12-årige Hugo løb fra dør til dør for at redde sin far – nu er han finalist til Årets Førstehjælper 2026
20.3.2026 05:30:00 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Hugo Hansen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, efter han reddede sin far fra hjertestop under en familieferie i Nordjylland. Hvert år uddeles prisen af Røde Kors som hylder de personer, der tør at træde til, og har ydet livreddende førstehjælp.

En hyggelig dag på familieferien tog en dramatisk drejning, da Hugos far pludselig tog sig til brystet og drættede om midt på grusstien i det nordjyske sommerhuskvarter.
”Jeg blev vildt bange. Han lignede lidt en zombie,” fortæller Hugo.
I første øjeblik troede Hugo, at farens fald var endnu en af de jokes, de nogle gange laver med hinanden, men da Tobias ikke reagerede på Hugos rusken, gik alvoren op for ham.
”Hans øjne var bare åbne, da han lå der. Jeg tænkte, at han var død, eller i hvert fald tæt på. Så jeg blev nødt til at gøre noget,” siger Hugo.
Løb fra dør til dør
Midt i chokket traf Hugo en afgørende beslutning. Han begyndte at løbe fra dør til dør i det omkringliggende sommerhuskvarter for at finde en voksen, der kunne hjælpe.
”Jeg løb så hurtigt jeg kunne og råbte: ‘Min far er faldet om! Hjælp!’” fortæller han.
Heldigvis hørte en kvinde hurtigt Hugos råb om hjælp. Hun fulgte med ham tilbage til Tobias, ringede 112 og gik straks i gang med hjertemassage, mens Hugo og hans lillebror Mio stod ved siden af. Kort efter ankom hjælpen, og Tobias blev kørt på hospitalet.
En indsats, der sikrede Tobias’ overlevelse liv
Ved hjertestop tæller hvert sekund. Derfor er Tobias i dag både dybt taknemmelig og imponeret over Hugos indsats.
”Hvis Hugo ikke havde været der, havde vi ikke siddet sammen her i dag. Så havde jeg været død,” siger Tobias.
Også hos Røde Kors har historien om den 12-åriges handlekraft gjort stort indtryk.
” Hugos indsats viser, at børn også kan genkende en alvorlig situation og handle. At reagere hurtigt, tilkalde hjælp er en afgørende del af den tidlige indsats ved hjertestop. Erfaringer fra internationale initiativer viser, at også børn kan lære at identificere hjertestop og aktivere hjælp, og dermed bidrage til at redde liv,” lyder det fra Jakob Edelberg Thomsen, korpslæge ved Røde Kors.
Når almindelige mennesker handler, redder det liv
Årets Førstehjælper uddeles hvert år af Røde Kors. Prisen hylder dem, der skred til handling, da de stod over for et menneske i krise, et hjertestop, en besvimelse, en arbejdsulykke eller et uheld i trafikken. Med prisen følger en præmie på 10.000 kr. sponsoreret af Caverion Denmark A/S.
Fakta om førstehjælp
- Hvert år får ca. 5.000 danskere hjertestop uden for et hospital.
- Chancen for at overleve er cirka dobbelt så stor, hvis nogen giver hjertelungeredning, indtil ambulancen når frem.
- I dag træder vidner til med genoplivning i 75,9 % af tilfældene af hjertestop uden for hospital.
Kilde: Dansk Råd for Genoplivning
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Links
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
KØBENHAVNSKE GENBRUGSBUTIKKER GÅR HELT I SORT FØR COPENHELL12.6.2026 12:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 16. juni kan københavnske metalfans varme op til Copenhell i fire udvalgte Røde Kors-genbrugsbutikker, som for en stund går helt i sort.
Røde Kors Aarhus indvier nye netværkslokaler i Gellerup11.6.2026 14:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Der var stort fremmøde, da Røde Kors Aarhus indviede sine nye netværkslokaler i Gellerup. Frivillige, samarbejdspartnere og lokale aktører var mødt talstærkt op for at fejre åbningen, og allerede samme aften blev lokalerne taget i brug af en af husets sociale aktiviteter
Ny rapport: Seksuel vold er et systematisk og overset vilkår på migrationsruten mod Europa8.6.2026 17:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Rapport fra DIIS og Røde Kors dokumenterer omfattende seksuel vold mod flygtninge og migranter på den centrale middelhavsrute
Røde Kors inviterer til familiedag og folkemøde i Fruens Bøge25.5.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj inviterer Røde Kors fynboer til en stor familiedag på Engen og i revyteltet i Fruens Bøge. Arrangementet er en del af fejringen af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og byder på musik, debat, aktiviteter og fællesskab, og alle kan være med helt gratis.
Røde Kors Aarhus siger tak til AGF: Guldsofa indbragte 85.000 kr. til udsatte og sårbare mennesker i Aarhus24.5.2026 11:50:41 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske guldsofa fra TV 2-programmet Totalfodbold blev doneret til Røde Kors Aarhus og sat på auktion hos Bruun Rasmussen. Nu er auktionen afsluttet med et imponerende resultat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum