TV 2 samler vælgerne i Odense, Horsens og Brande
4.3.2026 10:36:02 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen kommer i direkte duel, når TV 2 transmitterer 'Topmødet' søndag 8. marts live fra det første af tre valgmøder rundt i landet.

TV 2 rykker i samarbejde med TV 2 Regionerne sin valgdækning fysisk ud i landet. Det sker under overskriften 'VALGMØDE LIVE', hvor en række TV 2 News-magasiner kan opleves foran et engageret publikum i henholdsvis Odense, Horsens og Brande.
Første stop er Storms Pakhus i Odense søndag 8. marts, hvor programmet blandt andet byder på 'Besserwisserne - den politiske valgbar', 'News & Co. med partierne', 'Tirsdagsanalysen med Mogensen og Kristiansen', de regionale nyheder, 19News og 'Topmødet'.
Den politiske fredagsbar på TV 2 News går i anledning af valget under navnet 'Besserwisserne - den politiske valgbar' og udkommer i en særudgave i Storms Pakhus. Klokken 15.00 får Lasse Sjørslev selskab af Moderaternes partileder Lars Løkke Rasmussen, TV 2s politiske redaktør Hans Redder, politisk analytiker Camilla Stampe og politisk kommentator Hans Engell.
'News & Co. med partierne' inviterer klokken 16.00 til to forrygende timer i Odense, hvor panelet består af Inger Støjberg (DD), Pia Olsen Dyhr (SF), Mona Juul (K), Alex Vanopslagh (LA), Martin Lidegaard (RV), Pelle Dragsted (EL) og de politiske kommentatorer Søs Marie Serup og Noa Redington. Værterne Charlotte Beder og Mads Frimann styrer debatten i panelet.
'Tirsdagsanalysen med Mogensen og Kristiansen' med Anne Vig, Peter Mogensen og Michael Kristiansen går bagefter på scenen i Storms Pakhus med deres eget program og varmer også op til 'Topmødet' med Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen - ligesom de efterfølgende samler op på debatten.
'Topmødet' - live på scenen i Odense
Cecilie Beck er vært på 'Topmødet' med statsministerkandidaterne Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen, som bliver vist direkte på TV 2, TV 2 News og TV 2 Play klokken 20.00.
Partilederne fra landets to største partier - Socialdemokratiet og Venstre - vil debattere og give svar på, hvilken retning de ønsker for Danmark de kommende fire år.
- Vi inviterer danskerne til 'Topmødet' for at give dem klare svar på, hvad valget betyder for deres hverdag, for Danmark og det kryds, de skal sætte på valgdagen 24. marts, med en direkte debat mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen. Her vil de to nuværende regeringspartnere for første gang udfordre hinanden om statsministerposten, siger chefredaktør Anne Mette Svane på TV 2 News.
- Vi har to afgørende redaktionelle kriterier for, hvilke statsministerkandidater der er med i 'Topmødet'. Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen har meldt sig som statsministerkandidater uden forbehold. Det er de to kandidater, der for nuværende har opbakning fra andre partier i Folketinget til at række ud efter det ultimative ansvar for Danmark og en ny regering, uanset om den bliver rød, blå eller hen over midten. Meget er på spil, og meget kan ske inden valgaftenen, siger chefredaktør Anne Mette Svane.
'VALGMØDE LIVE' i Odense er åbent for alle, men ønsker du at deltage som publikum til 'Topmødet', er der et begrænset antal billetter til rådighed - læs mere her.
Ved siden af de nationale programmer i henholdsvis Odense, Horsens og Brande vil TV 2 Fyn, TV SYD, TV2 Østjylland og TV MIDTVEST være til stede med både lokale debatter og masser af regionalt tv.
- Vi vil sammen med TV 2 Regionerne være tættest på danskernes valg. Derfor ser vi meget frem til valgmøderne i Odense, Horsens og Brande for at engagere danskere i valget på en oplysende, uformel og underholdende måde. Her vil vi gerne gøre danskerne klogere på, hvad valget handler om i godt selskab med vores værter, kommentatorer og selvfølgelig partilederne, siger Anne Mette Svane.

'VALGMØDE LIVE' i Horsens og Brande
'VALGMØDE LIVE' fra Horsens foregår 10. marts på FÆNGSLET, mens RemisenBrande danner rammen for valgtræffet i Brande 17. marts. Til de to valgmøder i Jylland vil halvdelen af partierne deltage i den ene debat, mens den anden halvdel deltager i den anden.
I Horsens deltager Mona Juul (K), Inger Støjberg (DD), Pia Olsen Dyhr (SF), Martin Lidegaard (RV), Franciska Rosenkilde (ALT) og Troels Lund Poulsen (V). Mads Frimann er vært. Ønsker du at være publikum til 'VALGMØDE LIVE' i Horsens, kan du købe billet her.
I Brande debatterer Morten Messerschmidt (DF), Alex Vanopslagh (LA), Pelle Dragsted (EL), Lars Løkke Rasmussen (M), Lars Boje Mathiesen (BP) samt Socialdemokratiet. Charlotte Beder styrer debatten. Ønsker du at være publikum til 'VALGMØDE LIVE' i Brande, kan du bestille billet her.
I både Horsens og Brande kommer 'Tirsdagsanalysen med Mogensen og Kristiansen' også på scenen, og ved begge begivenheder vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål til og få svar fra politikere og kommentatorer.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Nyt samarbejde med Apple TV og Disney+ giver TV 2 Plays kunder et enestående indholdstilbud20.5.2026 09:00:06 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 Plays abonnenter kan fra 20. maj tilkøbe Disney+ og Apple TV sammen med deres TV 2 Play-abonnement til en attraktiv pris. Samarbejdet styrker TV 2s samlede indholdstilbud til danskerne, der efterspørger både dansk og udenlandsk kvalitetsindhold. Dermed er aftalen med til at sikre TV 2s mål om at være nummer 1 i danskernes hverdag.
TV 2 forlænger rettighederne til den italienske Serie A i fodbold11.5.2026 09:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Rasmus Højlunds Napoli, de nyslåede mestre fra Inter og de øvrige storklubber som Juventus, AC Milan og AS Roma kan også opleves på TV 2 Play og TV 2s sportskanaler i de kommende år.
Første kvartal slår streaming-rekord i TV 229.4.2026 14:45:09 CEST | Pressemeddelelse
Årets første tre måneder af 2026 har været præget af valg, geopolitiske kriser og EM i håndbold, som får danskerne til at samles hos TV 2, og giver rekordhøjt streaming-forbrug målt for et kvartal i årets 1. kvartal. TV 2s resultat før finansielle poster (EBIT) i 1. kvartal 2026 er 91 mio. kr. mod 132 mio.kr. i 1. kvartal 2025. Det lavere resultat skyldes højere indholdsomkostninger.
Josephine Park og Soheil Bavi går ind i kampen mod opioider i TV 2s nye krimiserie 'Fristelsen'27.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Serien, der er en tempofyldt krimiserie, forener højintens spænding, gribende karakterdrama og et stærkt visuelt udtryk. Serien produceres af Miso Film og er netop gået i optagelse i København og omegn.
TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League16.4.2026 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

