DTU sætter fuld fart på uddannelse af erhvervskandidater
26.2.2026 13:10:29 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet har givet grønt lys for at alle DTU’s 32 kandidatretninger kan optage studerende på den såkaldte 1+2-ordning, der åbner for mere fleksible, arbejdsmarkedsrettede kandidatveje.

Ingeniørstuderende og virksomheder får allerede fra september i år mulighed for at indgå aftaler om en ny erhvervskandidatmodel. Uddannelses- og Forskningsministeriet har godkendt, at alle DTU’s 32 kandidatretninger kan læses efter den såkaldte 1+2-erhvervskandidatordning (se faktaboks), og DTU er klar med optagelse i september 2026.
”På den netop afholdte kandidatinformationsdag var der stor interesse for erhvervskandidatuddannelserne blandt DTU’s studerende, og det er meget positivt, at de nu får adgang til den fleksibilitet, som erhvervskandidaten rummer. Særligt 1+2 ordningen giver en stærk kombination af læring fra studiet og faglig indsigt fra et job, som mange studerende efterspørger,” siger dekan for uddannelser og studiemiljø på DTU Lars D. Christoffersen.
Oprettelsen af erhvervskandidatuddannelsen med 1+2 ordningen udspringer af universitetsreformen, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2023. Reformen er vedtaget med et politisk ønske om at ændre kandidatuddannelserne, øge fleksibiliteten, indføre flere erhvervskandidatforløb og styrke koblingen mellem arbejdsmarked og universiteter.
Danmark har brug for flere ingeniører
Lars D. Christoffersen fremhæver, at erhvervskandidatuddannelserne er et vigtigt værktøj for at sikre, at Danmark ikke mister den ingeniørkraft, erhvervslivet og samfundet har så hårdt brug for.
Han henviser til den seneste prognose fra konsulentfirmaerne IRIS Group og HBS Economics, der konkluderer, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it.
Ingeniørforeningen IDA’s fremskrivning viser, at der vil være en stigende ubalance frem mod 2040, hvor efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater overstiger antallet af færdiguddannede. Ubalancen stiger fra 7.700 i 2030 til 16.500 i 2035 og videre til 20.400 i 2040.
“DTU arbejder målrettet på at få lov til at uddanne flere ingeniører. Derfor er udbygningen af erhvervskandidaten både et godt tilbud og en nødvendighed, hvis vi med vores kandidater skal kunne bidrage til vækst, innovation og grøn omstilling i virksomheder i hele landet,” siger Lars D. Christoffersen.
Fakta
Ansættelse af erhvervskandidater på 1+2 ordningen.
Erhvervskandidaten udbydes på DTU i to forskellige modeller.
- 1+2 modellen, hvor den studerende på første år har fuldtidsstudie, og på de sidste to år både er studerende og arbejder minimum 25 timer om ugen i en virksomhed.
- Den firårige model, hvor den studerende både er studerende og arbejder minimum 25 timer om ugen i en virksomhed alle fire år.
For at kunne ansætte en erhvervskandidatstuderende skal en virksomhed kunne tilbyde en studierelevant stilling med en arbejdstid på minimum 25 timer om ugen, fordelt på hele året.
Kontakter
DTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Lars D. ChristoffersenDekan for uddannelser og studiemiljø
Tlf:45 25 10 09ladch@dtu.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU-teknologi med i ny klima-mission på Den Internationale Rumstation18.5.2026 14:50:59 CEST | Pressemeddelelse
NASA’s CLARREO Pathfinder, der skal hente mere præcise klimadata, er opsendt til Den Internationale Rumstation ISS. Missionens succes afhænger bl.a. af navigations- og positioneringsteknologi udviklet og bygget på DTU.
Skader gjort op: Kystbeboere betaler dyrt for stormfloder16.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DTU viser, at husstande der bliver ramt af stormfloder, betaler store egenudgifter og bruger hundredvis af timer på oprydning og genopbygning – ud over de statslige erstatninger. Næsten 40 procent af boligejerne har desuden oplevet fysiske eller psykiske følgevirkninger.
Oversvømmelser kan koste erhvervslivet 50 milliarder14.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloder og skybrud kan føre til afbrudte forsyningskæder, produktionsstop og store tab i værditilvækst, viser nye data fra DTU.
AI skal hjælpe kirurger med at fjerne al kræft i første operation4.5.2026 10:41:50 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Rigshospitalet, DTU og virksomheden 3Sonic vil udvikle en ny AI-baseret platform, der skal hjælpe kirurger med at fjerne alt tumorvæv ved første operation. Hvis projektet lykkes, vil det betyde højere overlevelsesrater, bedre livskvalitet for patienterne og markante besparelser i sundhedsvæsenet. Innovationsfonden investerer 30 mio. kr. i projektet.
Jane Hvolbæk Nielsen ny generaldirektør for European Spallation Source1.5.2026 09:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 15 år som institutdirektør på DTU Fysik bliver Jane Hvolbæk Nielsen pr. 1. november 2026 ny generaldirektør for European Spallation Source (ESS) for en femårig periode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum