Ingen prisstigning på Apollos charterrejser trods stigende brændstofpriser
13.3.2026 10:29:18 CET | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Mens flere flyselskaber varsler højere billetpriser som følge af stigende brændstofomkostninger, fastholder Apollo priserne på sine charterrejser.

Rejsearrangørens priser påvirkes ikke af kortsigtede markedssvingninger, da både flykapacitet og hotelkontrakter forhandles og indkøbes i god tid før afrejse.
”Vores priser påvirkes ikke direkte af kortsigtede ændringer i brændstofpriserne. Charterrejser er i udgangspunktet planlagt og prissat længe før sæsonen starter, og prisniveauet styres primært af udbud og efterspørgsel,” siger Glenn Bisgaard, Salgsdirektør i Apollo Rejser.
Danskerne prioriterer tryghed højt
Apollo oplever fortsat en stor tilgang af nye kunder efter pandemien. En ny undersøgelse fra rejsearrangøren viser, at udenlandsferien har stor betydning for danskerne: Over halvdelen betragter sommerferien sydpå som årets højdepunkt, og tryghed og forudsigelighed er blandt de vigtigste parametre, når der vælges rejseform.
I en tid præget af geopolitiske spændinger og usikker økonomi bliver behovet for trygge rammer endnu tydeligere. Med en charterrejse kender kunden totalprisen på forhånd, og gennem pakkerejseloven er arrangøren forpligtet til at tage ansvar, hvis der opstår uforudsete hændelser såsom aflysninger eller forsinkelser.
”I vores undersøgelse svarer 68 procent, at de ikke ville have noget at glæde sig til, hvis de gik glip af årets udenlandsferie. Når ferien fylder så meget i danskernes liv, er det vores ansvar at skabe så stor tryghed som muligt – og her står charterrejsen stærkere end nogensinde,” siger Glenn Bisgaard.
Apollo introducerer åbent køb
For at imødekomme efterspørgslen efter fleksibilitet lancerer Apollo nu ”Åbent køb” på alle sommerens charterrejser. Kampagnen gælder nye bestillinger frem til 31. marts 2026, med gratis afbestilling helt frem til 30. april 2026. Tilbuddet omfatter rejser i perioden 01. Maj til 31 oktober.
”Mange kunder ønsker at sikre sig deres sommerferie i god tid, men samtidig have friheden til at ændre planer. Med åbent køb gør vi det både enkelt og risikofrit at bestille rejsen nu,” siger Glenn Bisgaard.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkOm Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Nyhed: Apollo lancerer rejser til Peloponnes18.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsearrangøren udvider Grækenlandsprogrammet med fem nye feriebyer via pakkerejser med rutefly.
Danskerne har fået øjnene op for Albanien – Apollo udvider med nyt sommerrejsemål13.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albanien er ikke længere et hemmeligt rejsetip. Salget af Apollos rejser til landet vokser markant, og nu udvider rejsearrangøren sit sommerprogram med nye pakkerejser til Durres Riviera – med afrejse fra København, Aalborg og Billund.
Danskerne vil dele solseng med kongen11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem man rejser med, kan afgøre hele ferien. Og når danskerne selv får lov at vælge, er det ikke de store entertainere eller politikerne, der trækker det længste strå – men Kong Frederik X.
Sådan får danskerne mere sommerferie for pengene6.5.2026 14:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Med få, bevidste valg kan sommerferien blive både billigere og mere tryg – uden at gå på kompromis med oplevelserne.
Apollo bliver Travelife-certificeret – for fjerde gang!4.5.2026 13:49:41 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Rejser har igen opnået Travelife-certificering og bliver dermed certificeret for fjerde gang. Certificeringen bekræfter, at Apollo lever op til høje sociale og miljømæssige standarder i rejsebranchen og markerer et vigtigt skridt i selskabets langsigtede satsning på et mere bæredygtigt rejsemarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum