Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården
4.3.2026 12:33:51 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer

Med den nye sundhedsreform overtager regionerne ansvaret for de nuværende midlertidige rehabiliteringspladser i kommunerne. Mandag besluttede det nye Sundhedsråd, at der fremover skal være 21 midlertidige pladser – kaldet sundheds- og omsorgspladser - på Skovgården i Humlebæk.
Den beslutning glæder hele Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget, siger udvalgsforkvinde Karina V. Jensen:
”Det er en virkelig god beslutning, som fastholder et meget vigtigt sundhedstilbud til vores borgere i lokale rammer – og som hele udvalget har arbejdet for.
Skovgården er i dag særdeles velfungerende og har både dygtige engagerede medarbejdere og nye, topmoderne faciliteter. Derfor giver det rigtig god mening, at Sundhedsrådet har besluttet at oprette 21 sundheds- og omsorgspladser i Fredensborg Kommune”.
Udvalgets næstformand, Celine Lind Jakobsen, glæder sig også over beslutningen:
“Vi har haft en god og konstruktiv dialog med Sundhedsrådet om vigtigheden af, at vi har et stærkt lokalt tilbud i Fredensborg Kommune til vores borgere. Samtidig har det meget stor betydning for vores medarbejdere, at de kan blive på en arbejdsplads, som de kender og holder af. Med denne beslutning skaber vi med andre ord mest mulig tryghed og kvalitet for både borgere og medarbejdere”.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen ser frem til den endelige beslutning i sagen:
“Det er meget vigtigt for både vores borgere og medarbejdere, at vi har et lokalt tilbud af høj kvalitet. Derfor glæder jeg mig også over Sundhedsrådets beslutning og ser frem til, at sagen afgøres endeligt på Regionsrådets møde den 17. marts, så vi får klarhed over fremtiden for alle”.
Regionsrådet træffer den endelige beslutning i sagen på dets møde den 17. marts.
Kontakter
Udvalgsforkvinde Karina Venø Jensen (SF) tlf. 21 37 04 76
Næstformand Celine Lind Jakobsen (C) tlf. 52 30 33 09
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Bylivsforum hædres for at samle kræfterne om byens udvikling28.10.2026 12:26:47 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Bylivsforum blev stiftet i foråret 2026 som et nyt samarbejdsforum i Fredensborg
Erhvervsprisen 2026 går til REMA 1000 i Fredensborg28.10.2026 12:24:59 CET | Pressemeddelelse
Carsten Friborg og REMA 1000 i Fredensborg hædres for at tage del i byen og skabe fællesskaber
Årets Lærling-/elevpris går til Kristian Lindberg Sørensen28.10.2026 11:19:11 CET | Pressemeddelelse
Med prisen følger 5.000 kroner og en statuette doneret af kommunens erhvervsforeninger
Aftale med ny privat leverandør af hjemmepleje er på plads9.10.2026 12:36:59 CEST | Pressemeddelelse
Det er Cura Pleje, som borgerne i Fredensborg Kommune fremover kan vælge som leverandør af hjemmepleje som alternativ til kommunen. Alle berørte borgere får direkte besked om ændringen
Hvem skal have Handicapprisen 2026?29.9.2026 14:37:51 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en person, forening, organisation eller virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for, at børn, unge og/eller voksne med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre? Så send din indstilling til Handicapprisen 2026 senest fredag den 30. oktober 2026 kl. 12.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum