Nu skruer Norlys op for mobildækningen 120 steder i landet
3.3.2026 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Kunder hos Norlys og Call me får i løbet af 2026 en endnu bedre mobildækning. TN-Network planlægger at udbygge mobilnetværket hele 120 steder i Danmark for at sikre en hurtig og stabil mobildækning over hele landet.

Mobilkunder hos Norlys og Call me kan se frem til en endnu bedre mobildækning. I 2026 fortsætter Norlys med at udvide og udvikle landets mest stabile mobilnet med flere nye mobilantenner. TN-Network, som Norlys ejer sammen med Telenor, planlægger at opgradere mobildækningen hele 120 forskellige steder i landet.
Udbygningen af mobilnettet sker primært i eksisterende telemaster, men TN-Network opsætter også helt nye mobilmaster, så områder der i dag har ingen eller meget dårlig mobildækning på tværs af alle mobiloperatører, får en god og hurtig mobildækning med adgang til 5G-teknologi, der giver lynhurtigt og meget stabilt internet.
- Som dansk andelsejet selskab er det en hovedopgave for Norlys at sikre og udvikle den kritiske infrastruktur, som danskerne er afhængige af og bruger hver eneste dag. Mobilnettet er afgørende for sammenhængskraften, og danskerne skal kunne være en del af den digitale fremtid, uanset om de bor i eller uden for de største byer - og det understøtter opgraderingen af mobilnettet, siger Daniel Askeroth, der er direktør for teleforretningen i Norlys.
Udover nye mobilantenner investerer TN-Network også i opgradering af eksisterende mobilantenner i områder med høj mobiltrafik. Det sikrer, at Norlys-kunder fastholder en god og hurtig 5G-forbindelse, selvom mange bruger 5G-nettet. I alt investerer TN-Network i år et trecifret millionbeløb i udbygning og opgradering af mobilnetværket.
En stor del af de 120 nye mobilantenner opsættes i Norlys’ jyske ejergeografi. Norlys’ mobilnetværk er allerede i dag kåret til at være blandt de bedste mobilnetværk i Norden af de uafhængige analysevirksomheder Opensignal og Umlaut. Med de nye antenner bliver netværket endnu mere finmasket, og mobildækningen bliver markant bedre i de mindre byer, sommerhusområder og vigtige transportkorridorer.
De nye mobilantenner betyder, at mobilkunder hos Norlys og Call me vil opleve højere hastigheder og kapacitet i de områder, hvor dækningen bliver opgraderet. Samtidig booster udbygningen både 4G-netværket og giver adgang til 5G-teknologi, der giver lynhurtigt og meget stabilt internet.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkBilleder


Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TN-Network. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 19 mio. kr.6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets anden uddelingsrunde i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 19 mio. kroner til i alt 326 forskellige projekter og initiativer.
Norlys åbner ny lynladepark på Djursland2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 4. juli åbner Norlys en ny lynladepark i Fremtidsparken ved Rønde på Djursland, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Hedebølgen løfter elpriserne markant: Strømmen er blevet over 50 procent dyrere på en uge27.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver der op mod 35 grader over hele landet, og den usædvanlige varme smitter også af på dagens elpriser, der topper omkring 2 kr/kWh. Faktisk har hele den seneste uges hedebølge været med til at gøre juni til en af årets dyreste måneder, når man ser på elpriser.
Accenture køber Mjølner Informatics af Norlys26.6.2026 09:34:52 CEST | Pressemeddelelse
Accenture offentliggør i dag købet af Mjølner Informatics fra Norlys. Opkøbet styrker Accentures kompetencer inden for digital engineering og udbygger tilstedeværelsen i Vestdanmark. Købet er betinget af myndighedsgodkendelser – herunder konkurrencemyndighederne.
Hedebølgen over Europa rammer de danske elkunders regning23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elpriserne har været opsigtsvækkende dyre i juni – særligt i aftentimerne. Faktisk skal vi helt tilbage til energikrisen for at finde et højere prisniveau. En cocktail af heftig sommervarme og øgede priser på fossil energi som gas er blandt forklaringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum