Her er KL's nye bestyrelse
12.3.2026 17:00:12 CET | KL | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
De politiske partier har på gruppemøderne på KL Topmødet 2026 valgt medlemmerne til KL’s bestyrelse i valgperioden 2026-2030. De 17 udvalgte har herefter konstitueret sig og peget på Peter Rahbæk Juel (A), borgmester i Odense Kommune, som ny formand.
”Jeg ser frem til sammen med resten af KL’s bestyrelse at skulle stå i spidsen for vores kommunale fællesskab. Vores samarbejde, sammenhold og forbundethed på tværs af kommunegrænser og partier gør os stærke. Både når vi skal levere god velfærd til borgerne, forhandle med regeringen og skabe tryghed i en urolig verden. Det skal vi værne om, og derfor bliver det en vigtig opgave for den nye bestyrelse at sikre, at forskellene på tværs af landet ikke vokser sig for store – men at alle kommuner har mulighed for at give borgerne en god service,” siger KL’s nye formand Peter Rahbæk Juel.
Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune, overtager posten som KL’s næstformand.
”Når verden ryster, bliver vores lokale fællesskaber og lokaldemokrati kun endnu vigtigere. Borgerne har brug for at mærke tryghed og stabilitet i hverdagen, og her har vi som kommuner en stor opgave – både når det handler om den nære velfærd og vores beredskab. Skal vi lykkes, er der brug for, at vi som kommuner rykker tæt sammen i bussen, og det bliver en vigtig opgave for KL’s nye bestyrelse at sikre dét sammenhold,” siger KL’s nye næstformand Martin Damm.
KL’s bestyrelse 2026-2030 er:
Socialdemokratiet (A):
- Peter Rahbæk Juel (formand), borgmester Odense Kommune
- Anders Winnerskjold, borgmester Aarhus Kommune
- Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester Holbæk Kommune
- Lasse Frimand Jensen, borgmester Aalborg Kommune
- Michael Vindfeldt, borgmester Frederiksberg Kommune
Radikale Venstre (B):
- Lone Loklindt, 1. viceborgmester Frederiksberg Kommune
Det Konservative Folkeparti (C):
- Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup Kommune
- Jan Riber Jakobsen, borgmester Aabenraa Kommune
SF (F):
- Sisse Marie Welling, overborgmester Københavns Kommune
- Rosa Lykke Yde, borgmester Randers Kommune
Liberal Alliance (I):
- Emil Blücher, borgmester Solrød Kommune
Dansk Folkeparti (O):
- Simon Vanggaard, byrådsmedlem Ikast-Brande Kommune
Venstre (V):
- Martin Damm (næstformand), borgmester Kalundborg Kommune
- Jesper Frost Rasmussen, borgmester Esbjerg Kommune
- Dorte West, borgmester Herning Kommune
Danmarksdemokraterne (Æ):
- Jakob Søgaard Clausen, 2. viceborgmester Aarhus Kommune
Enhedslisten (Ø):
- Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester Københavns Kommune
KL’s formandskab
På bestyrelsesmødet blev det desuden besluttet, hvem der skal sidde i KL’s formandskab. Formandskabet består af KL's formand og næstformand samt yderligere tre bestyrelsesmedlemmer.
Medlemmerne af KL's formandskab er:
- Formand Peter Rahbæk Juel (A), borgmester Odense Kommune
- Næstformand Martin Damm (V), borgmester Kalundborg Kommune
- Sisse Marie Welling (F), overborgmester Københavns Kommune
- Lone Loklindt (B), 1. viceborgmester Frederiksberg Kommune
- Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester Esbjerg Kommune
Derudover deltager Michael Ziegler (C) fra Høje-Taastrup Kommune, i sin egenskab af formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i formandskabsmøderne.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Allerød Kommune vinder KL’s Beredskabspris4.11.2026 14:23:39 CET | Pressemeddelelse
Det blev Allerød Kommune, som onsdag kunne lade sig hylde som vindere af KL’s Beredskabspris for deres beredskabsborgermøde og den efterfølgende indsats.
Ny undersøgelse fra VIVE: Stærkt fagligt fundament at bygge videre på2.11.2026 07:49:49 CET | Pressemeddelelse
Kommunernes dagtilbud har et stærkt fagligt udgangspunkt i arbejdet med at løfte kvaliteten gennem programmet Alle Børns Dagtilbud, viser en ny undersøgelse fra VIVE.
Kommunerne viser stærkt sammenhold i årets budgetlægning13.10.2026 10:03:38 CEST | Pressemeddelelse
Trods et meget vanskeligt forløb, er det lykkedes kommunerne under ét at lande 98 budgetter inden for de aftalte rammer for service og anlæg. Det siger i sandhed noget om det kommunale sammenhold, lyder det fra KL’s formand og næstformand.
Unge, medier og civilsamfund: KL inviterer til fælles indsats for at styrke lokaldemokratiet25.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
KL inviterer nu kommuner, folketingsmedlemmer og samfundsaktører med ind i værkstedet for i fællesskab at styrke lokaldemokratiet. Første skridt er 14 konkrete projekter, som kommunerne kan melde sig til fra i dag.
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum