Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer
2.3.2026 08:10:00 CET | ROMU | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.

Tag bassen i stedet, så drengene kan spille guitar.
Det var opfordringen til den 16-årige Dorte Hartmann fra hendes (kvindelige) musiklærer.
Men sådan blev det ikke. For Dorte, i dag kendt som musikeren og aktivisten A Mess, har ”valgt at trives i modvind”, som hun selv formulerer det. Hun insisterede på at gribe guitaren og holde fast i den.
Oplevelser som den i musiklokalet er baggrundstapet, når A Mess sammen med musikerkollegaen Dicte, forfatter og foredragsholder Anya Mathilde Poulsen og moderator Elise Ligaard går på scenen til en samtale i Rockmuseets foyer på kvindernes internationale kampdag den 8. marts. For der er stadig gode grunde til at være insisterende, mener A Mess:
”Hvis vi vil ændre kønsbalancen i musikbranchen og få bedre ligevægt, så skal vi insistere på at tage debatten og stille os til rådighed. Jo flere kvinder og kønsminoriter man ser på scenerne, jo mere normalt bliver det. If you see it - you can be it,” fortæller A Mess om, hvorfor hun har valgt at medvirke.
Samtaler om fremtiden
Tilbageblik og fremtidsmusik går hånd i hånd hos det guldbeklædte museum på Rabalderstræde:
”Som museum afspejler vi selvfølgelig musikhistorien. Samtidig viser netop historien jo, at forandring er mulig. At mennesker kan præge hinanden og sætte nye svingninger i bevægelse,” forklarer publikumschef Isabella No’omi Fuglø.
”Det er netop sådan vi gerne vil være museum. Vi vil gerne bruge fortiden - med alt, hvad den indebærer – som inspiration til og samtaler om, hvordan vi bedst former vores fælles fremtid.”
Hyldest på flere måder
Hvis man ikke er til kampdagsdebatter med livemusik - eller hvis man har lyst til endnu mere - er der flere muligheder for at hylde musikkens kvinder.
For ud over samtale og liveoptræden på selve kampdagen, slår rockmuseet dørene op til festlig bingo og kraftfuld fællessang senere på måneden og inviterer museets gæster til at synge med, lytte, dele og blive inspireret.
”Det er rigtig vigtigt at tale om og debattere, men der skal også andet til,” mener arrangementsansvarlig Celine Christensen.
”Musikken skal synges, den skal høres - og spilles bingo om. Kvinders musik og fejringen af den skal ind under huden og ind i hverdagen. Der kan forandringen også få fart,” uddyber hun.
De tre arrangementer, der hylder kvinder i musikken, er planlagt som følger:
- Søndag den 8. marts kl. 11:
TALK MED LIVEMUSIK: Når kvinder tager guitaren
Med Dicte, A Mess og Anya Mathilde Poulsen. Moderator: Elise Ligaard - Torsdag den 12. marts kl. 19:
BINGO: Stærke kvinder og store hits! - Tirsdag den 17. marts kl. 19:
FÆLLESSANG: Stærke kvindestemmer
Arrangementet på selve kampdagen bliver til i et samarbejde med musikprojektet Vandreguitar. Gennem blandt andet liveevents sætter projektet fokus på de historier, der ligger bag musikken, og inviterer kunstnere til at dele deres historier og give indblik i deres musikalske rejse. Læs mere om projektet på vandreguitar.dk.
Billetter til alle tre arrangementer fås på billetto.dk
Kontakter
Celine ChristiansenRAGNAROCK
Tlf:27 12 47 86celinec@roskilde.dkIsabella No'omi FugløPublikumschef, samlingschefROMU
Tlf:29 32 75 41isabellaf@romu.dkStine BlegvadRedaktør, presseansvarligROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder




Links
Om Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Museet åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til udstillinger og arrangementer, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie.
De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE står bag museets ikoniske bygning, som er placeret på Rabalderstræde 16 i Roskildes kreative bydel Musicon, hvor også Roskilde Festival, Roskilde Festival Højskole og andre stærke kulturinstitutioner har til huse.
Museet er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Teater og museum i Frederikssund går sammen om stærk lokalhistorie fra efterkrigstiden21.5.2026 11:49:54 CEST | Pressemeddelelse
En næsten glemt historie fra efterkrigstidens Jægerspris får nu en helstøbt opblomstring. Med teaterets sans for magiske oplevelser og museets flair for medrivende historiefortælling løfter Parkteatret og Færgegården i fællesskab historien, om dengang 1700 sovjetiske flygtninge tilbragte en sommer i Jægersprislejren.
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab28.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard27.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård - helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Fred er at handle – kast dine kræfter ind23.4.2026 09:52:41 CEST | Pressemeddelelse
Fred er ikke bare en tilstand. Fred lever i de små og store handlinger, mennesker hver især foretager. Roskilde Museum inviterer sammen med Fredsinitiativet i Roskilde til en dag i fredens tegn på befrielsesdagen den 5. maj. Dagen markeres desuden med fri entre i museets udstillinger.
Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!15.4.2026 08:33:25 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. april er det præcis ti år siden, Rockmuseet crashede festen på Rabalderstræde i Roskilde. Et årti er fløjet forbi med fodpedalen i bund og volumen på max. Derfor inviterer det statsanerkendte museum til 10-års fødselsdag med musik, historier og fri entré hele dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum