Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskelligartede stemmer
10.3.2026 14:00:00 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.

Børn er forskellige. Det gælder også i deres oplevelse af mødet med kulturarv. Sådan lyder én pointe i forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som de seneste tre år har undersøgt, hvordan de tre store kulturinstitutioner Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst henvender sig til børn, og hvordan børnene oplever mødet.
-Der er forskel på, hvad der fanger børn indholdsmæssigt, og hvilke formidlingsgreb, der appellerer til det enkelte barn. På voksenområdet er man for længst gået over til ikke alene at målgruppeinddele på baggrund af kategorier som alder, uddannelsesbaggrund og erhverv, men også ud fra holdninger, værdier og interesser. Vores undersøgelser har tydeligt vist, at børn er lige så forskellige, fortæller lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur og projektleder i BØV, Louise Ejgod Hansen.
Udgangspunktet for projektet har været at se børn som kulturelle medborgere, der har ret til at opleve og deltage i kultur – lige som voksne. Børns selvstændige handlerum er dog anderledes, og forskningsprojektet peger på, at børns møde med kulturinstitutionerne i høj grad bliver rammesat af voksne, både kulturinstitutionernes ansatte og børnenes forældre, bedsteforældre eller andre nære relationer.
Børnenes møder med kulturinstitutionerne er i høj grad præget af forskellige relationer og rammesætninger. Hvis vi skal give børnene mere indflydelse på dette møde er det derfor også vigtigt at tage deres oplevelser og ageren seriøst. Også på de tidspunkter, hvor de måske agerer på måder, der er anderledes end hvad vi som voksne eller institutioner forventer, forklarer postdoc i projektet Christiane Særkjær,
I forskningsprojektet er børn inviteret ind som medforskere. Medforskerne har blandt andet lavet interviews med andre børn, tegnet deres oplevelse på institutionerne og gennem fotos undersøgt hvad der er særligt vigtigt i deres oplevelse. Materialet indgår i projektets samlede empiri.
-Det har været både udfordrende og berigende at invitere børn med ind i forskningsprocessen. Det har bidraget med en viden om børnenes egne overvejelser og perspektiver, som ville være svære at få indblik i på anden vis, fortæller Christiane Særkjær.
Børnenes kulturdeltagelse er en ret
Forskernes undersøgelser viser, at indsatsen for at skabe rammer for børns deltagelse er meget forskellig på de tre institutioner. På Statens Museum for Kunst er børneoplevelsen forankret i Børnenes Værksted, hvor børn og unge selv kan prøve kræfter med at skabe kunst. Hos Nationalmuseet har børn gennem mange år kunnet besøge Børnenes Museum, hvor de må røre, klæde sig ud og lege med kulturarven. Alt imens Det Kongelige Teater aktuelt arbejder på at skabe et nyt oplevelsesunivers for børn i teaterbygningen Stærekassen i København.
-Når vi kigger på den strategiske indsats for at inddrage børn over tid, er billedet ujævnt. Fokus på børn har været svingende gennem årene, præget af skiftende børnesyn og projektbaserede indsatser, forklarer Louise Ejgod Hansen.
En del af forklaringen kan ligge i den politiske rammesætning. FN’s børnekonvention giver børn ret til at deltage i kulturlivet, men retten er ikke implementeret i dansk kulturpolitik.
-Det er vigtigt, at børn møder kunst og kultur – det er et standpunkt, der er nemt at blive enige om. Men det er ikke nemt at omsætte det til handling, forklarer videnskabelig assistent Mette Langeberg Lund.
Projektets intention, ud over at bidrage med forskning, er nemlig også at bidrage til at skabe dialog på tværs af kulturaktører samt mellem forskning og praksis.
-Vi håber, at vi kan inspirere andre til at være nysgerrige på børns møde med kulturarv og til at reflektere over, hvordan fysiske og institutionelle rammer såvel som voksnes syn på børn er afgørende for, hvordan mødet forløber, siger Louise Ejgod Hansen.
Resultaterne af forskningsprojektet er præsenteret ved konferencen ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’ 9. – 10. marts på Aarhus Universitet.
Projektets afsluttende publikation kan læses her: https://tidsskrift.dk/buks
Fakta
BØV - Børns møde med den nationale kulturarv
BØV er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet.
Projektets arbejdsgruppe består af Louise Ejgod Hansen (projektleder), Christiane Oved Særkjær (postdoc) og Mette Langeberg Lund, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Nina Gram, Det Kongelige Teater, Michael Hansen og Nana Bernhardt fra Statens Museum for Kunst samt Nanna Holgaard og Rikke Tjørnehøj fra Nationalmuseet.
BØV er støttet af Augustinusfonden.
Kontakter
Louise Ejgod HansenLektorAfdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur
Tlf:25566935draleh@cc.au.dkChristiane SærkjærPostdocAfdeling for Kunsthistorie, Æstetik og Kultur og Museologi, Institut for Kommunikation og Kultur
saerkjaer@cc.au.dkBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
SNYD, SNYD, SNYD… OG MERE SNYD9.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning giver et overblik over erfaringer med AI i uddannelsessystemet set fra både elevers, studerendes, underviseres og lederes perspektiv. Det er et vigtigt forskningsbidrag i en tid, hvor AI bliver diskuteret heftigt, fordi teknologien har gjort et markant indtog i alle af samfundets hjørner og sprækker. Så godt som alle; politikere, forskere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forældre og unge diskuterer, om og hvordan AI skal benyttes i skoler og på uddannelser. Forskningen her stiller skarpt på, hvordan erfaringer med AI er lige nu.
Christian Olaf Christiansen vinder international pris for forskning i menneskerettigheder28.9.2026 09:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Christian O. Christiansen, professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet, modtager James J. Busuttil Medal and Prize for Human Rights for sin forskning i menneskerettigheder. Prisen uddeles af det britiske videnskabelige selskab, Royal Asiatic Society.
Større fokus på børn og unges skrivelyst kan styrke både skrivning og læsning17.9.2026 10:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unges skrivning står ofte i skyggen af læsning, der med de nye PISA-resultater igen er kommet i fokus i skoledebatten. Men de to kompetencer og elevers lyst til at skrive og læse hænger tæt sammen. Med en ny forskningsoversigt i serien Pædagogisk indblik fra DPU får vi for første gang på dansk et overblik over, hvad vi ved om børn og unges skrivelyst. Forskningsoversigten giver desuden konkrete anbefalinger til, hvordan elevers skrivelyst kan styrkes både i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Ny forskning om det romerske vejnet16.9.2026 07:44:50 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år kortlagde et internationalt forskerhold ledet af forskere fra Aarhus Universitet næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Fundet gav dermed et langt mere detaljeret billede af Romerrigets omfattende vejnet. Nu viser ny videnskabelig undersøgelse af forfatterne bag sidste års kortlægning, at Rom ikke var så central i det romerske vejnet, som man ofte antager. Undersøgelsen er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
NCUM: Kompetenceudvikling af matematiklærere og -vejledere kan løfte elever i matematik10.9.2026 09:43:32 CEST | Pressemeddelelse
De nye PISA-målinger viser et bekymrende fald i danske skoleelevers matematikkompetencer. En del af løsningen kan være toårige forskningsbaserede og praksisrettede kompetenceudviklingsforløb for matematiklærere og -vejledere på alle grundskoler, lyder anbefaling fra Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum