde med aktier fra Japan, Fjernøsten og Emerging Markets. Disse fondskategorier leverede i februar afkast på mellem 6,2 og 9,3 pct.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skoleklasse fra Kerteminde dyster med de bedste elever i Europa19.5.2026 12:16:20 CEST | Pressemeddelelse
Grækenland har vundet årets Europæiske Pengequiz (European Money Quiz) og kan nu kalde sig europamestre i finansiel forståelse. Quizzen er Europas største konkurrence i finansiel forståelse for 13-15årige, hvor de nationale vindere fra 30 lande netop har været samlet i Bruxelles for at konkurrere om titlen som europamestre. Holdet fra Letland tog andenpladsen, mens Italien sikrede sig tredjepladsen.
Afkast-fest i danske investeringsfonde i april19.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af den anspændte geopolitiske situation var der positive afkast for stort set alle kategorier af danske investeringsfonde i april måned, og for flere fondskategorier har udviklingen i april sikret positive afkast år-til-dato. De flotte afkast har samtidig bragt den samlede formue i danske investeringsfonde på rekordniveau.
Antallet af lånetilbud falder - boligejere indhenter færre tilbud på låneomlægninger13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for april 2026
Boligmarkedet i forårshumør: Flere huse til salg til højere priser11.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for april 2026.
Finans Danmark får ny konstitueret formand8.5.2026 18:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Koncerndirektør i Nykredit Michael Rasmussen har valgt at trække sig som formand for Finans Danmarks bestyrelse. Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank, udpeges som ny konstitueret formand for bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum