I krydsfeltet mellem kunst og videnskab: Ny udstilling i Rundetaarn
27.3.2026 11:01:53 CET | Rundetaarn | Pressemeddelelse
Fra den 15. april til den 17. juni danner Rundetaarns Bibliotekssal rammen om udstillingen "Efterglød. Samtaler om lys" – en sanselig og tankevækkende undersøgelse af lys som både fysisk fænomen og kunstnerisk materiale. Blandt kunstnerne er Kirstine Roepstorff, Nicolai Howalt og Pernille With Madsen.

Udstillingen "Efterglød. Samtaler om lys" inviterer Rundetaarns gæster ind i et rum, hvor visuelt dragende værker forbinder videnskabelige ideer med kunstnerisk udtryk.
Med inspiration i citater og forskning fra markante videnskabsfolk som Jocelyn Bell Burnell, Neil deGrasse Tyson og Vera Rubin tager otte kunstnere hver især udgangspunkt i udvalgte forskerstemmer og fænomener, og fortolker disse i deres eget visuelle sprog med værker, der spænder over forskellige medier og udtryksformer – fra glas og video til fotografi og installation.
“Udstillingen formidler ikke forskning direkte, men undersøger forskellige perspektiver på lys et sted mellem det, vi ved og det, vi mærker. Udstillingens undertitel – samtaler om lys – peger på netop dette møde mellem to sprog: det kunstneriske og det videnskabelige," siger kuratorerne og kunstnerne bag udstillingen, Biba Fibiger og Veronica Rigét fra kuratorgruppen Perelin, Nattens Skov.
Billedkunstner Kirstine Roepstorffs værk kredser eksempelvis om Solens enorme kræfter i en interaktiv lysinstallation mens Nicolai Howalt anvender den dansk-færøske læge og Nobelprismodtager Niels Ryberg Finsens historiske linser beregnet til lysterapi i en fotografisk proces.
“Denne udstilling rammer lige ned i en af de bærende søjler, som Rundetaarn som udstillingsplatform hviler på – nemlig mødet mellem videnskab og kunst. Det er fascinerende hvordan de to verdener kan inspirere og indgå i dialog” udtaler Ditte Marie Lund, program- og udstillingschef i Rundetaarn.
De udstillende kunstnere er:
Kirstine Roepstorff
Nicolai Howalt
Pernille With Madsen
Matilde Duus
Laila Svensgaard
Thorbjørn Lausten
Biba Fibiger
Veronica Rigét
"Efterglød. Samtaler om lys" er skabt af det kuratoriske fællesskab Perelin, Nattens Skov med støtte fra Augustinusfonden, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Louis-Hansen Fonden, Knud Højgaards Fond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Ernst B. Sund Fonden, Dansk Tennis Fond, Batch Productions, Poul Johansen Fonden af 1992 og Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst.
Udstillingen er en del af Rundetaarns årsprogram LYSÅR 2026 – et helt år, hvor tårnet markerer lyset i anledning af 350-året for astronomen Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Marie LundProgram- og udstillingschef, Rundetaarn
Tlf:28711408dml@rundetaarn.dkJeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
Tlf:41786611jb@rundetaarn.dkRosa LembckeKommunikation, Rundetaarn
Tlf:28518230rl@rundetaarn.dkLinks
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
Nu sker det: Ikonisk kuppel hejses tilbage på Rundetaarn i dag21.5.2026 07:12:15 CEST | Pressemeddelelse
Tidspunktet er fastlagt: Torsdag den 21. maj kl. 12 hejses Rundetaarns tre ton tunge observatoriekuppel tilbage på toppen med kran efter en omfattende restaurering. Fra Købmagergade kan publikum opleve det spektakulære løft – og i timerne op til få indblik i Observatoriets historie, skrive en hilsen til en tidskapsel og se film om restaureringsarbejdet.
Rundetaarns observatoriekuppel hejses på plads efter restaurering6.5.2026 06:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Rundetaarns ikoniske kuppel genforenes med tårnet den 21. maj. Den spektakulære begivenhed markerer afslutningsfasen på et stort restaureringsprojekt af det historiske Folkeobservatorium på tårnets top, og byens borgere inviteres til at overvære synet og sende en hilsen til fremtiden, når en tidskapsel senere placeres i tårnets teleskop.
Et kvart århundrede i tårnets tjeneste20.3.2026 06:37:06 CET | Pressemeddelelse
Jeanette Bursche står i spidsen for et stykke folkekær kulturarv, som hun arbejder for at holde velbesøgt, velbevaret og velformidlet. Onsdag den 1. april markerer Rundetaarns direktør sit 25-års jubilæum i tårnet.
Spektakulært lysværk på toppen af Rundetaarn hylder Ole Rømer29.1.2026 09:09:33 CET | Pressemeddelelse
Fra den 6. februar til den 6. april forvandles toppen af Rundetaarn af lysinstallationen "Imens Lyset Tøver" – et sanseligt møde mellem lyskunst og videnskab, skabt af designstudiet Yoke i anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.
Nu sker det: Ikonisk kuppel hejses ned fra Rundetaarn i dag12.1.2026 08:01:21 CET | Pressemeddelelse
Nu er tidspunktet fastlagt: I dag kl. 11 hejses den tre ton tunge kobberkuppel på toppen af Rundetaarn ned med kran for at få lagt nyt kobber på. Løftet tager under 15 minutter og kan opleves fra gadeplan uden for afspærringen, hvor forbipasserende kan følge med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum