FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv
5.3.2026 13:23:59 CET | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver Socialdemokratiets pensionsudspil mødt med stor glæde.
Det styrker retten til tidligere pension for dem, der startede tidligt på arbejdsmarkedet – og det dæmper stigningen i den generelle pensionsalder. Det er et vigtigt skridt mod mere retfærdighed, mener Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
”Det er en rigtig god dag for lønmodtagerne. Socialdemokratiets udspil giver mere retfærdighed og mere tryghed til dem, der har taget de længste og hårdeste tørn. Hvis man har knoklet et helt arbejdsliv, skal man også have tid til flere gode år bagefter,” siger Morten Skov Christiansen.
Socialdemokratiets udspil lægger blandt andet op til at sætte stigningen i alderen for tidlig pension på pause frem til 2039, hæve ydelsen mærkbart og give flere faggrupper adgang til ordningen.
”Når man har været først på arbejdsmarkedet og har bidraget til fællesskabet gennem et langt arbejdsliv, er det kun rimeligt, at man også kan trække sig tidligere tilbage på ordentlige vilkår. Mange lønmodtagere har taget nattevagterne i ældreplejen, stået på stilladserne i al slags vejr eller arbejdet i de offentlige køkkener i fire årtier. De skal have mulighed for at gå fra, mens helbredet stadig holder – og få tid til et godt liv bagefter,” siger Morten Skov Christiansen.
Ifølge FH er det afgørende, at pensionsdebatten ikke kun handler om tal og prognoser, men om mennesker og om den balance, der skal være i samfundskontrakten.
Lønmodtagere over hele landet bidrager hver dag til den stærke danske økonomi – og derfor er det også rimeligt, at de kan se en tryg og værdig tilbagetrækning for sig.
”Danmark har en stærk økonomi, fordi millioner af lønmodtagere går på arbejde hver dag. Derfor er det også et spørgsmål om prioritering: Jeg vælger mere tryghed og retfærdighed til lønmodtagerne frem for skattelettelser til virksomheder og de ultrarige. Spørgsmålet er ikke, om vi har råd, men om vi vil prioritere lønmodtagerne,” siger Morten Skov Christiansen.
Nøgleord
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Vismændene sætter vigtigt fokus på alvorlig stress i arbejdslivet20.10.2026 12:05:51 CEST | Pressemeddelelse
Det har markante konsekvenser for både lønmodtagere, arbejdsmarkedet og økonomien, når mennesker bliver ramt af alvorlig stress. Det konkluderer de økonomiske vismænd i deres nye rapport. Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til mere fokus på forebyggelse.
FH: Gode takter i finanslovsforslag9.10.2026 08:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Det er et ansvarligt finanslovsforslag med vigtige investeringer i velfærd og tilbagetrækning, regeringen netop har præsenteret. Sådan lyder vurderingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Et forslag møder dog skarp kritik.
FH: En stærkere grundskole skal give flere unge en vej til uddannelse og job3.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere timer med to fagpersoner, flere penge til kommuner med de største udfordringer og mere systematisk brug af juniormesterlære. Det er blandt forslagene i et nyt udspil fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Markant løft af Tidlig Pension: Flere får råd til en værdig afslutning på arbejdslivet12.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu sat dato på forbedringerne af Tidlig Pension. Fra årsskiftet bliver ydelsen hævet, og flere får mulighed for at bruge ordningen. FH-formand Morten Skov Christiansen kalder det et vigtigt skridt for lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv.
Arbejdsmarkedets parter enige om enkel og effektiv model for id-kort8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DA, FH og Danske Byggefag har indgået en fælles forståelse om, hvordan det nye id-kort på byggepladser kan udmøntes, så ordningen både styrker kontrollen, beskytter medarbejdernes data og er enkel for virksomhederne at bruge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum