Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen
16.3.2026 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.

Forårsblomsterne er for alvor begyndt at skyde op af jorden, men det er faktisk ikke det eneste forårstegn i disse dage. I takt med at vi har fået mildere temperaturer og mere sol, har mønstret også ændret sig for, hvornår på døgnet, man finder de billigste elpriser. I marts har det derfor været mellem klokken 12 og 15, at man skulle starte opvaskemaskinen, lade elbilen eller bruge tørretumbleren, hvis man vil udnytte de billigste timer. Her lå gennemsnittet for den rene elpris på mellem 0,36 og 0,42 kr/kWh*.
- Som forbruger er det virkelig værd at være opmærksom på prisbevægelser, for der kan potentielt være en hel del at spare. Det gælder ikke mindst for landets efterhånden mange elbilister, som i perioder næsten kan lade deres elbil op gratis midt på dagen, hvor de så sent som i februar skulle sætte elbilen til at lade midt om natten, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning.
I marts har elpriserne i perioder været presset så langt ned, at det resulterede i negative elpriser for første gang i år. Det skete onsdag i denne uge, hvor elprisen var negativ fra klokken 12 og 15 i Jylland og på Fyn, mens det for elkunderne øst for Storebælt skete mellem klokken 13 og 15.
Ny udvikling har bidt sig fast
Det er en relativt ny tendens, at de billigste elpriser rykker til dagtimerne i foråret. Går man bare få år tilbage, lå de billigste timer konsekvent om natten uanset hvilken måned, der var tale om.
I takt med at der er etableret mere solenergi i Danmark og resten af Europa, har solens stråler været med til at presse elprisen i bund midt på dagen. Det skete for første gang i 2020, hvor april og maj havde de billigste timer omkring middagstid, og siden er udviklingen blot taget til. I 2023 strakte perioden sig fx fra marts til og med september, mens den i 2024 og sidste år gik fra marts og til oktober og november.
De lave elpriser i dagtimerne betyder også, at priserne svinger mere i løbet af dagen. I marts har jyder og fynboer således allerede kunnet opleve, at forskellen på den dyreste og billigste time har ligget på mere end én krone seks gange, mens det for danskere øst for Storebælt har været tilfældet syv gange.
- Vi skal som forbrugere vænne os til en ny virkelighed, når det kommer til elpriserne. Vi ser helt generelt flere udsving i elpriserne, og derfor forsøger vi som energiselskab at hjælpe vores kunder med at få opbygget nye vaner. I vores energi-app kan de fx skabe overblik over deres forbrug og følge priserne, mens vores ladekunder bare kan koble bilen til deres ladeboks, så sørger vores system for automatisk at lade bilen op, når prisen er lavest, siger Mads Brøgger.
Erfaringerne fra de senere år viser, at mønsteret for elpriserne vender igen omkring oktober og november, hvor det atter er timerne om natten, hvor forbrugerne finder de billigste elpriser.
*Oveni den rene elpris kommer den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg, moms og nettarif til det lokale elnetselskab. Tarifferne kan også svinge fra time til time alt efter, hvilken tarifmodel de enkelte elnetselskaber bruger.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TN-Network. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 19 mio. kr.6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets anden uddelingsrunde i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 19 mio. kroner til i alt 326 forskellige projekter og initiativer.
Norlys åbner ny lynladepark på Djursland2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 4. juli åbner Norlys en ny lynladepark i Fremtidsparken ved Rønde på Djursland, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Hedebølgen løfter elpriserne markant: Strømmen er blevet over 50 procent dyrere på en uge27.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver der op mod 35 grader over hele landet, og den usædvanlige varme smitter også af på dagens elpriser, der topper omkring 2 kr/kWh. Faktisk har hele den seneste uges hedebølge været med til at gøre juni til en af årets dyreste måneder, når man ser på elpriser.
Accenture køber Mjølner Informatics af Norlys26.6.2026 09:34:52 CEST | Pressemeddelelse
Accenture offentliggør i dag købet af Mjølner Informatics fra Norlys. Opkøbet styrker Accentures kompetencer inden for digital engineering og udbygger tilstedeværelsen i Vestdanmark. Købet er betinget af myndighedsgodkendelser – herunder konkurrencemyndighederne.
Hedebølgen over Europa rammer de danske elkunders regning23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elpriserne har været opsigtsvækkende dyre i juni – særligt i aftentimerne. Faktisk skal vi helt tilbage til energikrisen for at finde et højere prisniveau. En cocktail af heftig sommervarme og øgede priser på fossil energi som gas er blandt forklaringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


