Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen
9.3.2026 16:49:48 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.

Siden begyndelsen af 2022 er 302 ukrainske flygtninge kommet til Furesø Kommune. 57 procent af de jobparate er i dag i arbejde. I en tid hvor der løbende kommer flere flygtninge, vil Furesøs virksomheder og kommunen nu arbejde endnu tættere om, at endnu flere kan komme ind på arbejdsmarkedet.
”Vi oplever en stor velvilje blandt virksomhederne i Furesø. Mange rækker selv ud og spørger: Hvordan kan vi hjælpe? Beskæftigelse er helt afgørende for integrationen, og derfor er det vigtigt, at vi gør det nemt for virksomhederne at tage del i løsningen. Når erhvervsliv og kommune arbejder sammen, kan vi både hjælpe mennesker videre i livet og styrke det lokale arbejdsmarked. Det er en win-win”, siger Jan Kjældgaard (F), formand for udvalget for Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse.
Gode lokale erfaringer
Flere lokale virksomheder har allerede ansat ukrainere og har gode erfaringer. Blandt dem er DAO, som har ansat fem ukrainske medarbejdere:
”Vi havde brug for flere hænder, og det var helt naturligt for os at se på de muligheder, der fandtes lokalt. For os handler det ikke kun om at dække et behov i virksomheden, men også om at tage et socialt ansvar. Mange ukrainske flygtninge står i en svær livssituation, og hvis vi som virksomhed kan bidrage til, at de får en god start på arbejdslivet i Danmark, så gør vi det meget gerne. Og så har vi tilmed fået fem dygtige og engagerede medarbejdere,” siger Aleksander Kizler, leder hos DAO Farum.
Ny virksomhedskonsulent med særligt fokus på ukrainere
Furesø Kommune har netop ansat endnu en virksomhedskonsulent som et direkte svar på virksomhedernes ønske om én indgang til kommunen og mere viden om ansættelse af ukrainske flygtninge. Konsulenten skal blandt andet hjælpe med rekruttering, praktik- og løntilskudsforløb samt afklaring af sprog og kompetencer.
”Ukrainerne i Furesø kommer med meget forskellige baggrunde. Mange finder job indenfor rengøring, lager og produktion, men der er også en del højtuddannede. Uanset hvilken profil virksomheden søger, kan vi som udgangspunkt finde et relevant match”, siger Michael Ilsvard, den nye virksomhedskonsulent i integrationstemaet i Furesø Kommune.
Samtidig styrkes indsatsen for de ukrainere, der søger job, med individuel støtte til CV og jobsøgning, sprogunderstøttelse og en ugentlig jobklub med fokus på netværk og konkrete jobmuligheder.
Virksomhedskonsulent Michael Ilsvard kan kontaktes på telefon 7216 4941 eller E-mail: Mls22@furesoe.dk
Kontakter
Jan Kjældgaard (F)
Formand for Handicap, Social, Psykiatri og Beskæftigelse
Næstformand i Børn og Skole
Medlem af Økonomi og Erhverv
Katrine BirkVelfærdsdirektør
Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed og Ældre
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Nyt initiativ skal gøre det lettere at finde vej ind i fællesskaber21.5.2026 11:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er blevet Fællesskabsby. Nu går lokalsamfundet sammen om at gøre det lettere for borgere at finde vej ind i byens mange fællesskaber og sociale netværk – med en Fællesskabsguide til at samle trådene.
Vi fylder de sidste hold. Skal du være med til årets sommerferieaktiviteter?12.5.2026 13:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Tilmeldingen til årets sommerferieaktiviteter for børn og unge i Furesø åbnede i søndags, og der har været run på. Nu åbner vi også for restpladser.
Furesøs regnskab for 2025 viser overskud30.4.2026 09:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes regnskab for 2025 viser et overskud på driftsbalancen, der både kan finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. Samtidig kan en mindre kasseopbygning ruste kommunen til planlagt forbrug af de opsparede midler i 2027.
Tilmelding til sommerferieaktiviteter åbner søndag 10. maj29.4.2026 11:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Så er årets program med sommerferieaktiviteter til børn og unge i Furesø klart. Tilmelding til de populære aktiviteter åbner søndag den 10. maj kl. 16.
Samarbejde om en styrket ældrepleje17.4.2026 16:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Udvalg for Sundhed og Ældre bekræfter arbejdet med en Masterplan, der skal styrke ældreplejen og forberede Furesø til flere ældre og mere komplekse plejebehov. Flere indsatser er allerede i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum