Regnbueørred lagrer mere omega-3 end laks
5.3.2026 07:00:00 CET | Dansk Akvakultur Producentorganisation | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Nofima viser markante forskelle mellem opdrætsarter.

Regnbueørred kan lagre mere af de sunde omega-3-fedtsyrer i fileten end atlantisk laks. Det viser et nyt studie fra det norske forskningsinstitut Nofima. Resultaterne understreger, at der er væsentlige biologiske forskelle mellem opdrætsarter, og at regnbueørred fortsat er en vigtig og ernæringsmæssigt stærk opdrætsfisk.
Forskningsprojektet er gennemført af Nofima i samarbejde med foderproducenten Cargill og opdrætsvirksomheden Hofseth Aqua. Her har forskerne undersøgt, hvordan forskellige niveauer af omega-3-fedtsyrer i foderet påvirker både atlantisk laks og regnbueørred.
Resultaterne viser, at regnbueørred i højere grad end laks lagrer de vigtige omega-3-fedtsyrer EPA og DHA i fileten, selv når fiskene får samme foder.
– Meget af vores viden om laksefisk stammer fra forskning i laks. Men arterne er ikke ens, og derfor er det vigtigt også at opbygge specifik viden om regnbueørred, siger Nofima-forsker Marta Bou.
I forsøget indeholdt regnbueørredfileter op til omkring 26 milligram EPA og DHA pr. gram filet ved et højere omega-3-niveau i foderet. Til sammenligning indeholdt laks i samme forsøg omkring 16 milligram pr. gram filet.
Hos Dansk Akvakultur Producentorganisation ser man resultaterne som et vigtigt bidrag til forståelsen af forskelle mellem opdrætsarter.
– Regnbueørred er en central art i dansk akvakultur, og studiet viser, at arten har ernæringsmæssige egenskaber, som fortjener større opmærksomhed. Samtidig understreger resultaterne, at opdrætsarter udnytter næringsstoffer forskelligt. Derfor kan man heller ikke uden videre sidestille arter og produktionsformer i den offentlige debat, siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Forskerne fandt samtidig, at meget høje niveauer af omega-3 i foderet ikke gav yderligere forbedringer i fiskens sundhed eller overlevelse under de undersøgte forhold. Resultaterne tyder derfor på, at regnbueørred udnytter omega-3-fedtsyrer effektivt.
Studiet viser desuden, at en almindelig portionsstørrelse på cirka 125 gram regnbueørredfilet kan dække det anbefalede daglige indtag af omega-3-fedtsyrer for voksne.
– Forskning som denne bidrager med vigtig viden om både ernæring, produktion og ressourceeffektiv fødevareproduktion. Det giver et mere nuanceret billede af akvakultur og de fødevarer, sektoren leverer, siger René Christensen.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Winther KristensenPresse- og kommunikationsansvarligDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:20150860cecilie@danskakvakultur.dkRené ChristensenDirektørDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:52501118rene@danskakvakultur.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion - Danmark bør følge trop21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation bakker op om EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den grønne omstilling.
98,4 procent af kvælstoffet kommer fra andre kilder end fiskeopdræt14.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt ministersvar viser, at fiskeopdræt står for cirka 1,6 procent af den opgjorte danske kvælstoftilførsel til kystområderne. Dansk Akvakultur PO efterlyser større fokus på erhvervets bidrag til klimaeffektiv fødevareproduktion.
Dansk havbrug bliver verdens første akvakulturvirksomhed med Science Based Targets for Nature16.9.2026 10:13:02 CEST | Pressemeddelelse
DAPO-medlemmet Musholm bliver den første akvakulturvirksomhed med Science Based Targets for Nature. Sammen med BioMar omsætter virksomheden målene til konkrete indsatser for råvarer, marine levesteder og biodiversitet.
Rigsrevisionens kritik skal bruges til at skabe moderne rammer for fremtidens havbrug8.9.2026 10:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Akvakultur Producentorganisation ønsker en tæt dialog med myndigheder og politikere. Målet er klare krav, effektiv kontrol og en udvikling af dansk akvakultur i tråd med den brede fiskeriaftale og i samklang med natur og miljø.
Morten Priess konstitueret som ny formand for DAPO2.9.2026 15:12:25 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) har konstitueret hidtidig næstformand Morten Priess som ny formand efter Niels Dalsgaards bortgang. Samtidig er Thorbjørn Harkamp valgt ind i bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum