Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op
5.3.2026 13:48:00 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
- Vi har et af verdens absolut bedste pensionssystemer, som sikrer, at langt de fleste danskere sparer op til deres egen pension, så vi også har råd til at tage bedre hånd om dem, der har behov for det. Hvis politikerne rokker ved lysten til at spare op, så vil det direkte ramme hundredetusindevis af pensionsopsparere. Og det vil rokke ved fundamentet for det pensionssystem, som lande over hele verden misunder os, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.
Han hæfter sig ved, at forslaget fra Socialdemokraterne i første omgang går ud på at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på pensionsfradraget.
- Det gode ved valgoplæg er, at man kan nå at debattere og justere dem. Hvis Socialdemokratiet vil forbedre ét element i pensionssystemet – retten og rammerne for tidlig pension, så behøver de på ingen måde kombinere det med at svække en anden del af modellen. Vi vil som branche meget gerne gå ind i en arbejdsgruppe, hvis den kommer efter valget, så vi kan finde en bedre løsning, siger Kent Damsgaard.
Ifølge et svar fra finansminister Nicolai Wammen i april 2025 kan forslaget betyde, at 164.000 flere pensionsopsparere kommer til at betale topskat – så 450.000 pensionsopsparere og deres familier samlet set bliver ramt af højere skat. I svaret fra Wammen fremgår det også, at forslaget vil føre til problemer med dobbeltbeskatning, give færre pensionsindbetalinger, lavere indtægter til statskassen fra PAL-skatten af danskernes pensionsafkast – og på længere sigt også en stigning til udgifterne til folkepension.
- Hvis man læser Finansministeriets gennemgang af konsekvenserne ved det fremlagte forslag, så fremstår de negative konsekvenser krystalklart. Det vil ramme hundredetusindevis af pensionsopsparere, svække vores pensionssystem, reducere arbejdsudbuddet svarende til 3.000 fuldtidspersoner og være en temmelig dårlig forretning for statskassen, siger Kent Damsgaard.
Han hæfter sig ved, at udspillet lægger sig op ad Pensionskommissionens anbefalinger, når det gælder indeksering af folkepensionsalderen.
- Det er en politisk beslutning, hvor man vælger at fastlægge folkepensionsalderen, men det er grundlæggende positivt, at udspillet tager afsæt i en grundig og gennemarbejdet rapport fra Pensionskommissionen, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Mindre virksomheder halter bagefter med pension7.7.2026 10:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Stort set alle lønmodtagere indbetaler en del af deres løn til pension i løbet af et år, men en ny opgørelse viser, at omkring 150.000 – særligt i de mindste virksomheder – ikke får indbetalt.
Er du på Roskildefestival? Så pas på telt og værdier1.7.2026 20:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Vejrtjenesterne lover regn og rusk i Roskilde fra torsdag. Og selv om regn og blæst ikke er farligt, kan det være ødelæggende for de ting, man har med på festival.
På vej på ferie? Sådan undgår du indbrud i dit forladte hus30.6.2026 09:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Mange er på vej på ferie – og ferie betyder et efterladt og tomt hus. Forsikringsoplysninger giver her gode råd til, hvordan du undgår indbrud, mens du slapper af i ferien.
Ny opgørelse: Antallet af skybrudsskader er fortsat historisk højt29.6.2026 14:22:43 CEST | Pressemeddelelse
Selv om antallet af skybrudsskader er faldet efter rekordåret i 2023, ligger niveauet stadig markant over normalen. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – der opfordrer en ny regering til at lave en samlet national plan for klimasikring.
Forældede regler og lovgivning bremser nye grønne transportformer22.6.2026 12:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne vælger i stigende grad nye og grønne transportformer, men love og regler følger ikke med. Det mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu spiller ud med konkrete forslag til, hvordan love og regler bør tilpasses fremtidens transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum