Fem nye år til universitetsklinik: Styrker forskning og udvikling af kræftscreening i Danmark
3.3.2026 07:30:00 CET | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Det er godt nyt for forskning i screeningsprogrammer at Universitetsklinik for Kræftscreening får fem nye år.

Hvert andet år modtager danskere i alderen 50 til 74 år en kuvert med tilbud om screening for tarmkræft. I Region Midtjylland er afsenderen Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers. Ikke alle sender prøven ind. Men hvorfor, når det kan opdage kræft i tide? Det er blandt andet noget af det Universitetsklinik for Kræftscreening forsker i.
– Vi ved, at nogle borgere har svært ved at deltage i screeningsprogrammerne, så vi undersøger blandt andet barrierer og løsninger, hvis borgerne gerne vil deltage, men bare ikke får det gjort. Vi har for eksempel aktiviteter i udsatte boligområder for at øge kendskab til programmerne og deltagelsen i dem. Vi kommer til at måle på, om indsatsen har rykket noget, og om vi har skabt mere lighed i screeningerne, som er et af vores mål, siger Berit Andersen, klinisk professor og cheflæge i klinikken.
Unik kombination af drift og forskning
Universitetsklinikken – også kendt som University Clinic for Cancer Screening – UNICCA -, som er en del af Afdeling for Folkeundersøgelser, er unik, fordi den både arbejder med drift og forskning i kræftscreening indenfor de tre danske kræftscreeningsprogrammer for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft.
Kombinationen er en stor fordel, siger Berit Andersen.
– Det er en styrke, at den daglige drift kan inspirere forskningen, så den bliver til størst mulig gavn for borgerne. Sammen med brug af de gode danske registre, samarbejder med kliniske afdelinger og internationale forskningsmiljøer kan vi nå rigtig langt. Mulighederne kan være at anvende nyeste teknologier til mere personligt tilpasset screening eller nye måder at blive testet på i screeningsprogrammerne, siger hun.
Hun understreger, at universitetsklinikkens arbejde gøres mulig via et tæt samarbejde med flere klinikker på Regionshospitalet Randers og nationale og internationale forskningsprogrammer. Forskningsresultaterne bliver publiceret i førende internationale tidsskrifter og præsenteret på konferencer, og derfor er klinikkens arbejde anerkendt i både ind- og udland.
Stor opbakning til fem år mere
Status som universitetsklinik er et kvalitetsstempel og gives til etablerede forskningsmiljøer efter en vurdering af deres videnskabelige niveau. En sådan vurdering har netop blåstemplet Universitetsklinikken i Randers til at kunne fortsætte som sådan de næste fem år. Organisatorisk hører den til Aarhus Universitet, og det er normal praksis at klinikkers status vurderes hvert femte år.
- Vi er naturligvis glade for, at vi kan fortsætte vores arbejde som universitetsklinik og at vi har scoret højt på alle parametre i vurderingen. Tak til alle samarbejdspartnere, lokalt, nationalt og internationalt og ikke mindst på Aarhus Universitet, som gør det muligt, siger Berit Andersen.
Læs mere om University Clinic for Cancer Screening – UNICCA på vores hjemmeside. Og mere om de danske kræftsscreeningsprogrammer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Berit AndersenCheflægeAfdeling for Folkeundersøgelser
Tlf:78 42 01 71berand@rm.dkJette StensgaardKommunikationsrådgiverRegionshospitalet Randers
Tlf:24 25 07 37jettst@rm.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Hospital og praktiserende læger styrker samarbejdet om ældre patienter21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Randers tilbyder nu praktiserende læger onlinekonferencer om ældre patienter. Det er en forebyggende indsats, der især gavner patienterne.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Nu får borgerne ordet13.10.2026 08:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt skal man rejse for at få behandling? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune? Og hvilke sundhedstilbud skal være tættere på hjemmet? Den 20. og 21. oktober inviterer Sundhedsråd Kronjylland til dialogmøder i Hadsten og Kolind, hvor borgernes erfaringer og idéer skal være med til at forme Kronjyllands første nærsundhedsplan.
Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
Regionshospitalet Randers klar til næste fase i stort hospitalsbyggeri15.9.2026 08:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdigt i 2033.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum