Boligkøbere holder lidt igen – men hovedstadsområdet går mod strømmen
13.3.2026 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for februar 2026.
Tallene viser blandt andet:
I februar blev der i alt indhentet 13.243 lånetilbud svarende til et fald på 1 pct. sammenlignet med februar sidste år.
- Af disse var 11.223 lånetilbud til køb af ejerbolig eller sommerhus, hvilket er knap 3,5 pct. færre end samme tid sidste år.
- Antallet af lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse er generelt faldet på landsplan sammenlignet med februar sidste år. Nordjylland har oplevet det største fald på knap 11 pct. Til gengæld skiller Københavns omegn og Nordsjælland sig ud som de eneste landsdele med fremgang; her har der været stigninger på hhv. 8,7 pct. og 1,5 pct.
”Vi ser en mere afdæmpet interesse for boligkøb sammenlignet med februar sidste år, og det afspejler muligvis en vis forsigtighed blandt boligkøberne. I hovedstadsområdet er aktiviteten dog steget og adskiller sig dermed fra resten af landet,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering hos Finans Danmark, og tilføjer:
”Uro om verdensøkonomien og renterne kan have gjort nogle boligkøbere usikre, og det er derfor en god ide at tage en dialog med banken om ens muligheder, og hvad økonomisk usikkerhed og mange bevægelser i markedet betyder.”
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skoleklasse fra Kerteminde dyster med de bedste elever i Europa19.5.2026 12:16:20 CEST | Pressemeddelelse
Grækenland har vundet årets Europæiske Pengequiz (European Money Quiz) og kan nu kalde sig europamestre i finansiel forståelse. Quizzen er Europas største konkurrence i finansiel forståelse for 13-15årige, hvor de nationale vindere fra 30 lande netop har været samlet i Bruxelles for at konkurrere om titlen som europamestre. Holdet fra Letland tog andenpladsen, mens Italien sikrede sig tredjepladsen.
Afkast-fest i danske investeringsfonde i april19.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af den anspændte geopolitiske situation var der positive afkast for stort set alle kategorier af danske investeringsfonde i april måned, og for flere fondskategorier har udviklingen i april sikret positive afkast år-til-dato. De flotte afkast har samtidig bragt den samlede formue i danske investeringsfonde på rekordniveau.
Antallet af lånetilbud falder - boligejere indhenter færre tilbud på låneomlægninger13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for april 2026
Boligmarkedet i forårshumør: Flere huse til salg til højere priser11.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for april 2026.
Finans Danmark får ny konstitueret formand8.5.2026 18:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Koncerndirektør i Nykredit Michael Rasmussen har valgt at trække sig som formand for Finans Danmarks bestyrelse. Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank, udpeges som ny konstitueret formand for bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum