Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

15 procent af 3.g-elever har ikke fået obligatorisk seksualundervisning.

13.3.2026 06:00:00 CET | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse

Del

Selvom seksualundervisning har været obligatorisk på gymnasierne siden skoleåret 2023/24, har en del elever stadig ikke modtaget undervisningen. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der har indsamlet svar fra over 1750 gymnasieelever på mere end 40 gymnasier.

Billede fra DGS' Elevkonference 2025
Billede fra DGS' Elevkonference 2025 DGS

I uge 6 besøgte elevorganisationen over 40 gymnasier på tværs af landet og indsamlede svar fra mere end 1750 gymnasieelever om deres erfaringer med seksualundervisning.

Formålet var at undersøge, om gymnasieeleverne reelt har fået den undervisning, der blev gjort obligatorisk efter elevprotester i 2022 – og hvordan de oplever kvaliteten.

Undersøgelsen viser, at mange elever stadig ikke har modtaget undervisningen:

  • 37 % af 1.g-eleverne har ikke modtaget seksualundervisning

  • 27 % af 2.g-eleverne har ikke modtaget seksualundervisning

  • 15 % af 3.g-eleverne har ikke modtaget seksualundervisning

Det betyder, at næsten hver tredje 2.g-elev og omkring hver sjette 3.g-elev ikke har fået seksualundervisning, selvom den er obligatorisk.

Ifølge DGS varierer undervisningen desuden markant i kvalitet. “Svarene tegner et tydeligt billede. Kvaliteten af seksualundervisningen varierer markant fra gymnasium til gymnasium. For nogle elever er undervisningen dækkende og informativ, men for mange andre er den ikke fyldestgørende, siger Freja Sinclair, forperson for DGS.

Undersøgelsen har også spurgt elever, der har modtaget undervisning, hvordan de vurderer den. Blandt 3.g-eleverne svarer:

  • 4,3 % at undervisningen er meget dårlig

  • 12,1 % at den er dårlig

  • 42,3 % at den er middel

Dermed vurderer 58,7 procent af 3.g-eleverne deres seksualundervisning som middelmådig eller dårligere.

“Når så mange elever vurderer undervisningen så lavt, hænger det blandt andet sammen med, at der i dag ikke er klare nationale retningslinjer eller mål for seksualundervisningen på gymnasierne. Derfor afhænger kvaliteten i høj grad af den enkelte lærer og den enkelte skole. Nogle elever får relevant og nuanceret undervisning, mens andre næsten ikke får noget”, fortæller Freja Sinclair.

DGS mener derfor, at der er behov for klarere krav til både timetal, indhold og ressourcer, hvis seksualundervisningen skal fungere i praksis på landets gymnasier.

Kontakter

Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 89.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.

Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

21 organisationer kalder til massedemonstration: “Nu er det nok - stop besparelserne på unge og uddannelse!”6.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen fremlagde i sidste uge sine økonomiske prioriteringer i et interview med Berlingske. Politikken er klar: Der er en regning, der skal betales, og dén tørrer regeringen bestående af SF, Radikale, Socialdemokratiet og Moderaterne med største vellyst af på unge med milliardbesparelser. De fire partier vil nemlig afskaffe SU’en for 81.000 unge, skære drastisk i den for endnu flere og stille krav om beskæftigelse som grundlag for at modtage dimittenddagpenge efter endt studieliv. Det er helt groteske forslag, der endnu engang forringer unges muligheder for at uddanne sig. Vi står sammen om at mene, at det er den helt forkerte vej at gå. I stedet burde regeringen investere i uddannelser af høj kvalitet for alle unge. Forslaget om at fjerne SU’en helt for 81.000 hjemmeboende unge, der er børn af forældre med en samlet årsindkomst på over 710.000 kroner - svarende til over en gennemsnitlig pædagogløn - og at forringe den for alle unge, der har forældre med en årsindkomst på over 420.

Elevorganisationer går sammen om åbent brev til ministeren: Styrk elevdemokratiet!24.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nørre Nissum, 24. september 2026. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LH, sender i dag et åbent brev til undervisningsminister Magnus Heunicke med tre konkrete initiativer, der skal løfte elevindflydelse og elevengagement på ungdomsuddannelserne. Forslagene er som følger: Indfør et elevrådstaxameter på 200 kr. pr. årselev. Stil krav om minimum én fuldtidsansat elevrådskoordinator på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner. Sørg for, at elevdemokratisk engagement ikke registreres som fravær Initiativerne skal sikre, at der på alle landets ungdomsuddannelser er økonomi til, at elevråd kan drives stabilt og realisere elevernes visioner. Samtidig skal der være dedikeret professionel kapacitet, der kan understøtte elevrådets arbejde administrativt og organisatorisk og forbedre rammerne for det brede elevengagement på skolerne. De strukturelle rammer om elevernes demokratiske deltagelse styrkes også

Gymnasieelever tager AI-debatten på egne skuldre: Nyt topmøde samler elever, forskere og beslutningstagere13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye