Nutidens søfart på museum
5.3.2026 13:42:00 CET | M/S Museet for Søfart | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart sætter fokus på nutiden med udstillingen Life at Sea, der viser søfolks egne fotografier af livet til søs. Udstillingen er en del af museets nye format M/S Udsyn, der belyser aktuelle maritime temaer - fra skyggeflåder til klimaforandring og hverdagen på havet.

I museumsverden er det som regel fagfolk og eksperter, der fortæller historien. Med fotoudstillingen Life at Sea giver M/S Museet for Søfart plads til de søfarende selv, der gennem 46 fotografier fortæller om livet med havet som arbejdsplads. Udstillingen er en del af flere formater, der under navnet M/S Udsyn sætter aktuelle maritime temaer i perspektiv. Udstillingen
Fotografierne i udstillingen er taget af søfolk på skibe over hele verden i perioden fra 2020 - 2025. Life at Sea er et projekt, der startede under Covid-19-pandemien, hvor op mod 400.000 søfarende strandede til søs, langt væk fra deres familier og uden at vide, hvornår de kunne komme hjem. For at skabe opmærksomhed om en ellers usynlig krise inviterede organisationen ITF Seafarers’ Trust søfolk til at dele fotografier fra hverdagen ombord. Det udviklede sig til en årlig konkurrence, og er nu et voksende internationalt fotoarkiv, der giver et unikt indblik i livet for søfolk i dag
”På mange måder viser fotografierne det samme som søfolk altid har oplevet på deres rejser: Hårdt arbejde, hjemve og ensomhed, men også et stærkt fællesskab, hvor alle er nødvendige. De fortæller om en krævende hverdag med mange farer og endeløse opgaver, men også om stolthed over det gode håndværk, store naturoplevelser og flotte skibe”, siger Sarah Giersing, udstillings- og samlingschef på M/S Museet for Søfart.
Søfart på den globale dagsorden
Life at Sea åbner d. 27. marts. Dermed har museet udskiftet alle udstillinger, og fremover kan gæsterne altså gå direkte fra den faste udstilling ”Søfarer - 400 års danmarkshistorie” ind i et nyt rum om nutidens søfart. Med formatet M/S Udsyn får Danmark en ny platform for viden, debat og perspektiv, hvor museet i samarbejde med forskere, kunstnere og branchefolk vil supplere den historiske fortælling med nutidens aktuelle maritime temaer. Det første foredrag foregår d. 9 april og sætter fokus på skyggeflåder og international sikkerhed.
”Verden forandrer sig med svimlende hast i disse år, og mange af de helt store skred foregår på havet. Klima, sikkerhedspolitik, handelskriser og krige har gjort den maritime verden højaktuel. Som museum kan vi bidrage med viden og perspektiv, der klæder os alle på til at forstå nutidens brandpunkter – og skabe håb om fremtidens gode løsninger,” siger Sarah Giersing.
Fotoudstillingen Life at Sea åbner d. 27. marts og kan ses frem til 30.marts 2027. Alle fotos stammer fra ITF Seafarers' Trust's digitale billedarkiv. Den britiske organisation har fokus på trivsel for søfarende og deres familier.
Kontakt museet for mere informaton, fotos eller interviews.
M/S Udsyn er støttet af Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orient’s Fond
Nøgleord
Kontakter
Heidi VesterbergPresseansvarlig, M/S Museet for Søfart
Tlf:51249284hv@mfs.dkBilleder











Links
M/S Museet for Søfart fortæller om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer. Det underjordiske museum i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok er prisbelønnet verdensklasse arkitektur skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.
Følg pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Træskibe, pinsesol og royal rabat på M/S20.5.2026 13:40:49 CEST | Pressemeddelelse
I pinsen byder Kulturhavn Kronborg på smukke træskibe, maritim stemning og Royal Run. Sæt kurs mod Helsingør og nyd træfestivalens historiske træskibe, gratis maritime aktiviteter for hele familien og royal rabat på M/S.
Kunst og kultur giver udsatte unge nyt mod13.5.2026 13:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning sætter fokus på kulturens betydning for udsatte unges udvikling. Mandag d. 18. maj er den socioøkonomiske virksomhed Aspiranterne og M/S Museet for Søfart værter for en konference om Aspiranternes forløb for udsatte unge. På konferencen præsenteres bl.a. seks års forskning af forløbet. Ifølge Center for Ungdomsforskning er det især samarbejdet med kulturinstitutioner, der har betydning for de unge.
Skyggeflåder og maritim sikkerhed31.3.2026 10:12:19 CEST | Pressemeddelelse
På trods af sanktioner vokser den russiske skyggeflåde. Hvordan fungerer skyggeflåden, hvordan kan den fortsat sejle gennem de danske farvande og hvad betyder det for den maritime sikkerhed? Seniorforsker Jessica Larsen fra DIIS besøger M/S Museet for Søfart, der med formatet M/S Udsyn sætter fokus på nutidens maritime udfordringer.
Påske: Byg søfartens dyr i Plus-Plus18.3.2026 13:50:38 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien åbner M/S Museet for Søfart dørene til ’Plus-Pluseriet’ - et nyt kreativt workshopunivers for børn og voksne. Her kan børnefamilier slippe fantasien løs og bygge søfartens dyr i Plus-Plus - og blive klogerere på livet til søs.
Kurs mod vinterferie3.2.2026 14:51:47 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien er M/S Museet for Søfart lastet med spændende særudstillinger, sømandssjov for børn, indendørs legeunivers og masser af maritime eventyr i den nye store faste udstilling: ”SØFARER - 400 års danmarkshistorie”. Museeet er kåret som årets bedste museumsoplevelse, og der er gratis adgang for børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum