Situation i Mellemøsten skaber travlhed hos If – tilbyder ekstraordinær hjælp
2.3.2026 14:08:42 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse
Hundredvis af danske kunder henvender sig i øjeblikket til If, især fordi de ikke kan mellemlande i Mellemøsten eller oplever flyforsinkelser.

If, Nordens største forsikringsselskab, har indtil videre modtaget omkring 300 henvendelser fra danske kunder relateret til situationen i Mellemøsten.
”Vi har travlt med at rådgive vores kunder, som er berørt af situationen i Mellemøsten. De fleste henvendelser kommer fra kunder, som har problemer med at komme hjem, fordi deres mellemlanding er aflyst eller forsinket,” siger Andreas Grønbæk, chef for personskader i If.
“Vi har fuld forståelse for, at nogle af vores kunder kan stå i en svær situation. Derfor har vi valgt at tilbyde ekstraordinær dækning i den nuværende situation,” siger Andreas Grønbæk.
Ekstraordinær dækning
Hvis du som privatkunde rejser med et rejsebureau eller er på pakkerejse, skal du i første omgang kontakte dit rejsebureau eller flyselskab. De har ansvaret for den samlede rejse og skal hjælpe i den konkrete situation.
If dækker ekstraordinært rimelige ekstraudgifter til hotelovernatninger og forplejning, hvis du som kunde skal mellemlande i Mellemøsten, og din rejse er ramt af aflysninger eller forsinkelser. Kunder, som befinder sig i Mellemøsten, kan også få dækket rimelige ekstraudgifter til hotelovernatninger og forplejning.
If dækker udgifterne efter de normale vilkår under dækningen ”transportforsinkelse”, mens Topdanmark, som er en del af If, dækker udgifterne efter de normale vilkår under dækningen ”forsinkelse under rejsen”.
Planlagt rejse
Kunder med en afbestillingsforsikring kan være dækket, hvis rejsen er bestilt, før Udenrigsministeriet fraråder at rejse til et bestemt land eller område. Som kunde bør du dog kontakte dit flyselskab eller rejsebureau først. Hvis der er mere end 72 timer til afrejse og din rejse endnu ikke er aflyst eller ændret, skal du vente med at tage kontakt.
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin OlsenPressechef
Tlf:25456575soren.martin.olsen@if.dkJonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jonas.mark.ingvardsen@if.dkIf – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If skyder ny pris i gang: Én million på højkant til at bekæmpe ensomhed21.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If har nu udpeget jurymedlemmerne til Help a lot Award, som skal bidrage til at bekæmpe ensomhed. Juryen består af profiler fra erhvervsliv, organisationer og forskningsverden.
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
Topper lige nu: If advarer om dyr på afveje10.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrepåkørsler når højdepunkt i maj, viser tal fra If. Forsikringsselskabet beder derfor bilister om at være ekstra opmærksomme de kommende uger.
Første kvartal: Forebyggende tiltag fylder mere hos boligejere6.5.2026 07:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group indledte 2026 med et solidt resultat i første kvartal. Efterspørgslen på Ifs private forsikringsprodukter og -services er fortsat høj, og If ser samtidig en klar tendens inden for husforsikring, hvor flere boligejere vil forebygge skader.
Flertal af danskerne vil have nyt klimamærke på boliger3.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et klimatilpasningsmærke vil gøre det tydeligt, hvilken risiko boligkøberen skal forholde sig til, men kan også få konsekvenser for boligejere med gentagne vejrskader, vurderer If, Nordens største forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum