Sundhedsstyrelsen advarer om farlige nitazener i falske OxyContin-blisterpakker
4.3.2026 11:21:31 CET | Sundhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet har registreret et dødsfald på baggrund af forgiftning med et illegalt rusmiddel. Det drejer sig om et rusmiddel i gruppen af syntetiske opioider, nitazener, der menes at stamme fra en falsk blisterpakke, der er navngivet 'OxyContin 80 mg Mundipharma A/S´. Pillerne heri indeholdt altså ikke OxyContin, men i stedet det særligt kraftige stof i gruppen af nitazener.
Pillerne er farlige, og der er stor risiko for en overdosis. I maj 2025 var Sundhedsstyrelsen ude og advare om netop disse falske OxyContin-blisterpakker, som var, og fortsat er, i omløb. Nu er der registeret et dødsfald på baggrund af disse piller.
”Vi ser blisterpakker i omløb, som ligner almindelige OxyContin-blisterpakker, men som ikke er det. Pakkerne har i dette tilfælde vist sig at indeholde piller med de farlige nitazener, som kan være op til hundrede gange stærkere end morfin. Derfor advarer vi på det kraftigste mod at indtage piller, som ikke er udskrevet af lægen og købt på et apotek”, siger Jacob Møller Antonsen, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.
Nitazener kan være op til hundrede gange stærkere end morfin
Nitazener er en gruppe af opioider, der er op til hundrede gange stærkere end morfin. På grund af stoffernes høje styrke skal der meget små mængder til at forårsage akutte forgiftninger, og der er stor risiko for en overdosis.
Hvis man har taget nitazener, kan man få symptomer som: at være svær at komme i kontakt med, nedsat bevidsthedsniveau (tiltagende sløvhed), kvalme, opkastninger, langsom puls og hæmmet vejrtrækning. Dette kan i yderste tilfælde medføre dødsfald, da vejrtrækningen stopper. Påvirkning af vejrtrækningen sker hurtigt efter indtag, hvilket gør stofferne ekstremt farlige.
Den umiddelbare behandling af forgiftninger med nitazener er modgift med Naloxon. Det er vigtigt, at Naloxon gives så hurtigt som muligt, og at der ved behov gives kunstigt åndedræt, indtil personen selv kan trække vejret. 1-1-2 skal altid kontaktes.
Hvis man har købt lægeordineret OxyContin eller et andet opioid på et apotek eller fået det udleveret på sygehuset, er der ingen risiko for at få en falsk blisterpakke som denne.
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkLinks
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Det faglige oplæg til en national sundhedsplan skal ruste sundhedsvæsenet til flere ældre, flere med kronisk sygdom og bidrage til færre overgange18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Befolkningens behov for indsatser i sundhedsvæsenet ændrer sig, og vi skal være på forkant med udviklingen for at have et robust sundhedsvæsen, der både matcher udviklingen i befolkningen og nye muligheder inden for forebyggelse, behandling og teknologi. Sundhedsstyrelsen har som led i sundhedsreformen udarbejdet et fagligt oplæg til en national sundhedsplan, der markerer et paradigmeskift i det danske sundhedslandskab.
Sundhedsstyrelsen skærper indsatsen mod opioider: Ny indsats skal gøre risikoen ved opioider tydelig for unge9.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Risikoen ved at tage opioider er tårnhøj, og det skal unge vide. Derfor lancerer Sundhedsstyrelsen en ny kampagne målrettet 13-20-årige. Kampagnen beskriver nogle af de alvorlige konsekvenser, der er ved at tage opioider. Samtidig understreges det, at forældre kan spille en vigtig rolle for at forebygge unges brug af bl.a. opioider.
Sundhedsstyrelsen skruer op for festivalindsats med endnu flere ’nej tak’ til stoffer19.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen udvider sin indsats mod stoffer til 13 festivaler. Kampagnens første stop er i denne uge på Jelling Musikfestival og Aalborg Karneval – med nej-tatoveringer, musikbingo og konkrete måder at sige nej til stoffer på.
Andes hantavirus er kategoriseret som alment farlig sygdom8.5.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har kategoriseret Andes hantavirus, som er en særlig art af hantavirus, som en alment farlig sygdom. Det sker for at sikre, at der er mulighed for at sikre passende foranstaltninger for at hindre smittespredning, hvis sygdommen påvises hos personer i Danmark. Sygdommen skal desuden anmeldes af læger telefonisk og skriftligt.
Nu kan gravide igen blive vaccineret mod RS-virus1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gravide tilbydes vaccination mod RS-virus fra maj 2026 til og med januar 2027. Erfaringer fra sidste år viser, at vaccinen er meget effektiv til at forebygge indlæggelse blandt de mindste spædbørn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum