Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling
26.2.2026 16:30:00 CET | Danva | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.

Der er ikke noget at tage fejl af. Befolkningen kræver, at drikkevandet bliver hurtigt beskyttet. Nu har statsminister Mette Frederiksen (S) udskrevet valg, og hun er på linje med befolkningen, når hun ordret siger, at der er problemer med drikkevandet. Det viser en ny undersøgelse, Wilke har foretaget her i slutningen af februar for DANVA blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
95 pct. af danskerne mener, at drikkevandet skal beskyttes. Og det haster.
Den nye undersøgelse viser, at knap 9 ud af 10 vælgere kræver, at deres drikkevand skal være beskyttet inden for 5 år. Og flertallet, 63 pct., mener, det skal ske inden for et år.
Carl Emil Larsen, adm. direktør i DANVA siger:
”Det er ikke til at tage fejl af. Vi kan se i vores analyse, at befolkningen er utålmodig og vil have drikkevandet beskyttet. Vi skal til valg 24. marts. Hermed en opfordring til alle partier om at gøre beskyttelsen af vores drikkevand til et hovedtema i valgkampen og til vælgerne om at stemme på partier, som vil passe på drikkevandet.”
Stor opbakning til sprøjteforbud
Danskerne vil have sprøjteforbud oven på de steder, vi henter vores drikkevand, viser resultatet af Wilkes analyse. Mens det er 95 pct. af danskerne, der vil have drikkevandet beskyttet, så svarer 91 pct. af vælgerne, at de i høj grad ønsker, det sker med et forbud mod sprøjtegift i sårbare områder, hvor der indvindes drikkevand.
Dermed flugter befolkningens holdning med anbefalingerne i Miljøministeriets nyeste rapport, der viser hvor grelt det står til med beskyttelsen af vores drikkevand. Der findes rester af sprøjtemidler i over halvdelen af de danske drikkevandsboringer, og gør vi ikke noget, er vi nødt til at rense det til en astronomisk pris på mellem 6 og 18 mia. kr. årligt. I værste fald ser vi ind i perioder med tomme haner i dele af landet. Det er et realistisk scenarie, som flere store forsyninger allerede planlægger efter. Omvendt estimerer Miljøministeriet, at kompensationen til lodsejere for et forbud mod at sprøjte og gøde i de sårbare grundvandsdannede områder vurderes at koste omkring 360 mio. kr. årligt.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
DANVA har valgt bestyrelse og formand21.5.2026 12:34:01 CEST | Pressemeddelelse
Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, har ved sin generalforsamling torsdag 21. maj 2026 valgt bestyrelse og formand. Netop i år markerer DANVA sit 100-års jubilæum.
Politisk flertal for sprøjteforbud: DANVA samler vandbranchen for at tage næste skridt til sikring af drikkevandet20.5.2026 15:50:33 CEST | Pressemeddelelse
Der tegner sig et bredt politisk flertal for et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder. Den 21. og 22. maj samles vandbranchen for at formulere konkrete politiske anbefalinger til, hvordan vi sikrer rent drikkevand de næste 100 år.
Ros til Venstre: Nationalt sprøjteforbud sikrer os rent drikkevand15.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring i vandsektoren, at den kongelige undersøger, Venstres formand, Troels Lund Poulsen, nu fuldtonet bakker op om DANVAs ønske vedrørende et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, hvor drikkevandet indvindes.
Vandsektoren og DN: Drikkevandet skal beskyttes bedre - nu!23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal hurtigt have et nationalt sprøjteforbud de steder, hvor grundvand bruges til drikkevand. Mette Frederiksen kaldte forud for forrige valg drikkevandet for "Danmarks guld". Beskyttelsen af vores grundvand blev måske derfor et af dette valgs helt centrale temaer.
DANVA og Danske Vandværker med politisk udspil: Indskriv sprøjteforbud i regeringsgrundlaget20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskyttelsen af det danske drikkevand skal op i et helt andet gear, hvis vi også i fremtiden vil kunne drikke vandet direkte fra hanen uden omfattende rensning. Derfor opfordrer DANVA og Danske Vandværker i et politisk udspil til at skrive et nationalt sprøjteforbud ind i det kommende regeringsgrundlag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum