Fælles-Tour skal få unge op på cyklen igen
9.3.2026 13:00:39 CET | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Der er både billetter til Grøn Koncert, Tinderbox og cykeludstyr på spil for at få flere unge op på cyklen. Antallet af cykelture blandt alle unge mellem 15 og 20 år er faldet med 34 % siden 2010.

Flere unge vælger bilen frem for cyklen, når de skal til gymnasiet eller erhvervsskolen, og det betyder, at både motionen og den friske luft bliver nedprioriteret. For at vende denne udvikling har Cyklistforbundet sammen med landets regioner etableret kampagnen Fælles-Tour, der har til formål at få flere unge op på cyklen på vej til deres uddannelsessted. Kampagnen er gratis at deltage i, og man kan allerede nu tilmelde sig løjerne, der løber af stablen 13. - 26. april.
Når de unge hopper på jernhesten under Fælles-Tour, får de ikke bare motion og frisk luft, men også muligheden for at vinde lækre præmier til hele klassen. Der er både billetter til Grøn Koncert, Tinderbox og cykeludstyr på spil.
Præmierne skal lokke de unge op på cyklerne – og for manges vedkommende ud af bilen.
”Der er desværre alt for mange unge på gymnasierne, der ikke cykler, men fx vælger bilen hen til skolen. Det er en meget kedelig udvikling, som vi skal have vendt,” siger direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag. Tal viser, at flere og flere unge har adgang til bil og kører i bil til gymnasiet.
Også Anders G. Christensen (V), formand for udvalget for regional udvikling og EU og formand i Region Midtjylland, bakker op om, at flere unge skal op på cyklen:
”Cyklen øger både sundhed og trivsel og styrker fællesskabet blandt de unge. Og så er det godt for klimaet! Derfor er jeg glad for, at vi igen i år kan være med til at skyde gang i denne kampagne, som forhåbentlig vil hjælpe med at få flere op på cyklen,” siger han.
Kampagnen skal være med til at styrke fællesskabet i klasserne og på skolerne. Klasserne dyster sammen og mod hinanden og hjælper hinanden på cyklerne, så de har større chancer for at vinde præmier. Der er flotte klassepræmier og særpræmier på højkant for elever. Det er lærerne på gymnasierne og erhvervsskolerne, der skal melde klasserne til.
Fakta om unges cykling:
En undersøgelse fra 2023 viste:
- Antallet af cykelture blandt alle unge mellem 15 og 20 år er faldet med 34 % siden 2010.
- Antallet af cykelture blandt unge på ungdomsuddannelser (uanset alder) er faldet med 40 % siden 2010.
- Flere og flere unge har adgang til bil. Særligt antallet af familier med 2, 3 eller flere biler er eksploderet:
- Antallet af familier med to biler er steget med 43 % fra 2010-2022.
- Antallet af familier med tre eller flere biler er steget med 111 % fra 2010-2022.
Læs mere om Fælles-Tour her:
Fællestour
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Hjørring Gymnasium vinder hovedpræmie i cykelkampagne13.5.2026 13:03:41 CEST | Pressemeddelelse
Det blev en klasse på Hjørring Gymnasium, der løb med hovedpræmien i årets Fælles-Tour, der er Cyklistforbundet og regionernes cykelkampagne for ungdomsuddannelserne. I alt 7.446 unge i hele landet deltog i år.
Rekordmange børn lærer at cykle med cykellege8.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver cyklet til den store guldmedalje i maj måned i børnehaver landet over. Kampagnen, Vi kan cykle!, sætter rekord for andet år i træk. (OBS: Regionale og lokale deltagere og tal)
Tiårsrekord i Vi Cykler til Arbejde: Over 60.000 pladser solgt1.5.2026 11:42:36 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet fejrer stor vækst på cykelkampagnen, hvor det handler om at cykle til arbejde og vinde præmier. OBS: Find lokale arbejdspladser i linket.
Cykelværksted på center mangler frivillige15.4.2026 13:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet og Røde Kors Asyl leder med lys og (cykel)lygte efter frivillige, der vil hjælpe med at sætte cykler i stand på Center Holmegaard på Langeland.
Utroligt, at cykling er helt fraværende i valgkampen19.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Der bliver stort set ikke talt om cykling i valgkampen, og emnet er også stort set fraværende i kandidattestene. At det er sådan i cykellandet Danmark, er både utroligt og kritisabelt, siger Cyklistforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

