Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt
3.3.2026 20:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.

Forurenet drikkevand, døde fjorde og grumme griseliv. Det er konsekvenserne af, at Danmark hvert år skal rumme 30 millioner grise. Og mens de fleste grise ender livet som eksportvarer, sidder danskerne tilbage med den økonomiske og moralske regning, lyder det fra en af initiativtagerne til Alliancen for et Svinevalg.
”Danskerne har aldrig stemt om, hvorvidt de vil have den mest intensive svineproduktion i verden. Det er på tide, at borgerne får muligheden for at vælge mellem smalle erhvervsinteresser eller rent drikkevand, liv i havene og ordentlighed over for vores medvæsener”, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
Derfor startede Dyrenes Beskyttelse sammen med Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Foreningen mod svinefabrikker tirsdag alliancen, der skal binde de mange forskellige stemmer for et kursskifte for svineproduktionen og alle dens omkostninger for hele landet sammen.
”Vi inviterer alle privatpersoner, organisationer og politikere til at slutte sig til alliancen, så vi kan stå imod landbrugslobbyens forsøg på at fordreje og formindske folkekravet om et svinevalg”, siger Britta Riis.
Alliancen blev lanceret under det såkaldte svinestopmøde på Christiansborg med deltagelse fra borgere, debattører, politikere og organisationer. Britta Riis er sikker på, at svinevalget bliver en realitet.
”Det er kun rimeligt, at svineproduktionen overholder deres del af samfundskontrakten. Frivillige aftaler og symbolske tiltag har slået fejl, og derfor bliver det et centralt emne i valgkampen, hvorvidt det kommende Folketing skal sætte nogle rammer, der passer på dyr, drikkevand og havmiljø”, siger Britta Riis.
Alle i alliancen får adgang til materiale og viden, der kan skabe en kampagne, der er større end de enkelte organisationer, politikere og privatpersoner. Tilmelding til Alliancen for et Svinevalg er åben, og man kan skrive sig op her. Alliancen for et svinevalg opfordrer også alle til at deltage i Demonstrationen ’Gør valget til et svinevalg’ den 22. marts i København.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde. Men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Styrelse har ændret vejledning, så grove overtrædelser mod grise slipper uden straf19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af politianmeldelser for ulovlig transport af syge og tilskadekomne grise til slagtning er faldet drastisk – mens langt flere sager nøjes med en løftet pegefinger. En aktindsigt afslører, at udviklingen går den forkerte vej for dyrene.
For første gang i Europa: Tidligere galdebjørne på vej fra Sydkorea til Knuthenborg Safaripark18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks asiatiske sortbjørne, som har tilbragt hele deres liv i små bure på sydkoreanske bjørnefarme uden mulighed for at leve et naturligt liv, er nu på vej mod et nyt liv i Danmark. Det er første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne flyttes til Europa, og det sker som led i en international redningsindsats.
Dyreinternat åbner op for bamser15.5.2026 08:47:57 CEST | Pressemeddelelse
På søndag den 17. maj kl. 10.00-14.00 slår Roskilde Internat dørene op til en hyggelig fødselsdagsfejring for både store og små. Dagen byder på masser af aktiviteter, rundvisning, læring og hyggelige oplevelser med fokus på dyr og dyrevelfærd.
Svineindustrien skal ud af det politiske maskinrum13.5.2026 10:25:19 CEST | Pressemeddelelse
TV2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene” dokumenterer endnu engang et massivt systemsvigt i dansk svineproduktion. Rystende, men langt fra nyt eller overraskende, siger Dyrenes Beskyttelse, som kræver et opgør med den politiske særbehandling af den industrielle svineproduktion og med et system, hvor industrien i årtier har fået lov til at sætte rammerne for sig selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum