Organisationer savner fokus på klima i valgkampen
11.3.2026 07:00:00 CET | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
CARE og Oxfam Danmark vil have klima til at fylde mere i valgkampen og har samlet partiernes holdninger til en række centrale klimaspørgsmål
Klimaet bør fylde noget mere i valgkampen, mener udviklings- og nødhjælpsorganisationerne CARE og Oxfam Danmark, der har stillet alle partierne ti centrale klimaspørgsmål og samlet svarene på en hjemmeside.
“Desværre fylder klimaet meget lidt i valgkampen. Men vi mener, at det er helt afgørende, at vælgerne ved, hvad partierne vil, når det kommer til klima. Derfor har vi lavet denne her side, hvor vælgerne hurtigt kan få et overblik og se hvem de er mest enige med," siger Mads Busck, der er klimapolitiskrådgiver i Oxfam Danmark.
Svarene viser blandt andet, at partierne er meget uenige om, Danmarks klimamål. Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og det Konservative Folkeparti mener, at målene skal sættes op. De øvrige partier er enten tilfredse med de nuværende mål eller parate til at slække på ambitionerne.
Om det siger John Nordbo, der er klimarådgiver i Care:
“Danmark bør sætte sig som mål at blive klimaneutrale i 2040. Det er super realistisk. Det er om hele 14 år, og vi kender rigtigt mange af løsningerne på klimaproblemet. Hvis vi vil være foregangsland, må vi vise verden, at vi er parate til at gå hele vejen.”
Svarene viser også, at alle partierne er enige i, at Danmark skal gøre meget mere for at fjerne EU’s afhængighed af import af gas og olie fra Rusland, USA, Mellemøsten og andre lande.
”Det er positivt, at enigheden om større energiuafhængighed er så stor blandt partierne, men desværre er det ikke alle partierne, der gør det af hensyn til klimaet. Nogle partier ønsker ligefrem at øge udvindingen af olie og gas i Nordsøen for at mindske energiafhængigheden til trods for, at det vil belaste klimaet yderligere,” siger Mads Busck.
Hele seks partier - Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet, Socialdemokratiet og Moderaterne, er enige om, at der skal gøres mere for at mindske klimabelastningen fra flytrafik f.eks. gennem at afgifterne på flyvninger øges.
Det er gode nyheder, at så mange partier ser sådan på det, siger John Nordbo:
”Det er oplagt, at dem som flyver business class hyppigt og med mange lange distancer også betaler for den belastning, som de pålægger klimaet. Det er mest retfærdigt, at de største forurenere selv betaler for deres klimabelastning.”
Baggrund:
- Se partiernes svar på alle 10 spørgsmål på care.dk/klimavalg.
- Ifølge Voxmeters bekymringsindex for uge 9 er 46,6% af befolkningen bekymrede over klimaforandringer. Kun ”international politik” bekymrer danskerne mere.
Metode:
CARE og Oxfam har spurgt alle de opstillingsberettigede partier og har ikke redigeret i svarene. 7 af de 12 partier har svaret på spørgsmålene. Hvis et parti ikke har svaret, har Oxfam og CARE så vidt muligt indhentet svar via offentligt tilgængelige kilder, fx partiprogrammer, udtalelser i Folketinget eller i medierne, der tydeligt fremgår som links i teksten.
Nøgleord
Kontakter
Mads BusckKlimapolitisk rådgiver, Oxfam Danmark
Tlf:51 92 37 80mvb@oxfam.dkFølg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Over halvdelen af befolkningen mener, at Mærsk bør stoppe transport af våbendele til Israel10.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny repræsentativ meningsmåling viser, at 61 procent af befolkningen mener, at Mærsk bør afholde sig fra at transportere våbendele til Israel. Det er et tydeligt opråb om handling, mener Oxfam Danmark.
Oxfam: Det er meget bekymrende, at en stor del af finansieringen til klimatilpasning fortsat mangler3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
90 procent af finansieringsbehovet til klimatilpasning mangler, advarer Oxfam forud for de årlige klimaforhandlinger i Bonn.
Oxfam om ny regering: Godt for klimaet, men ærgerligt med skattelettelser til de rigeste2.6.2026 16:33:59 CEST | Pressemeddelelse
Det er gode nyheder, at Danmark har fået en ny regering, der vil arbejde for klimaet og sikre ro om udviklingsbistanden, siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark: ”I en tid, hvor verden bliver mere ulige og uforudsigelig er det vigtigt, at der kommer ro om udviklingsbistanden, så det ikke skal diskuteres, om Danmark fortsat skal investere i fattigdomsbekæmpelse og udvikling,” siger han. Samtidig er det positivt, at klimaet fylder i det nye regeringsgrundlag. Særligt er det godt, at regeringen lægger op til at privatfly omfattes af passagerafgiften. Så de mest forurenede flyvninger ikke slipper for at betale skat: ”Særligt er det et fremskridt, at der skal fokus på vores forbrugsbaserede klimaftryk, så vi også tager ansvar for CO2-udledninger fra alt det, vi køber i Danmark, men som produceres uden for vores grænser og derfor ikke måles på i dag,” siger Lars Koch. Det er dog ærgerligt, at regeringen lægger op til at lette skatten for nogle af dem, der tjener mest. ”Når man sænke
Trods udmeldinger fragter Mærsk fortsat varer for ulovlige israelske bosættelser7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at Mærsk fortsat fragter varer for de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden på trods af meldinger om det modsatte.
Topdirektørers løn stiger markant hurtigere end almindelige lønmodtageres1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De ansvarlige i de største danske virksomheder har set deres løn vokse langt hurtigere end almindelige lønmodtageres. Det viser en analyse, som Oxfam har lavet i anledning af arbejdernes internationale kampdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum