Ny roadmap sætter retning for dansk-tysk samarbejde om food & biosolutions i Fehmarn Bælt
10.3.2026 10:00:00 CET | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation (FBI) – med Erhvervshus Sjælland som leadpartner – har offentliggjort en ny Food & Biosolution Roadmap, der peger på konkrete udviklingsspor for fremtidens grænseoverskridende samarbejde.

Biosolutions er et voksende industrielt område med betydeligt potentiale i Fehmarn Bælt-regionen. Ifølge den nye roadmap kræver det dog et tæt og målrettet samarbejde mellem danske og tyske aktører, hvis regionen skal omsætte potentialet til innovation, nye virksomheder og øget konkurrencekraft.
Roadmappen samler erfaringer og indsigter fra tre års projektarbejde og giver et samlet strategisk billede af, hvor og hvordan regionens virksomheder, vidensmiljøer og organisationer med fordel kan styrke samarbejdet. Erhvervshus Sjælland har som leadpartner i projektet bidraget til at bringe aktører sammen på tværs af grænsen – blandt andet i samarbejde med Knowledge Hub Zealand i Kalundborg.
Ifølge Nicolai Juul Vædele, projektleder i Knowledge Hub Zealand, er netop biosolutions-området kendetegnet ved mange mindre, innovative start-ups kombineret med betydelige etableringsomkostninger i produktionsfasen:
“Biosolutions er præget af små, eksperimenterende virksomheder og meget høje opstartsudgifter, når produktion skal skaleres. Derfor giver det oplagt mening at udnytte de stærke faciliteter, vi allerede har i Fehmarn Bælt-regionen. Hvis vi samtidig formår at koble iværksættere sammen – og skabe bro til studerende og uddannelsesmiljøer – kan vi for alvor styrke den position, der tegner sig mellem Kalundborg og Lübeck/Kiel,” fortæller Nicolai Juul Vædele.
På dansk side ventes Campus Kalundborg med 1.500 studiepladser at få stor betydning for udviklingen. Samspillet med uddannelsesinstitutioner som de tekniske universiteter i Lübeck og Flensborg fremhæves som en mulighed for at tilføre satsningen international tyngde og faglig bredde.
Arbejdskraft, videndeling og udnyttelse af sidestrømme
Roadmappen bygger blandt andet på en dansk-tysk workshop afholdt i Kiel i december 2025. Her blev adgang til kvalificeret arbejdskraft fremhævet som en afgørende forudsætning for, at regionen kan indtage en førerposition inden for biosolutions.
Deltagerne pegede desuden på behovet for øget gensidig indsigt i hinandens styrkepositioner og ressourcer. Et konkret forslag er fælles kortlægning af såkaldte “sidestrømme” fra eksisterende produktioner. Tidligere blev disse ofte betragtet som restprodukter eller affald, men i dag rummer mange af dem værdifulde næringsstoffer og andre ressourcer, som kan genanvendes og forædles gennem biosolutions-teknologier.
Samtidig fremhæves biosolutions som et centralt bidrag til udviklingen af nye, sikre og mere klimavenlige fødevarer med et lavere CO₂-aftryk – og dermed som en vigtig del af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.
“Roadmappen er ikke en manual, men et strategisk kompas. Den skal inspirere og bruges aktivt, når virksomheder, forskere og offentlige aktører udvikler nye samarbejder og projekter i regionen,” siger Morten Pristed, projektleder i Erhvervshus Sjælland.
Food & Bio-analysen er den anden af i alt tre tematiske analyser i Fehmarn Belt Innovation-projektet. Den første havde fokus på maritimt samarbejde og udkom i december 2025, mens den tredje – om Smart Construction – offentliggøres i marts. Alle tre analyser præsenteres samlet på projektets afslutningskonference den 11. marts på Campus Femern i Rødby. Tilmelding sker via Erhvervshus Sjælland.
Rapporten er udarbejdet af Franziska Stalf på vegne af Fehmarn Belt Innovation-projektet og foreligger på både dansk og tysk.
Rapporten kan downloades her: Food & Biotech Rapport
Fakta om Fehmarn Belt Innovation
-
Projektet er støttet af EU gennem Interreg-programmet Deutschland-Danmark.
-
Formålet er at fremme innovation og styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem virksomheder og vidensmiljøer gennem målrettede innovationsforløb med fokus på fælles teknologiske og samfundsmæssige udfordringer. Samarbejdet skal ruste regionen til den øgede integration i forbindelse med den faste Femern-forbindelse.
-
Tre fokusområder: Byggeri, Fødevarer & bioproduktion samt Maritimt & marint.
-
Deltagere: 30 virksomheder og mere end 500 deltagere fra Danmark og Tyskland.
Nøgleord
Kontakter
Erhvervshus SjællandPressetelefon
Tlf:53 72 71 86kommunikation@ehsj.dkOm Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Sjællandske virksomheder trodser usikkerhed og skaber tusindvis af nye job30.10.2026 09:07:31 CET | Pressemeddelelse
På trods af stigende omkostninger og international usikkerhed fortsætter de private virksomheder i Region Sjælland med at skabe arbejdspladser. Nye tal fra Erhvervshus Sjælland viser 2.500 flere private job på et år og fremgang i 11 ud af regionens 17 kommuner. Særligt Ringsted skiller sig positivt ud.
Millioner af ton værdifuldt stål går tabt for Europa: Nyt EU-projekt vil gentænke skibsophugning28.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når europæiske fragtskibe tages ud af drift, ender mange på ophugningsstrande i Sydasien, hvor arbejdsforholdene ofte er farlige, og miljøbelastningen er stor. Samtidig mister Europa adgang til værdifulde råmaterialer, som kunne genanvendes i europæisk industri – herunder forsvarsindustrien.
Grønne løsninger risikerer at blive på tegnebrættet uden den rette hjælp26.10.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark efterspørger grønne løsninger, men vejen fra innovation til industriel produktion er fuld af barrierer. Den sjællandske virksomhed Cycleup har udviklet en løsning, der ifølge foreløbige beregninger kan reducere behovet for nyt træ til forskallingsplader med 80 procent. Nu handler det om at gøre potentialet til forretning. Her spiller Erhvervshus Sjælland en vigtig rolle.
SMV’er rykker tættere på milliardomsætning24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere sjællandske virksomheder har løftet omsætningen markant gennem vækstforløbet Man on the Moon. De 12 virksomheder, der fortsat er med i vækstforløbet, har i gennemsnit øget omsætningen med 89 procent. Det er markant over benchmark for sammenlignelige virksomheder.
Fra tunnelbyggeri til vækstregion: Dansk-tysk samarbejde peger på ni veje til fremtidens Femern Bælt-region25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre nye roadmaps fra Fehmarn Belt Innovation viser, hvordan Femern Bælt-regionen kan styrke sin position inden for bæredygtigt byggeri, maritime erhverv og bioøkonomi nu og efter tunnelbyggeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
